Blogs
-
06. feb
Afskaffelse af St. Bededag vil igen straffe det arbejdende mindretal Rasmus Jarlov
-
03. feb
Uværdig vildledning Peter Skaarup
-
30. jan
Bloggen skifter adresse ... Rune Engelbreth
Seneste debat
- 2. feb. KL. 23.01
- 31. jan. KL. 11.35
- 30. jan. KL. 10.54
- 29. jan. KL. 13.00
- 28. jan. KL. 19.55
- 27. jan. KL. 11.05
- 27. jan. KL. 08.01
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 12.09
Seneste tv-analyse
-
02:48
-
02:14
-
03:02
-
02:16
-
02:09
Millionærskat er en lille genistreg
| tekst | 17 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Socialdemokraterne og SF løftede her til aften sløret for deres fælles skatteplan. Et af de centrale elementer er millionærskatten på seks procent af indkomsten over en million. Provenuet uddeles til bl.a. førtids- og folkepensionister.
Dybest set er millionærskatten en genindførelse af den højeste skattesats fra tiden før forårets skatteforlig. S-SF har dermed reelt også accepteret størstedelen af VKO-forliget: Skattelettelsen for indkomster mellem ca. 400.000 og 1 million bevares, og marginalskatten for lønmodtager i denne gruppe vil være den samme som hos VKO.
S-SF vil have skatteslaget til at stå om, hvorvidt de 29.000 danskere med en årlig millionindtægt skal betale mere. Forslaget er økonomisk i småtingsafdelingen, men symbolsk genialt. Det er nemt at forstå og populært hos vælgerne. De fleste danskere bevarer den lovede skattelettelse. Og Dansk Folkeparti får en gevaldig hovedpine: Hvordan vil man forklare sine vælgere, hvor kredsen af millionærer kan tælles på én hånd hos en savværksarbejder, at man er imod denne manøvre? Det bliver spændende at se.
Man må håbe for Pia Kjærsgaard, at hun er kommet frem til noget lidt bedre end statsministerens politisk hjernedøde reaktion:
”At lægge sig fuldstændig fladt og sige, at hvis man får en god idé og en indkomst over en million, så skal man beskattes af det - det er ikke rigmandsskat, det er hjerneskat, og det er hjernedødt”
Det er lidt ynkeligt, at regeringen, der har vidst i halvanden måned, at dette forslag var på vej, ikke har fundet en bedre retorisk linje endnu. Det lyder sgu næsten som noget Margrethe Vestager kunne have sagt!
S-SF er ikke i tvivl: Millionærskatten bliver et bærende element i deres valgkamp. SF’s skatteordfører har allerede facebook-fangruppen på vingerne.
Forslaget om en millionærskat afslører, at idémagerne er ude af stand til, at beskæftige sig med begreber som retfærdighed, lighed og rimelighed. Man sværger til primitive magtmetoder og ridefogedmanerer. Det forholder sig jo således, at - selv om vi havde samme skatteprocent for alle - så vil de med højere indkomst altid lægge flere kroner i kassen. Er det så svært at få ind i knolden?
Er ret enig i din analyse, men vil dog anholde een ting: For selvom du ikke hopper på regeringens sølle spin om millionærskatten 100%, så er du dog hoppet i med et enkelt ben: Nemlig at millionærskatten "økonomisk (er) i småtingsafdelingen".
Hvornår er det blevet en politisk sandhed, at "nogle hundrede mio" er i småtingsafdelingen? Der kan trods alt ansættes nogle hjemmehjælpere for blot 100 mio., ligesom der da også kan bygges et par børnehaver eller gives tilskud til nogle børn, der vil dyrke idræt?
Selv i skattepolitik gælder det vel også, at et par hundrede millioner også er en vis sum penge.
@ Kasper
Fair nok - men i forhold til den enorme skattelettelse, der kommer næste år, vil jeg fastholde at det er i småtingsafdelingen kun at rulle beskatningen af den del af danskernes indtægter, der ligger over mio. kr årligt tilbage. De store skattelettelser, som folk i spændet 400.000-1.000.000 oplever - som jo trods alt er langt den økonomisk største del af VKO- skatteforliget.
Iøvrigt er jeg ikke sikker på, at regeringens 'spin' er at skattestigningerne er meget, meget små og ubetydelige. Jeg tror snarere at de vil mudre billedet a la:
Det står nu helt fast at skatten stiger for danskerne hvis S-SF kommer til magten. Millionærerne bliver bare de første.
Jeg tror nu der er risiko for en boomerang effekt i forslaget. VK vil jo - med rette - kunne g
Jeg tror nu der er risiko for en boomerang effekt i forslaget. VK vil jo - med rette - kunne gå ud og sige at med en S-SF regering vågner vi hver morgen på til en ny skat eller afgift. Det relevante spørgsmål at stille til S-SF er, hvornår betaler vi skat nok. Og mumler de i skægget her, er det nok fordi, de ingen grænse har. De vil helst gøre alle til statens klienter og så udbetale lidt lommepenge.
