Blogs
-
06. feb
Afskaffelse af St. Bededag vil igen straffe det arbejdende mindretal Rasmus Jarlov
-
03. feb
Uværdig vildledning Peter Skaarup
-
30. jan
Bloggen skifter adresse ... Rune Engelbreth
Seneste debat
- 2. feb. KL. 23.01
- 31. jan. KL. 11.35
- 30. jan. KL. 10.54
- 29. jan. KL. 13.00
- 28. jan. KL. 19.55
- 27. jan. KL. 11.05
- 27. jan. KL. 08.01
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 12.09
Seneste tv-analyse
-
02:48
-
02:14
-
03:02
-
02:16
-
02:09
Madpakkeliberalisme
| tekst | 37 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Der var engang, hvor liberalisme handlede om at stoppe urimelige overgreb fra statsmagten. Hvor det at være liberal handlede om at sikre alle muligheden for at realisere sine drømme og udleve sit naturgivne potentiale.
Jo, jo, det er ganske vist. Men disse forældede paroler er nu lagt i skuffen hos Venstre, Danmarks liberale parti.
Men tro nu ikke, at kampen for individets frihed er fuldstændig opgivet. Så langt fra. I horisonten tegner sig en ny kamp mod overgrebet på den enkelte: Friheden til madpakken!
Frihedskampens flamme er tændt af regeringens nye madordning i børnehaver, der af flere liberale løver betegnes som rendyrket socialisme. Og oprøret ulmer da også derude: Forældre i Århus og Ålborg kæmper mod regeringens ordning, der betegnes som både dyr og dårlig.
Det burde ikke komme bag på nogen. Det var faktisk derfor Socialdemokraterne og SF stemte imod forslaget. Disse rendyrkede socialister har foreslået noget endnu mere vederstyggeligt: En gratis og sund madordning.
VKO-madordningen er dermed næppe udtryk for helt rendyrket socialisme men mere den almindelige inkompetence, der præger den nuværende regering. Det er faktisk lidt imponerende, at Venstre har kunnet forvandle en god og populær idé til en dyr og udskældt fiasko hos forældrene.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og det skal gøre ondt før det gør godt. Børnehaveforældrenes genvordigheder har givet liberalismens ideologer ny luft, og soldaterne i kampen mod statens overgreb, har fået en ny flanke at angribe: Madpakkeliberalismen er født.
Dér står det nye slag for friheden, og slagordene giver sig selv: Hvis bare én ikke smører madpakke, er vi da ikke alle trælle? Kommunal mad kan stille sulten efter næring, men aldrig hungeren efter frihed. Kom ind i madkampen!
Hos CEPOS er man formentlig allerede i fuld gang med at gennemtrawle John Lockes og Johns Stuart Mills samlede værker efter skriftsteder om madpakkens dyder. David Gress kan sikkert inden længe føre bevis for at fru Smith aldrig lod lille Adam løbe omkring i Kirkcaldy uden en amagermad, og Milton Friedmans ungdomsværk “Madpakkens politiske økonomi” genudgives med forord af Peter Kurrild-Klitgaard.
Venner, borgere, landsmænd! Rejs jer!
Grib smørkniven i frihedens navn. Lad ikke ungerne synke ned i den rendyrkede socialismes gryderet, men lad dem næres ved smagen af frihedens svedige spegepølse og æggemadens berusende dunst.
Læs også Troels Mylenbergs blogindlæg: De socialistiske madpakker blotlægger Venstres svaghed
Vel talt! Idéen om sund mad til alle institutionsbørn er jo fremragende. Desværre er en bovlam VK regering ikke den rigtige til at føre den ud i livet!
