Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 20. jan 08:10

Sådan bryder Vækstforum med fagbevægelsen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Regeringens økonomiske tænketank, Vækstforum, mødes på Marienborg i morgen. Forud for mødet har Lars Nørby Johansen, Falck og Jørgen Elmeskov, OECD lavet et udkast til Vækstforums afsluttende notat. Her er udkastets forslag

Regeringen lægger nu op til det afgørende brud med fagbevægelsen før valget. Det fremgår af udkastet til det endelige notat fra regeringens økonomiske tænketank, Vækstforum.

De mange forslag i udkastet refereres længere nede i denne tekst, men her er først forhistorien:

Vækstforum mødes på Marienborg i morgen og forud for mødet har regeringen bedt Falcks bestyrelsesformand, Lars Nørby Johansen, og OECD’s direktør, Jørgen Elmeskov, om at skrive et udkast til Vækstforums endelige notat.

De to har skrevet et udkast, som lægger sig tæt op ad regeringens politik, også på områder, som ikke har været diskuteret i Vækstforum endnu. For eksempel diskussionen om, at arbejdsudbuddet skal øges, og at efterlønnen skal afskaffes. Selv om regeringens synspunkt på efterløn er kendt, vil man normalt tage diskussionen, før man skriver konklusionen.

I de seneste måneder har regeringen ellers brugt mange kræfter på at søge enighed i Vækstforum, især fordi fagbevægelsens to stærke mænd, Harald Børsting, LO, og Thorkild E. Jensen, Dansk Metal, sidder med ved bordet. Hvis regeringen kan få fagbevægelsens støtte til de kommende forslag fra Vækstforum, vil det være en triumf i forhold til den røde blok.

Lars Løkke bager på Harald Børsting i London

Udkastet vil blive mødt med klapslaver fra erhvervslivets topchefer, men i fagbevægelsen vil udkastet blive opfattet som en provokation. Alligevel gør regeringen et sidste forsøg på at undgå, at Harald Børsting og Thorkild E. Jensen forlader Vækstforum i protest i morgen.

Stærke kræfter klør Harald Børsting bag øret i disse timer. Det foregår i London. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har inviteret en håndfuld af Vækstforums topchefer med til et erhvervspolitisk møde, hvor premierminister, David Cameron, er vært. Med på turen er Niels B. Christiansen, Danfoss, Lars Nørby Johansen, Falck, Jørn Neergaard Larsen, DA, Lars Rohde, ATP, og Peder Tuborgh, Arla.

Harald Børsting er inviteret med, og som enhver lobbyist ved, er sådan en rejse en gunstig lejlighed til at skabe personlig tillid. Når man flyver sammen, venter sammen, keder sig sammen, spiser sammen, skåler sammen og har tømmermænd sammen, kommer man tættere på hinanden. Smart tænkt. Turen til London startede i lufthavnen i Roskilde i går klokken 15.40 og slutter i aften klokken 18.50.

Intet tyder dog på, at regeringens kurtisering af LO vil lykkes. Harald Børsting kan umuligt støtte udkastet

Vækstforums konkrete forslag

Udkastet er på 20 sider og de konkrete forslag præsenteres under disse tre overskrifter:

1. Øget produktivitet – vi skal have mere ud af vores indsats. 2. Højere arbejdsudbud – flere skal arbejde mere og 3. Holdbar økonomisk velstandsudvikling.

1. Øget produktivitet

Mere konkurrence i den private sektor

- hindringer for konkurrence skal fjernes. Den nuværende regulering af de private serviceerhverv og byggeriet skal gennemgås branche for branche
- konkurrencen skal styrkes i detailhandlen, for eksempel ved at ændre planloven, så der åbnes for såkaldte hypermarkeder og ved at liberalisere næringsloven.
- Konkurrencen skal styrkes i andre serviceerhverv, inden for sundhed, taxa og togrtransport
- Konkurrencen og produktiviteten i bygge- og anlægssektoren skal styrkes via bedre adgang til udenlandske byggevarer, accept af udenlandske standarder og en mere ensartet og hurtigere bygesagsbehandling
- Al sektorregulering skal vurderes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Offentlige indkøb skal hvile på bedst til prisen, mens et off-priv samarbejde om udvikling af nye produkter med et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv fremmes på anden vis

Mere konkurrence i den offentlige sektor

- opgaver som finansieres af det offentlige skal løses af den mest effektive leverandør – offentlig eller privat
- der indføres udbudspligt for alle opgaver, hvor det er muligt
- øget udbud på hjemmehjælpsområdet gennem distriktsopdeling og øget konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger
- det skal være nemmere at udbyde og byde på opgaver ved mere smidige udbudsregler, bedre vejledning, Klagenævnet for Udbud skal fokusere på grove overtrædelser osv.
- Udbudsmaterialet skal udformes, så det retter sig mod opnåelse af bestemte resultater frem for detaljerede specifikationer af hvordan opgaven skal løses.