Det der står over for hinanden er om danskerne godt kan "lide" at millionindtægter beskattes med 61% i stedet for 56%. Vi taler om ca. 1/2500 del af de samlede skatter, så det er vist helt fair at sige, at det her forslag ikke handler om at finansiere velfærdssamfundet.
Hvad vejer mest. At lave misundelsesskat eller øge konkurrencekraften. (mest af alt ved at fjerne noget af Danmarks omdømme som et dyrt skatteland at bosætte sig i for veluddannede).
Forslaget er mest af alt signal. I den virkelige verden betyder det intet for finansieringen af velfærdssamfundet og det betyder ikke ret meget for dem som skal betale skatten. (Gid jeg skulle
)
KM, du skriver: "Det står nu helt fast at skatten stiger for danskerne hvis S-SF kommer til magten. Millionærerne bliver bare de første." Jamen, det er jo netop den skinbarlige sandhed.I VIL ikke forholde jer til det faktum, at der bliver færre og færre til at forsørge flere og flere. Den vismand, du støtter dig til i et andet af dine blogindlæg, ser en kraftig reduktion eller afskaffelsen af efterlønnen som én af de ting, der er tvingende nødvendig, hvis ikke skatten skal stige MARKANT for ALLE. Men på det punkt er han måske ikke så vis?
@ Anders Andersen
Hvis man vil finansiere samfundet så er der 3 muligheder 1) hæve skatterne 2) reducere udgifterne eller øge indkomsten(reformer som øger arbejdskraftudbuddet).
Man bør bemærke sig, at en væsentlig del af underskuddet på statsbudgettet kan henføres til den enorme udgift til at forsørge indvandrere fra mindre udviklede lande. En udgift som vil stige stærkt de kommende år.
Til gengæld er det en ren hjerneblødning at flå bilisterne. Bliver deres forslag vedtaget om 35 øre pr km og 40 kroner for at køre ind i København til noget, så er det en ekstra udgift for mig på 1800 kroner om måneden for at køre på arbejde, fra en by hvor der er ringe offentlig transport.
Alene dette forslag kan skræmme mig til at stemme på den anden fløj - noget jeg gerne helst vil undgå! Men jeg har sgu regninger der skal betales!
Zeki Laurent
Så må du jo køre hvor du kan fortsætte med offentlig transport, flytte til byen eller få dig et job i nærheden af hvor du bor.
Carsten Munk
Dit forslag er ukonstruktivt for den moderne børnefamilie, der ikke "bare" kan lege nomader.
Millionærskatten er den sikreste måde at sikre en eksport af højtkvalificeret arbejdskraft til udlandet - en arbejdskraft som Danmark aldrig vil få igen - og derved vil der blive færre til at forsørge.
Jeg kan personligt ikke forstå hvorfor man ønsker at beskatte folk der arbejder mere og tager større ansvar så meget hårdere end alle andre. Hvis noget var det da netop dem der burde få skattelettelse for at tiltrække en sådan arbejdskraft og opfordre til større engegament. Måske var den mest retfærdige løsning en ens skatteprocent for alle? Således betaler den højtlønnede fortsat mere end den lavtlønnede, men bliver samtidig ikke straffet for at yde, og derved tjene, mere.
Millionær skatten er populistisk genial men eksremt skadelig for Danmark. de 28000 der rammes af skatten betaler nu i snit 900.000 om året, hver øger velstanden i Danmark med 4,5 mio kr - de skal nu belønnes med en ekstra missundelsesregning på 50.000 kr. Måske nogle af disse borgere som jvf velfærdskommisionen er de mest mobile danskere vælger at pakke til mere frisinde lande - børsen har beregnet at hvis blot 1/30 del emigrere vil det give et velstandstab på 5 mia om året - det er prisen for missundelse og genvalg flot Helle og Villy.
Selskabskatten er der tillige ønsker om at sætte op med ca 10% til ialt 28% således at vi får en af de højeste selskabsskatter i europa - mon ikke nogle virksomheder (vækst ikke frisører) vil overveje at flage ud og starte deres virksomheder i mere konkurrencedygtige nationer - prisen er tab af arbejdspladser og velstand, men jo vi bliver mere lige (fattige)- lidt ligesom man er det i Nordkorea og på Cuba.
Afgifter på handel med aktier er også grotesk i betragtning af at man her i landet har en af europas højeste kapitalbeskatninger hvor der skal betales 43% af aktiegevinster. Mon det gør det lettere for danske virksomheder at tiltrække risikovilligkapital - næppe, kan det være med til at virksomheder udflager til andre lande jeps og mon ikke det er vækst virksomhederne der smutter.