Den nye madordning er så dårlig og vitaminfattig. Det kan ikke gå for hurtigt med at få den afskaffet. Alle kan smøre en madpakker der modsvarer det, der er lavet mange dage før og er vacuumpakket. Føler også, at en del af min forældremyndighed bliver taget fra mig. Så om igen Karen Ellemann
Kære Kristian, vi har fået vores helt egen danske pendant til debatten om sundhedsreformen i USA. Bevars emnet er noget mere 'petit', men det passer os jo også ganske fint her i Danmark i disse år at dyrke 'stedfortræderdebatter', under mottoet: "intet er for småt til en afsporet diskussion".
Problement i madordningen er jo netop manglen på valgfrihed. Jeg er principielt glad for muligheden for sund mad til mit barn, men INGEN skal bestemme hvad det er. Denne lov fratager forældrene, det der helt basalt er deres pligt - nemlig ansvaret for at vores børn får sund mad. Når Indenrigs- og Socialminister, Karen Ellemann, udtaler at forældre skam har et valg - vi kan blot lade være med at sende vores børn i institution, ved man jo ikke om man skal le eller græde. Det danske samfund har næppe råd til, at vi siger vores jo op, for at passe vores børn. Diskussionen bør ikke handle om god eller dårlig mad (det er jo op til den enkelte kommune/institution), men om en liberal regering, der fratager det frie valg for forældrene. Måske skulle Karen tale lidt med sin far om rigtig liberalisme og kernen om det frie valg.
"...den almindelige inkompetence, der præger den nuværende regering. Det er faktisk lidt imponerende, at Venstre har kunnet gøre en god og populær idé, til en dyr og udskældt fiasko hos forældrene."
Så behøver der vist ikke siges mere om den sag.
I Københavns Kommune har politikerne faktisk (alle deres andre nederdrægtigheder ufortalt) lavet et ambitiøst og visionært tiltag ved at oprette Københavns Madhus. Det betyder, at kommunen nu faktisk har mulighed for at stille begrundede krav til madens og måltidets kvalitet. At man så er løbet ind i en masse problemer alligevel skyldes den overalt rådende superplatte økononimistyringstankegang og bureaukraternes legendariske mangel på respekt for virkeligheden ude i institutionerne - men selve oplægget fejlede ikke noget.
Som liberal vælger, er jeg ikke i tvivl om hvad den skulte hensigt med denne ordning har været: øget brugerbetaling. I vores vuggestue har der altid været mad - men fra 01.01.2010 er egenbetalingen steget med ca 500,-/mdr. Fra 01.01.2011 indføres det efter planen i børnehaven. Kald nu en spade for en spade - det er brugerbetaling.
kunne man ikke tage sig sammen og få bygget køkkener så ungerne kan få rigtig mad!
må jeg foreslå at man ringer det franske skolevæsen op.fedme og hjertekarsygdomme er ret sjældene dernede!
nok fordi man spiser ordentligt og har tid til det.
Jeg er glad for at jeg boer i Frankrig.. her har vi madordning og den virker fortrinlig og sikre mit barn et godt mâltid til frokost.
Jeg kan se at friheden virkelig lider hvis der er et sundt mâltid til middag for de smâ, sâ fâer de jo ikke gâturen til McDonals!
Lær dog de børn og deres forældre om kost og næring.
Det var vel bedre, om sund kost og næring blev et emne i skolen og ved forældremøder, end at overtage forældrenes forpligtelse til at sørge for foder til eget afkom.
At forsøge at forbyde forældre at affodre egne børn er en total parodi på et frit samfund.
Spar formynderiet og madpakkerne væk!
At ministeren, Karen Ellemann, siger at borgerne har et valg og at de bare kan vælge ikke at sende deres børn i institution viser bare at hun i sit elfenbenstårn fuldstændigt har mistet enhver forbindelse til folks almindelige hverdag....
