SF’s røde vækstplan fik klapsalver fra dele af erhvervslivet i denne uge. En overraskelse? Nej. SF forgylder bestemte brancher, som til gengæld slikker sig om munden og siger pæne ord om SF.

I SF har de i længere tid arbejdet på at få nogle venner i erhvervslivets top. Ret overraskende, måske, men smart tænkt, og SF’s arbejde har gode chancer for at lykkes.

I erhvervslivet sidder hjertet i tegnebogen, og deres indbyrdes solidaritet er ikke stor. Hvis en topchef kan skyde genvej til et overskud ved at få en politisk håndsrækning fra Christiansborg, gør han eller hun det gerne.

I onsdags kom SF’s nye vækstplan. Planen fik en pæn modtagelse nogle steder i erhvervslivet, men den blev også mødt med kulde, og den er derfor velegnet til en lille status på SF’s venner og uvenner i erhvervslivet. Planen hviler på disse fire initiativer, som vil tilgodese ganske bestemte virksomheder og brancher:

1. Innovative offentlige indkøb

SF vil gøre op med tanken om, at det offentlige skal købe billigt ind. I stedet skal det offentlige gå efter kvalitet og innovationspotentiale.

Topchefen Jeff Gravenhorst, ISS, har været med til S og SF’s fortrolige møderække med erhvervslivet og kan se frem til nye muligheder, når han tilbyder service til den offentlige sektor.

Topchefen Lars Rasmussen hos Coloplast laver stomiposer og har længe brokket sig over, at det offentlige sygehusvæsen køber billigere stomiposer end dem, han laver. SF’s forslag er en kærkommen håndsrækning til Coloplast.

2. Velfærd og sundhed

SF vil øge støtten til erhvervslivet inden for velfærd og sundhed.

Allan Søgaard Larsen, Falck, har været vært for et af S og SF’s møder med erhvervslivet og kan se frem til nye indtægter, hvis forslaget gennemføres.

Forslaget vil også gavne virksomheder med mange højtuddannede ansatte. Lobbyisterne i Ingeniørforeningen har i lang tid kæmpet for øgede offentlige investeringer i velfærdsteknologi, og i onsdags takkede formanden Frida Frost: »Jeg hilser det meget velkommen«.

Medicinalindustriens tungeste lobbyist hedder Ida Sofie Jensen og er direktør i brancheforeningen Lif. Hun modtog forslaget sådan i tv-avisen i onsdags: »Det her, det er positivt og visionært«.

3. Energi- og klimapolitik

SF vil satse stort på energibesparelser og nævner som eksempel lavenergihuse.

Topcheferne Jørgen Tang-Jensen, Velux (ovenlysvinduer), og Eelco van Heel, Rockwool (stenuld), holder lav profil i sagen, men sender venlige tanker til SF.

SF foreslår, at cirka 50 pct. af elforbruget skal komme fra vind i 2020.

Topchefen Ditlev Engel, Vestas, må juble over forslaget, og hans lobbyist Jan Serup Hylleberg, direktør i Vindmølle8industrien, sagde sådan forleden: »Der er meget spændende læsning i planen set med vindmølleindustriens øjne«.

SF vil opføre to såkaldte fuldskala8anlæg, der skal satse på bioethanol, og skriver: »Disse anlæg vil ikke være markedsøkonomiske rentable, og derfor er der brug for støtte«.

Initiativet koster adskillige milliarder skattekroner og vil bane vejen for et kommercielt gennembrud for Steen Riisgaard, Novozymes, som talte varmt for ideen på SF’s landsmøde sidste år. Novozymes strategi kan kun lykkes, hvis de får hjælp fra det offentlige, og nu er aktionærernes mål inden for rækkevidde.

SF vil satse på udvikling af brændselsceller. Glæden er stor hos Haldor Topsøe.

4. Vand – det nye vindeventyr

SF vil satse kraftigt på vand og skriver, at det kræver offentlig medfinansiering af udvikling af nye vandteknologier.

Grundfos laver pumper og har talt længe med SF’s vækstordfører Steen Gade om, at staten skal investere massivt i vand. Bestyrelsesformand Niels Due Jensen takkede SF for forslaget sådan:

»Jeg ser meget positivt på udspillet – herunder at man aktivt involverer erhvervsvirksomheder i vækstplanerne«.

Her jublede de ikke i onsdags

Så vidt SF’s nye venner i erhvervslivet. Nok så interessant er spørgsmålet: Hvem jublede ikke i onsdags?

Finansrådet tav stille, men er imod, fordi en rød regering vil lægge nye skatter på bankerne. Danske Banks cheføkonom Steen Bocian jordede planen.

DA sagde intet, sikkert fordi planen ikke vil øge arbejdsudbuddet, og de øgede offentlige investeringer vil modarbejde DA’s ønske om skattelettelser.

Dansk Erhverv afviste planen totalt. SF’s forslag vil især gavne virksomheder, som ikke er medlem hos Dansk Erhverv.

Landbrug & Fødevarer sagde både ja og nej. Planen vil gavne nogle i landbruget, for eksempel producenter af halm, men langtfra alle.

DI synes, planen er tynd, men sagde også nogle venlige ord, sikkert fordi planen åbner for, at DI’s medlemmer kan løse flere opgaver for det offentlige.

Moralen? I erhvervslivet tænker de i penge, og alt kan købes for penge, som bekendt, også kærlighed. For så vidt underligt, at SF først ser de politiske muligheder i det vilkår nu