Det er et frygteligt skatteudspil som klart vil skade Danmark S-SF skal skamme sig. Det sjove er i dag at høre Marianne Vestager mener der er meget som de kan samles om- lidt svært og se når man pløjede de radikales ansvarlige skatte udspil igennem i sidste uge - man hvad gør man ikke for at få en tur i ministerbilen med Villy og Ole Sohn.
@Ole
Du mener altså det er relevant at drage sammenligning med Nordkorea og Cuba over, at en moderat skattestigning på et par procent?
Og den der med at de klogeste/dygtigste flytter væk vil jeg gerne se før jeg tror på det. Og hvis de gør, mon ikke der så står folk på spring til at overtage deres job og dermed oppebærer deres løn?
@ Garby
Indrømmetg det er måske en retorisk stramning og der er nok kommet et borgerligt styre inden vi når nordkoreanske tilstande.
Jeg vil blot sige at det ikke altid er at foretrække at alle er lige hvis vi kan have mere velstand ved at det frie initiativ præmieres.
Om de rigeste vil flytte væk der forholder jeg mig til hvad jeg selv ville gøre hvis jeg havde problemmet med millionærskatten og så hvad velkfærdskommisionen fastlagde i deres ubrugte rapport om at at det var den indkomstgruppe som var mest mobil (vist nok fem gange mere mobil end almindelige lønmodtagere). Herudover kan en flytning for denne gruppe i 185 dage om året til Lichtenstein eller Monaco fejres med en skattereduktion på i snit 700.000 kr. mon ikke det kunne være tillokende, klimaet er bedre og skatten venligere.
Jeg synes at politkierne skal bruge tiden på at reducere de offentlige udgifter - ca 20 mia om året - hvis ikke efterløn så et bredt sparekatalog.
Ligeledes kan politikerne tænke over hvordan vi får et mere gunstigt erhvervsklima her i landet så vi får flere til at bidrage til velstanden.
Ole H,
Det foelger af din logik, at vi for laengst burde have vaeret et uland. Vi har LAENGE haft hoeje skatter, i saerdeleshed for de velstillede. De har saa for nylig faaet en del skattelettelser, og hvis S-SF kommer til magten saa forsvinder disse skattelettelser reelt bare igen.
Hvis himlen falder ned, hvorfor er det saa ikke sket allerede?
@Ole H
"Jeg vil blot sige at det ikke altid er at foretrække at alle er lige hvis vi kan have mere velstand ved at det frie initiativ præmieres."
- Det er der jo heller ikke nogen der antyder, at det her forslag vil betyde. Der er tale om at en lille gruppe mennesker, der de seneste år har tjent masser af penge på indefrosne ejendomsskatter etc, har fået hvad der tilkommer dem, der nu bliver bedt om at bidrage med en lille smule mere til fællesskabet.
"Herudover kan en flytning for denne gruppe i 185 dage om året til Lichtenstein eller Monaco fejres med en skattereduktion på i snit 700.000 kr. mon ikke det kunne være tillokende, klimaet er bedre og skatten venligere."
- Ja, men hvis de havde muligheden for det, hvorfor er de så ikke allerede flyttet? Er rige mennesker virkelig så smålige, at de vil forlade et stort hus i Rungsted eller en fin lejlighed på Frederiksberg, fordi de skal betale et par tusind kroner mere i skat. Jeg tror det ikke.
"Jeg synes at politkierne skal bruge tiden på at reducere de offentlige udgifter - ca 20 mia om året - hvis ikke efterløn så et bredt sparekatalog."
- Jeg vil gerne have en nyrenoveret Ford Mustang GT500 fra 1967. Det sker nok heller ikke!
"Ligeledes kan politikerne tænke over hvordan vi får et mere gunstigt erhvervsklima her i landet så vi får flere til at bidrage til velstanden."
- Det er der nok også nogen af dem der indimellem gør. Jeg tror bare de er uenige om hvad der virker bedst.
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
17. jan 2012 kl. 14.19
Thorning og tillids-feen
16. jan 2012 kl. 14.03
Thornings bedste tale
12. jan 2012 kl. 13.54
Wa Wil Wenstre?
Seneste kommentarer
13. feb 2012 kl. 00.14
"Greetings! I know this is somewhat off topic ..."
9. feb 2012 kl. 14.50
"I have read a lot of your articles and this i..."
8. feb 2012 kl. 08.26
Kristian Madsen på Twitter
NY BOG AF KRISTIAN MADSEN

Skriv gode taler
Taleskrivning som strategisk kommunikation
Ny bog af Kristian Madsen
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|







Loading ...




God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR