Det første chok over Amagerbankens krak har lagt sig, og nu kommer opgøret om ansvaret. De indledende beskyldninger startede i dag. Her er et bud på, hvem der har mest på spil, når et ansvar skal placeres.

Amagerbankens krak er det værste danske krak i finanskrisen, værre end Roskilde Bank, og slagsmålet om ansvaret bliver langt og opslidende.

Roskilde Banks sammenbrud var slemt, absolut, men det kom som et lyn fra en klar himmel i 2008, umiddelbart før finanskrisen brød løs.

Amagerbankens krak, derimod, kommer, efter at banken er blevet gennemheglet af Finanstilsynet, endda i flere omgange, og efter at bestyrelse, direktion og revisorer har tilrettelagt to kapitaludvidelser, med alt hvad den slags indebærer af kritiske øjne og kontrol. Og med statens selskab Finansiel Stabilitet inde over.

Hvordan kunne sådan en katastrofe få lov at ske? Ingen vil indrømme noget. Naturligvis ikke, så her er et bud på de mennesker, som risikerer at få sorteper.

1) Bankens tidligere ledelse

De umiddelbart oplagte kandidater til skurkerollen er bankens tidligere ledelse, især bestyrelsens formand, Niels Erik Nielsen, og direktøren, Jørgen Brændstrup.

De to gik tungt ind i det risikable ejendomsmarked og gjorde på den måde banken sårbar over for den senere finanskrise. Da krisen brød løs, afviste de at tage et ansvar på sig og fastholdt en strategi, hvor de ville holde liv i de usunde kunder frem for at sende dem mod konkurs. For så vidt et lødigt synspunkt, men helt afhængigt af, at konjunkturerne på ejendomsmarkedet ville vende hurtigt. Det skete ikke, og så førte strategien banken længere og længere ned i problemerne.

Niels Erik Nielsen indrømmede intet i dag, men udtalte sig sådan:

»Banken blev gennem de sidste to år fulgt meget tæt af Finanstilsynet, og alt er foregået i overensstemmelse med de anvisninger, som Finanstilsynet kom med«.

2) Bankens nye ledelse

Den nye formand, Niels Heering, og den nye direktør, Steen Hove, trak stikket søndag aften.

Hurtigt derefter rettede de en hård kritik mod forgængerne, men hvorfor hastede det så meget? Ganske vist har Niels Heering og Steen Hove gjort det, som de havde sagt, at de ville gøre, nemlig at gå kritisk til værks over for bankens usunde engagementer, men tre måneder er kort tid.

Har de to virkelig gjort et oprigtigt forsøg på at redde banken?

3) Finansiel Stabilitet

Da aktionærerne i Amagerbanken skød nye penge i banken i efteråret, skete det for at opfylde en af betingelserne fra Finansiel Stabilitet om at give banken en garanti på 13,5 milliarder kroner.

Formentlig har mange aktionærer købt deres aktier i tillid til, at Finansiel Stabilitet gav manøvren en slags blåstempling. Formanden Henning Kruse Pedersen forsvarede sig i dag over for den påstand sådan:

»Jeg kan ikke forhindre, at folk har opfattet det på den måde, men det har aldrig været tiltænkt på den måde«.

I gennem hele finanskrisen har Finansiel Stabilitet været i offensiven, men i denne sag ser det ud til at blive anderledes.

I skudlinjen står Henning Kruse Pedersen og direktør Henrik Bjerre Nielsen. To vidt forskellige typer, men bundet sammen i et skæbnefællesskab. Henning Kruse Pedersen er udadvendt og god til at håndtere pressen, Henrik Bjerre Nielsen er … det modsatte.

Selv om de to er forskellige, har de imidlertid noget vigtigt til fælles, nemlig en betydelig politisk erfaring. Man må gå ud fra, at de har sørget for, at alt er skriftligt, og at de har skrevet dagbog, når de kom hjem om aftenen.

4.) Finanstilsynet

Finanstilsynets topchef, Ulrik Nødgaard, lagde i dag afstand til Amagerbankens tidligere ledelse og oplyste, at tilsynet var på inspektion sidste gang i april/maj 2010.

April/maj 2010?

I lyset af at banken har levet det sidste par år hængende ude over afgrunden i det yderste af neglene, er det overraskende, hvis Finanstilsynet ikke har været på inspektion siden april/maj 2010. Man skulle tro, at tilsynet havde slået permanent lejr uden for hovedsædet på Amagerbrogade.

Kritikken mod Finanstilsynet vil vokse, og sagen kan blive den første alvorlige udfordring for den nye ledelse i tilsynet.

Ulrik Nødgaard har hidtil gjort en god figur i Finanstilsynet. Han har håndteret rollen udadtil med autoritet, og indadtil har han skruet en ny og ung ledelse sammen, som har lagt en offensiv strategi.

Nu får vi at se, hvad han duer til, Ulrik Nødgaard, når han skal forsvare sig.

5) Karsten Ree og Nykredit

Karsten Ree står til at tabe i omegnen af 800 millioner kroner, men det er hans egne penge. Trods alt.

Karsten Ree løb en risiko; han er iværksætter, og han lugtede muligheden for en gevinst, som kunne være blevet stor. Nu gik det modsat, og han har kun sig selv at stå til regnskab for.

Storaktionæren Nykredits topchef, Peter Engberg Jensen, må ærgre sig, endda oven på at han og Nykredit tabte frygteligt på købet af Forstædernes Bank i 2008.

Men, okay, Nykredit har en fredelig bestyrelse, så Peter Engberg Jensen bliver utvivlsomt tilgivet. Igen.

Vil Karsten Ree og Peter Engberg Jensen blande sig i det kommende opgør? Hvis de kan gøre et ansvar gældende mod nogen, kan det udløse en mulighed for at få erstatning. Chancen synes værd at tage.