Hurra, vi skal have bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv, sagde en alt for kæk indenrigsminister, der nægter at forholde sig til, at vi ikke vil have den madordning. Men nu skal jeg ud at tjene 750 kroner mere om måneden ud af den blå luft for at dække udgifterne, netto. Så nu ser de endnu mindre til deres far. Det er en uges madbudget for vores familie på fire og to små drenge i børnehave, og ja, de får rugbrød med pålæg, som jeg lige så godt selv kunne smøre for maks. 100 kroner om måneden, fordi de er i udflytterbørnehave. Jeg vil 1000 gange hellere gøre det selv end at betale så meget for så lidt. Gør den ordning frivillig nu! Glæder mig til næste valg…
hvorfor er det et politisk spørgsmål? hvorfor handler om tvang til underlødig ernæring? hvordan kunne man tro at københavns madhus & private entrepenører skulle løfte denne opgave---når det hele tiden handler om den evige profittænkning i forhold til mad? byg køkkener med det basale udstyr! stil andre krav end de gængse i forhold til kontrol! det handler om børn og unge der kommer af en ringe ringe ringe madkultur...leverpostej og kamouflagemad og nøjsomhedens bizarre principper...nu er der mulighed for forandring. give en løn til folk der kan lave mad der er lidt højere end det man gør nu! er nok køkkenfolk der kan løfte opgaven?
Sjovt at se, at Karen Ellemann forsvarer denne åndsvage, usunde madordning. Jeg skrev før vedtagelsen til Fabrin og bad ham omgøre beslutningen, men han skrev tilbage, at det skam ikke var hans ide, men regeringens. Der var ikke noget, nogen kunne gøre for at forhindre loven.
Hvis jeg selv havde haft børn, som skulle påduttes mad fra diverse ukendte, måske uhygiejniske køkkener, ville jeg osse gå rettens vej, som nogle allerede har gjort. Fru Ellemann kan stikke det hele skråt op, kan hun. Hun skal den-onde-lyne-mig ikke bestemme, hvilken mad andres børn skal spise. Det s k a l forældrene. Hendes hensigter på andres vegne gavner kun de storkøkkener, som leverer billig, udkogt industrimad, med en masse usund tilsætning af alskens smagsstoffer og nitrit.
Nydeligt med et Shakespeare-citat fra "Julius Cæsar" som udgangsbøn. Dansk politik er længe blevet sammenlignet med en sandkasse. Niveauet er sikkert højere på blå og rød stue, som desværre får trukket middelmådigheden ned over sig. Sæt Folketingets medlemmer på "kur" med resultatet af madordningen. Og UDEN efterfølgende adgang til Snapstinget eller pølsemanden på Amagertorv eller noget form for "transportable".
Madordningen blev ikke vedtaget for at gøre noget som helst godt for børn, forældre, institutioner, folkesundhed o.lign.
Den var et "onde" man besluttede sig for at sige ja til for at få noget andet.
Derfor er den "billig", uambitiøs, halvhjertet og bare for meget for dårlig. Havde ellers gerne set, at også DK endelig tilbød mad til både inst og skoler ligesom i Sverige, England osv. - Stejler bare totalt, når nogen siger, at mine børn SKAL have et noget lovpligtigt obligatorisk mad... Hvad er det dog for noget at sige?
Madpakkeliberalisme! Godt ord KM. Ja sådan går det når venstre forsøger sig med socialdemokratisk politik. Se hele raden rundt hvordan det går i kommunerne, regionerne o.s.v.
Ifølge Ellemann "kan folk jo bare lade være med at sende deres børn i institution". -
Hun er da godt nok helt utrolig, den dame.
Hvad kan det ikke ende med?
At argumentere på denne måde beviser, at hun overhovedet ikke har forstået en skid.
Folk og deres madvaner er vidt forskellige. F.eks. er der mange som kun spiser økologisk mad. Andre igen prioriterer helt anderledes.
Man kan ganske enkelt ikke forlange, at nogen skal påduttes noget, når det gælder den mad man spiser. Mon folkene bag madordningen overhovedet har tænkt på den slags 'ligegyldigheder'?
"Disse rendyrkede socialister har foreslået noget endnu mere vederstyggeligt: En gratis og sund madordning."
Gratis? For hvem?