Folkeskolen

- tydelige mål for hvad eleverne skal lære, tydeligt fokus på skolens resultater, stærkere udfordring af dygtige børn, styrkelse af lærernes kompetencer, lærerne skal undervise mere og der skal en stærkere ledelse i skolerne.

Ungdomsuddannelserne

(Afventer diskussionen på Vækstforums møde fredag 21. januar).

Erhvervsuddannelserne skal tilpasses fremtidens arbejdsmarked. Der iværksættes et eftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelser, herunder af om de faglige udvalgs udvikling af nye og eksisterende uddannelser kan stå alene, om der er alternative indledende veje til erhvervsrettede kompetenceløft for unge med mindre gode forudsætninger for uddannelse og om der er tilstrækkelige udfordringer for de dygtigste elever.

De videregående uddannelser

(Afventer diskussionen på Vækstforums møde fredag 21. januar).

- der skal være et bedre match mellem de kandidater der uddannes og de kandidater som virksomhederne har brug for
- - der skal være bedre muligheder for at træde ud på arbejdsmarkedet som bachelor for at øge antallet af højt uddannede i den private sektor
- Vi skal have et universitet i Europas top 10.

Flere vækstvirksomheder

- iværksætteres og mindre virksomheders adgang til risikovillig kapital skal styrkes
- der skal undervises i iværksætteri på de videregående uddannelser

Mere innovation

- det nuværende innovationssystem skal gennemgås for at omlægge fra direkte tilskud til virksomheder i retning af mere generelle virkemidler som skattelettelser
- tiltrækning af mere privat medfinansiering af den off. Forskning ved at nedbryde praktiske og holdningsmæssige barrierer
- øget rekruttering af internationale vidensmedarbejdere, herunder øget adgang til internationale skoler og en indsats for at lette partneres adgang til job
- den digitale udvikling skal fremmes
- anvendelse af digitale løsninger i den off. Sektor skal fremmes for at hæve produktiviteten og kvaliteten i den off. Service.

2. Højere arbejdsudbud

Tilbagetrækningsalderen skal øges, og efterlønnen skal afskaffes. SU skal begrænses til normeret tid og SU på afsluttende del af videregående uddannelser skal omlægges til lån. Førtidspension og fleksjob skal indrettes, så færre placeres på livslang off. forsørgelse.

3. Holdbar økonomisk velstandsudvikling

- for at genoprette konkurrenceevnen er der behov for at den danske lønudvikling i en periode ligger udner lønudviklingen på de nære eksportmarkeder, især hvis ikke produktiviteten styrkes
- finanspolitikken skal modvirke overophedning og bidrage til genopretning af virksomhedernes konkurrenceevne
- finanspolitikken skal tilrettelægges så den er troværdig, holdbar og understøtter lave renter. Gældsafviklingen skal tilbage på sporet fra før den økonomiske krise
- de offentlige udgifter skal holdes inden for de fastsatte mål og rammer, fx ved at indføre et politisk forpligtende loft over de off udgifter.
- De finansielle markeder skal gøres mindre konjunkturforstærkende ved hjælp af regulering og tilsyn
- Staten skal medvirke til at sikre et sundt arbejdsmarked

Miljømæssig bæredygtig fremgang

- eftersyn af energibeskatningen, der skal understøtte sund eoff. Finanser, udbygningen af vedvarende energi og incitament til energieffektivisering i det danske samfund
- der gennemføres omkostningseffektive tiltag til energieffektivisering i tråd med anbefalingerne fra Klimakommissionen, bl.a. justering af bygningsstandarder og prismekanismen
- vedvarende energi skal være konkurrencedygtig i forhold til fossile brændstoffer, fx ved fortsatte brugerbetalte tilskud til produktion af vedvarende energi
- langsigtede udbudsplaner for vedvarende energi for at tiltrække relevante producenter og investorer
- bidrag til at det danske elmarked bliver en del af EU’s indre marked for energi
- det strategiske fokus i forsknings- og udviklingsprogrammerne på energiområdet skal styrkes, især i forhold til etableringen af smart grids i Danmark

Derfor er fagbevægelsen imod

Fagbevægelsen vil være lodret imod mange af forslagene. Ikke kun afskaffelsen af efterlønnen, men også, at den kommunale udbudspligt skal øges, og at regeringen kræver en afdæmpet lønudvikling. Udkastet rummer heller ingen indrømmelser til fagbevægelsen, sådan som ’En fair løsning’ fra S og SF gør det, hvor a-kasserne og organisationsgraden skal styrkes som modydelse for, at fagbevægelsen vil hjælpe med til at øge arbejdstiden.

Forskel på blå blok og rød blok

Udkastet fra Vækstforum er helt forskelligt fra SF-vækstforslaget, som kom i går. De to er som nat og dag.
Regeringen vil skabe gunstige rammevilkår for erhvervslivet, øge arbejdsudbuddet og føre en stram økonomisk politik.
SF vil udvikle den offentlige sektor, som blandt andet skal foretage mere begavede indkøb hos erhvervslivet, og SF vil stimulere bestemte brancher, især inden for klima, miljø og energi.

Forskellen på blå blok og rød blok er for alvor ved at blive synlig.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.