Medmindre Mette Frederiksen har et pengetræ i baghaven, så er det i hvert fald ikke gratis for skatteborgerne...
Til carl Hansen
Kære Carl, der er intet INTET i denne verden der er gratis, om så det leveres af det offentlige eller private, alt skal betales så det vi snakker om er niveau og det niveau på madordning, som denne ukompetente regering i bananrepublikken Danmark sætter er altså for lavt, igen de få der er for mange af: civil økonomer som er gode til tal men intet andet MVH Martin
Det er smart af venstre. På amatøragtig vis har de skabt et ikke-fungerende madsystem. Efterfølgende kan de kalde den elendige lov for socialisme - altså noget som hører venstrefløjen til.
Og så er det jo i virkeligheden oppositionens skyld det hele, selv om hverken S eller SF stemte for loven.
Hvis man bare havde gjort det ordentligt fra starten af, men de penge blev jo brugt til bankpakkerne.
Det siger også noget om både Dansk Folkeparti og vores bovlamme presse, at DF kan stå og kalde loven for dårlig knap et par måneder efter, de selv har stemt for den. De skulle skamme sig, men gør det nok ikke
Til karen ellemann
Da jeg gik i skole for mange år siden,stod der i vores skrivebog,-- pral ej af fædres vis, hvad vil du med den ære .som forlængst ligger begravet.-
Og jeg spørger, hvem i alverden har fundet på, at du kunne blive minister.
Jeg kom i skole i 49 og har været under en madpakkeordning, om den var obligatorisk og hvem der tog sig af de pekuniære problemer kan jeg ikke huske, til gengæld kan jeg huske sildepostejen, de kunne slå mig, det måtte man dengang, men de kunne få mig til at spise den mad.
Hvordan tror man at det er muligt at lave en sund varieret madpakke som alle kan lide og som alle må få. I dag er der børn, der ikke må spise hverken kylling, oksekød og svinekød.
For Karen er liberalisme åbenbart friheden til at vælge det som staten diktere!
Jeg kom i skole i 49 og har været under en madpakkeordning, om den var obligatorisk og hvem der tog sig af de pekuniære problemer kan jeg ikke huske, til gengæld kan jeg huske sildepostejen, de kunne slå mig, det måtte man dengang, men de kunne få mig til at spise den mad.
Hvordan tror man at det er muligt at lave en sund varieret madpakke som alle kan lide og som alle må få. I dag er der børn, der ikke må spise hverken kylling, oksekød og svinekød.
For Karen er liberalisme åbenbart friheden til at vælge det som staten diktere!
Hvilke signaler er det lige vi sender vores børn når vi smider en gang vacuum-pakket mad på bordet? For mig signaliserer det at vi er ligeglade med dem, for vi gider ikke smøre deres madpakker. Vi viser dem at det er ok at gå ud og købe en gang færdigmad med tvivlsomt indhold. Hvad pokker en god gammeldags madpakke gjort regeringen, siden den skulle afskaffes? Hvornår kommer de og tager børnene fra os?
Ordningen skulle lette forældrenes arbejde i hjemmet med at smørre mad og det er helt frivilligt at gøre det... Så hvad er problemet. At kalde det rendyrket socialisme har sgu intet med det at gøre, for sålænge det er frivilligt. nej vi skal som samfund ikke blande os for meget, men hvad med at få noget "sund" og nærende mad fra starten af livet... Nej det er overgreb på den enkeltes ret til at selv bestemme.. Vi ved hvor mange ting grundlægges i barndommen, så hvorfor ikke starte med det der giver energi og virkelyst og fylde godt på "tanken" og være med til at give ungerne "sunde" oplevelser.
Sådan går det, når denne aldeles uduelige regering forsøger sig ud i socialdemokratiets kerneområder. Det eneste, de tænker på er profit og arbejdspladser og ikke eet sekund hvad der er godt for børnene...det er dem totalt uvedkommende. Den lov var designet til at gå ned og så tillader Thor Pedersen at stå der og spille klog og kalde det socialisme. Har han da ingen skam i livet den mand? Denne regering tager Absolut ingen ansvar, men på psykopatisk vis skubber de fiaskoerne over til venstrefløjen ..FØJ hvor er jeg træt af dem!!!
Bloggeren Kristian kan ikke få arbejde som revy forfatter. Forkludret og ikke morsomt. Hvad er der galt med at sige tingene klart og tydeligt.
Denne sag drejer sig netop nu ikke om sund eller ikke sund mad. Det drejer sig om statens omklamrende, godhjertede tyranni over for borgerne. Desværre er det tidsånden. Rækken af lignende beskæftigelsesterapeutiske aktiviteter fra folketingets side er lang. Har de da ikke andet at fordrive tiden med?
Jeg forstår altså ikke al den højsang, om det smukke i madpakker. Hos os er det en hadetjans at smøre dem og når den skal åbnes kl. 11, er den allerede lidt gennemblødt. Vi har sådan glædet os til den madordning, som her i København har fået luft under vingerne med hjælp fra Madhuset. Det skal nok blive godt, også de steder hvor maden ikke kan produceres selv.
Hvad der derimod halter, er den politiske vilje, til at lade penge følge med ordningen. Hvem skal finansiere ombygning af køkkener, så de lever op til sundhedsmyndighedernes strenge krav?
Og hvilken af de pædagogiske medarbejdere skal vi undvære, for at der bliver råd til en køkkenmedarbejder?
Se DET burde give anledning til debat!
Modstanden mod madordningen er ikke ideologisk betinget - så Cepos kan godt lægge sig til at sove igen. Nej, det er et oprør mod "affodring" af børnene med underlødig, vakuumpakket mad - noget kørt hertil fra Tyskland - andet fra Sverige.
Det kar lille fru Ellemann stadig ikke fattet, da hun tilsyneladende har købt Thor P.'s "socialisme" argument.
Jeg gik i skole i USA i 1963.Der var frokostkantine med veltillavet varm mad til en bagatelpris.
Socialisme, Thor P.?
"Madpakkeliberalisme" er et fantastisk ord! Bør klart fremgå af Dansk Sprognævns oversigt over nye ord 2010. Tak for et skarpt, veloplagt og vittigt indlæg.
Fuldkommen fantastisk indlæg, jeg griner endnu. Og godt at få opklaret, at John Stuart Mills legitimerer nyliberalistisk tænkning, jeg vidste, der var noget galt med hans komparative caseanalysemodeller...
Det er et rigtigt godt indlæg. Godt skrevet!
Jeg irriteres til stadighed over det argument, som gentagne gange bliver brugt af bl.a. Karen Ellemann: Forældrene får mere tid, da de ikke skal smøre madpakker selv!
Det holder jo ikke... I Århus skal vi stadig smøre madpakker, da madordningen kun omfatter et frokostmåltid. Børnene skal altså stadig have madpakke med til om aftermiddagen. Hvor er så hjælpen henne? Der er vel ingen forskel på at smøre én eller to madpakker til børnene...?
It's hard to beat a person who never gives up. Babe Ruth (1895-1948) American baseball player
Hello.This article was extremely remarkable, particularly since I was searching for thoughts on this subject last Tuesday.
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
17. jan 2012 kl. 14.19
Thorning og tillids-feen
16. jan 2012 kl. 14.03
Thornings bedste tale
12. jan 2012 kl. 13.54
Wa Wil Wenstre?
Seneste kommentarer
13. feb 2012 kl. 00.14
"Greetings! I know this is somewhat off topic ..."
9. feb 2012 kl. 14.50
"I have read a lot of your articles and this i..."
8. feb 2012 kl. 08.26
Kristian Madsen på Twitter
NY BOG AF KRISTIAN MADSEN

Skriv gode taler
Taleskrivning som strategisk kommunikation
Ny bog af Kristian Madsen
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|







Loading ...




God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR