Blogs
-
06. feb
Afskaffelse af St. Bededag vil igen straffe det arbejdende mindretal Rasmus Jarlov
-
03. feb
Uværdig vildledning Peter Skaarup
-
30. jan
Bloggen skifter adresse ... Rune Engelbreth
Seneste debat
- 2. feb. KL. 23.01
- 31. jan. KL. 11.35
- 30. jan. KL. 10.54
- 29. jan. KL. 13.00
- 28. jan. KL. 19.55
- 27. jan. KL. 11.05
- 27. jan. KL. 08.01
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 12.09
Seneste tv-analyse
-
02:48
-
02:14
-
03:02
-
02:16
-
02:09
Kan sygehusene få en bankpakke, Løkke?
| tekst | 67 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Jeg må være blevet transmogriffet ind i et sundhedspolitisk parallelunivers. Har vi ikke i årevis hørt om rekrutteringsproblemer på de danske sygehuse? Har vi ikke hørt hændervridende beklagelser om mangel på hænder, om dyre vikarsygeplejersker og lægemangel?
Hvorfor dælen skal der så fyres 136 medarbejdere på Herlev Sygehus? Hvorfor skal et endnu ukendt antal medarbejdere på Rigshospitalet fyres for at spare 90 mio. kr?
Svaret er, at landets hospitaler har brugt 1-2 mia. kr. for meget i 2009. Fyringerne i Region Hovedstaden bliver dermed kun de første i en lang række landet over. Der er behov for akut politisk handlen med en økonomisk pakke til sundhedsvæsenet.
Danske Bank fik et lån på 26 mia. kr. af regeringen, da krisen kradsede. Kunne der mon blive 2 mia. til at redde forholdene for patienter og ansatte i landets sundhedsvæsen?
Men hvorfor er vi overhovedet havnet i denne gang Ebberød Bank? Dagens Medicin forklarer situationen forbilledligt pædagogisk:
Alt tyder på, at den helt store synder er – en regulær og massiv historisk succes. Ved opbydelsen af alle deres kræfter har landets hospitaler nemlig gennemført 5,0 procent flere behandlinger end året før. [...]
… økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen havde et mere beskedent mål som sit udgangspunkt, nemlig 3,5 pct. Den fremgang ligger til grund for den økonomiske udvikling. Groft sagt får hospitalerne derfor ikke betaling for omkring 40 pct. af produktivitetsfremgangen. Dette tal er oven i købet et gennemsnit, som dækker over meget store variationer.
Nogle hospitaler har leveret endnu flottere produktivitet – og de straffes så endnu hårdere. Alt tyder på, at Herlev Hospital er offer for den mekanisme. Nu skal det københavnske forstadshospital af med hver 10. medarbejder efter en produktionsfremgang på 40 pct. (med et udvidet budget på 10 pct.). Andre har til gengæld underleveret. Men de har i stedet fået fuld betaling. Den situation er andre af hovedstadsregionens hospitaler i.
Med andre ord: De danske hospitaler har gjort det godt. De hospitaler, der har gjort det virkeligt godt som Herlev, får en ekstra økonomisk lussing og må fyre folk for at sikre at succes’en ikke gentager sig.
Man mindes en gammel Anders Fogh forudsigelse: Den største risiko er, at det kommer til at gå FOR godt. Det holdt så i hvert fald stik på ét område.
Sundhedsministeren afviser at foretage sig noget og skyder skylden på regionspolitikerne. De bovlamme regioner, som regeringen jo selv har opfundet i strukturreforment, er utvivlsomt er en del af problemet. Men de kan ikke løse det, da de jo lever af lommepenge fra Claus Hjort. Kun en akut hjælpepakke fra regeringen kan redde stillingerne.
Det er grelt nok, at regeringen har foræret privathospitalernes ejere enorme summer i et ideologisk felttog. Nu bliver de fremragende resultater som sygehusene har leveret straffet med bureaukratiske besparelser.
Nogen har kvajet sig. Sundhedsministeren, regionspolitkerne, sygehusledelsen. Sandsynligvis har de alle en del af ansvaret. Whatever.
Men ansvaret for at gribe ind er regeringens. Og er det virkeligt for meget at bede om en tiendedel af den redningspakke Peter Straarup fik, da bankerne kvajede sig?
Fuldstændig enig med dig, Madsen!! Dejligt, at der er nogle til at tage bladet fra munden.
Og her til morgen kom så nyheden om 225 fyringer på Hvidovre Hospital....
Det er ved at være på høje tid med en ny regering.
Hvordan i alverden kan belønne gode resultater i sygehusvæsnet med fyringer? Hvem skal opfylde en syg behandlingsgaranti i et beskåret sundhedssystem? Hvorfor er det nøvendigt,at importere udenlandsk sundhedspersonale? Jeg tror,at regeringen vi smadre et velfungerende sundhedssystem til fordel for et privatisering. Sig det dog lige ud, og lad vælgerne tale.
Måske kan de få en bankpakke hvis de vil betale 8-12% i rente og betale lånet tilbage - det er vist aldrig sket for en offentlig institution.
Man kan ikke bare selv sætte sin produktion op når man kører på en aftalt budget ramme - det man burde have gjort var at producere det aftalte og meddelt region at der var yderligere kapacitet - regionen skulle så have fundet ud af om rammen kunne ændres før aktiviteten blev skruet op.
Det er et ekletant bevis på at regioneren ikke har styr på aktiviteterne og dermed økonomien i eget regi og derfor skal de selv finde de midler de har brugt over budgettet og nu er det jo ikke mere end et par % altså et beløb som man i private virksomheder jævnligt er nødsaget til at finde, uden al den klynk.
Jeg har arbejdet med sundhedssektoren i mange år og kan sige der er mange mulige rationaliseringsgevinster som ikke er hentet endnu, bare digitalisering af arbejdsgange ville kunne lette budgettet med 10-15% men det har man afstået fra.
Alle organisationer, trænger til udluftning med mellemrum. En krise er et godt tidspunkt at foretage ud luftningen på. Ingen skal bilde mig ind, at der ikke findes een ansat som ikke har fortjent en fyreseddel. Medarbejderne er ikke alle lige motiverede, for at sige det mildt. Efter en sådan rundbarbering, kan organisationen meget vel vise sig at blive endnu mere effektiv.
Det er egentligt underligt, man hører aldrig om nedskæringer på Økonomi, ledelses plan og div. administrative stillinger. Mon det er fordi ledelsen bevidst sparer for flytte fokus væk fra dem selv, det er jo altid nemmere at sparke nedad end at gribe i egen barm og det giver jo også bedre dækn. i pressen.
I 1944 var der 229 hospitaler i Danmark, hvordan var der råd til dette?
LÆS MERE....
Jeg tror at Ole H. har misforstået situationen. Dels er sygehusene ikke en normal produktionsvirksomhed, og dels er der tale om mennesker. Endelig har der været et krav om behandlingsgaranti. Altså patienterne skal behandles inden for en bestemt tidsfrist. Hvilken lov skulle sygehusene så følge. Den der er vedtaget af Folketinget, eller de almindelige produktionsprincipper. Men det er jo det der mussefældeklausulen. Hvis sygehusene ikke følger loven, bliver de straffet økonomisk og politisk. Hvis sygehusen følger loven, bliver de straffet økonomisk for ikke at følge produktionsprincipperne.
Jeg tror der er mange der glade for, at sygehusene valgte at følge loven.
Den digitale rationaliseringsgevinst du nævner fik Helge Sander, Videnskabsministeren ødelagt. Der var store planer om fælles kommunale og statlige systemer, og mulighederne var der. Men det var vigtigere for ministeren, at få så mange forskellige systemer som muligt, så IT-branchen gennerelt kunne få et økonomisk løft, på skatteydernes regning.
Det går desværre den forkerte vej, og jo længere det gør det, jo dyrere bliver det at rette op.
Ole H synes åbenbart at vi skal stå på skadestuen og sortere nogle patienter fra. "Ja hr. Hansen har da godt nok skåret sig men desværre har vi ikke råd til at behandle ham. Send ham hjem igen og lad ham forbløde. Det er alligevel bedre for samfundet hvis han dør for han er over 65 og bidrager således ikke længere med noget." Nej vel?
Spot on!
Løsning findes på andre siden sundet i Sverige
Se artikel i dagens Politiken
http://politiken.dk/debat/kroniker/article882895.ece#topreslist
Og til dem som spørg, svenskerne betaler en afgift ja, men da man betalt 900,- SEK, får man frikort som gælder i 365 dage.
Fremragende blog Madsen - lade os håbe den når vej til TV-Avisen for man skal nok ikke gøre sig håb om at den når til regeringens talerør TV2.
Bloggen sætter fingeren lige på det blødende sår. Det danske sygehusvæsen må åbenbart ikke blive godt og effektivt. Hvad er det dog for en flok kold kynikere der "styrer" landets finanser - vi giver gerne en skattelettelse på 465.000 til Peter Strårup og gerne 77.000 til Lille Lars - men landets syge kan gå hjem og dø.
Selvfølgelig kan Hospitalerne få en Bankpakke, men kun de private, ellers går regeringens planer ikke op!
Regeringen satser på at de offentlige hospitaler ikke
igen kan klare opgaver til garanti perioden, og derved
kan privathospitalerne ejere få enorme summer.
Det er så gennemskueligt,og bevist.
NY REGERING JA TAK
Sygehusene HAR fået en bankpakke af Lille Lars - de PRIVATE sygehuse, altså...
Det er vist således, at sygehusene er offentlige, når de ikke tilfældigvis er private.
Lars Løkke har jo tidligere favoriseret de private sygehuse, og det vil selvfølgelig ske igen.
Projektet er kort og godt at nedlægge de offentlige sygehuse!!
Obama forsøger i USA at øge det offentliges ansvar overfor alle mennesker. I Danmark forsøger regeringen at fralægge sig ansvaret for mange mennesker.
Det vil fortsætte så længe vi har VKO med minimal flertal. Nu er der heldigvis en der er hoppet af DF. Måske det hjælper?
De private sygehuse kan få op til flere "bankpakker". Bare sig til, pengene ligger klar!
MVH
Lars Løkke
Enig! Det er helt i overensstemmelse med liberalistisk ideologi og borgerlig moral at støtte private initiativer og undergrave offentlige og solidariske løsninger – også på sundhedsområdet. Regeringens fremstilling af sig selv som velfærdsstatens beskytter er rent spin.
T. Sørensen: Hvordan kan en organisation blive mere effektiv, hvis de ansatte begynder at gå med et ben på vej ud af døren, fordi de prøver at finde et andet job, før det er dem, der bliver fyret? F. eks. på et privat hospital, hvor man heller ikke er sikret ansættelse, men hvor lønnen er en hel del højere, og patienterne er mindre krævende, fordi deres sociale baggrund gennemsnitlig er langt bedre.
Jeg kan tilslutte mig dine ord. Jeg har sendt en beskrivelse af mit forløb til politiken, region, DR.--- Efter mere end ½ års ventetid, valgte jeg trods modvilje privathospital og var til undersøgelse 7.1.10. Efter undersøgelse fik jeg at vide: citat: dig kan vi ikke tjene penge på, så du må tilbage til det offentlige, dette er jo en forretning og jeg kan ikke tilbyde underskudsforretning for min arbejdsgiver.
Helt enig! Slusen fra pengetankene i det offentlige til de private hospitaler har stået på vid gab igennem flere år nu. Regionerne har intet overblik og fungerer åbenlyst slet ikke. De optræder som en slags buffer for regeringen og de egentlig ansvarshavende ministre. Resultatet er det sørgelige morads af kortsigtede lappeløsninger og fyringer i en i forvejen yderst overophedet offentlig sygehussektor.
DEt hjælper ikke at holde nogel kunste i liv via div hjælperpakker.....
Kommuner må lære at hvis de har en Tiér kan de ikke bruge 15 kr, det kan vi andre heller ikke
Nej, det er absolut ikke for meget at bede om!
Fjern børnecheck til indkomster over XX kr.; Fjern "cafe penge (SU)" til hjemmeboende børn.
Så tror jeg såmænd den er hjemme.
Utroligt at regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, vælger at kritisere hospitalerne. På den måde frikender socialdemokraterne jo regeringen!!
Nu kan de ikke bruge hospitalsbesparelser, som argument, i en kommende valgkamp.
Med den opposition, kan regeringen jo slippe afsted med hvad som helst.
Situationen kræver en nøjere analyse. Det er dog værd at bemærke at oppositionen er fremkommet med det morsomme forslag, at vi bare kan sætte afgiften på cigaretter op. Det viser jo hvor kortsigtet og populistisk den de tænker. Hvad vil man så gøre når slaget af cigaretter falder? Nå ja - Så hæver vi jo bare skatten i verdens højst beskattede land. Det er som om Thorning og Willy ikke vil indse virkeligheden som den er. Skattestigninger er ikke vejen frem - derimod de reformer - også af sundhedssystemet - som er nødvendige for at vi kan bevare vores velfærdssamfund. Der bliver færre til at betale skat og flere som skal forsørges af det offentlige. Det ville klæde de to højt råbende oppositionspolitikere om de vil komme med nogle holdbare løsningsforslag på denne udfordring. Men nå nej! Det er jo upopulært, så det vil vi ikke. Ynkeligt!
Glimrende Madsen! Begrundelsen for regeringens og det nationaliske støtteparti 'Folkedansernes' manglende vilje er indlysende:privathospitalerne skal opprioriteres og, når dette ikke kan gøres direkte ved overpriser tilbudt af manden med fadbamserne og bilagsrodet, så gøres det indirekte ved yderligere at ødelægge det sygehusvæsen der skal betjene pøbelen; dertil kommer nationalisternes langt vigtigere dagsorden: at få styr på de tre burkaejere i landet; samtidig kan man overøse krigsvæsenet med midler. På den måde kan man jo også få bugt med ungdomsarbejdsløsheden:send 'our boys' i krig og bild befolkningen ind, at de gør det godt-for Søren Espersens skyld;manden har jo brug for 'success'. Det minder mig om min tid i USA - er der ingen anstændig arbejde så meld dig til hæren!!Hvad sker der med mit elskede fædreland?; der er virkelig 'something rotten in the state of Denmark.' Godt, at Løkke kan regne med færingen - ellers kunne et valg måske true - det vil dog ikke ændre noget, eftersom pressen for 99% tilfælde er totalt i lommen på 'republikanerne' TV2 gør det ligeså godt som FoxNews og resten af pressen følger trop.Glimrende, at der findes en journalist, der kan tænke selvstændigt, Kristian og ovenikøbet en avis, der tillader offentliggøreelse af kritisk journalistik.
måske kunne vi privatisere folketinget. så ku vi ringe efter en anden vikar til at fordele opgaverne på blå stu.
Regeringen
Først ødelagde de skolerne.
Men jeg sagde ingenting, jeg har ikke børn i skolerne.
Så ødelagde de hospitalerne.
Men jeg sagde ingenting, for jeg er ikke syg.
Nu skal jeg på plejehjem.
Men pladserne er sparet væk, hvorfor er der ingen der siger noget?
@U.Nielsen 13.02
Jeg kunne, hvis pladsen tillod det referere til egne og andres oplevelser, med sygehussektoren. Jeg kunne berette om hændelser internt i sektoren. Det behøver jeg imidlertid ikke, idet personalerne rundt omkring, selv er ganske klar over hvor skoene trykker. Men af misforstået kollegialitet, holder de kæft, for ikke selv at få ubehageligheder. Nu er det kun pengene man taler om p.t.Så kunne man passende fratage DJØFFERNE magten på sygehusene og lade dem ordne budgetterne, hvis de ellers magter det. Lade de lægefaglige komme frem i forreste række og få magten igen. Lige nu har alle ansvar og ingen tager ansvar, men får en fyrstelig betaling for noget der ikke eksisterer: ANSVAR. Det duer simpelthen ikke. Det har regionerne endnu ikke fattet en dyt af. Jeg har aldrig været kvalificeret til at være offentlig ansat. Det har min virketrang og utålmodighed aldrig tilladt. Jeg har haft privilegiet at sidde for bordenden det meste af mit liv. Det har fungeret til medarbejdernes og virksomhedens fulde tilfredshed. Vi lagde budgetter og holdt dem. Har bidraget meget til statskassen. Satte fleksibilitet, præcision og konkurrenceevne i højsædet. Jeg stod for den oplyste enevælde med stor succes. Tog 100% ansvar. Før nogen gør noget der har samme virkning, sejler det af sted uden mål eller med. Og sektoren vil konstant være i akut pengenød. Uden udsigt til, at det nogenside bliver anderledes.
@T. Sørensen - Hvorfor er du ikke statsminister - du lyder jo til at have løsninger på alt - du har erfaring, du er dygtig - men fremfor alt du er kvalmende at høre på. Det var dog det mest selvoptagne indlæg i en ellers seriøs debat. Alle de andre er nogle klovner kun ikke dig. At straffe hospitalerne for at være EFFEKTIVE er dog det tåbeligste der er kommet fra denne regering og det siger ikke så lidt her midt i en burkatid - hvor den ene minister efter den anden falder over hinandens ben for at kvaje sig.
Nu truer Lars Lykke med at overtage regionerne! Det er den første selverkendelse af at i hvert fald en af hans reformer ikke duer. Spændt på at høre hvor længe der går før de næste selverkendelser kommer. Han er ikke pladsen voksen!!!
Det er da smukt at de rige har fået skattelettelser, så de har råd til ordentlig behandling på privathospitalerne, nu hvor de offentlige sygehuse formentlig får ventelister og forringet behandling. ;o)
Hvor naivt at tro, at Blå Blok, der jo som alle tænkende individer ved står for mord og profit, vil give penge til noget så omkostningstungt som mennesker - især patienter. Selvfølgelig fik de prostituerede bankfolk en pose med diamanter for deres horrible opførsel, mens folk skal fyres og dø af mangel på pleje andetsteds. Så simpel er politik; pengene eller livet, der er intet midt imellem, ej heller både-og. Ikke så længe vi lever i en profitbaseret verden. Tør nogen foreslå en ressourcebaseret ditto? Nej, vel? Man bskyldes jo bare for at være enten visionær eller idealist - noget INGEN politikere kan beskyldes for idag.
Det er regeringen, der har dikteret max.4 ugers ventelistegaranti, om det så er på fedtsugning.
Privathospitalerne er blevet overbetalt,
uden at konsekvenser er draget.
Privathospitalerne har ikke pligterne mht.
uddannelse, akutberedskab og forskning etc.
Målet er ganske klart: privathospitaler på bekostning af offentlige ditto.
Ansvaret kan helt klart placeres ét sted: hos daværende indenrigs- og sundhedsminister, nuværende statsminister "Lille Lars fra Græsted". Han efterlod et underskud i det daværende Frederiksborg amt på 135 millioner kr., da han i 2001 meget belejligt blev hentet til en ministerpost. (Det taler man ikke meget om). Han er arkitekten bag kommunalreformen. Han har opstillet behandlingsgarantier - hvilket er positivt - men ladet dem begrænse af en økonomiaftale med regionerne. Og når regionerne - jeg har intet til overs for Bent Hansen, Vibeke Storm Rasmmussen osv - mere end lever op til garantierne, er "takken", at de har overskredet bevillingerne og må skære ned. Måske - men det er en meget ond tanke - har regionerne med vilje overskredet kontrakterne for derved at skulle foretage fyringer og således søge at få flere bevillinger? Via pres fra patienter, som er blevet godt behandlet, men som nu ser behandlingstiderne trukket ud? Det store spørgsmål forbliver: Kan patienterne være tjent med, at sundhedsvæsenet er en evig magtkamp mellem forskellige politiske instanser og en stadigt mere omsiggribende administration på sygehusene? Klar ansvarsfordeling efterlyses!!
Ok vi har penge til at slå folk ihjel i udlandet men vi har ikke penge til at redde vores egen røv?
Glimrende blogindlæg!
En lille observation fra den absurde virkelighed: Som mange ved, har der været personalemangel på hospitalerne de sidste mange år. Mest tydeligt i sygeplejen, men også i de andre faggrupper, inkl. læger. Nødløsningen har så været at ansætte vikarer til eksorbitante lønninger. Så overskrides budgetterne sjovt nok. Så skærer vi nogle fastansatte stillinger for at få budgettet til at hænge sammen.
Er der nogen der kan se omridset af en ond cirkel?
Ny regering, tak! Sagt af en nyligt omvendt konservativ.
Kære Lars Løkke
1.Politiet havde et stort underskud i forbindelse med de løste opgaver for samfundet. Der blev givet en ekstar bevilling.
2.Forsvaret havde et stort underskud i forbindelse med de løste opgaver for samfundet. Der blev givet en ekstra bevilling.
3.Sygehusene i har et stort underskud i forbindelse med de løser opgaver for samfundet. Der gives ingen ekstra bevilling. Nu trues regionerne med nedlæggelse.
Forklar venligst denne forskelbehandling.
Statsministeren, tidl. Finansminister, tidl. Sundhedsminister.
Mon ikke han skal være glad for at der er en buffer som Regionerne mellem ham og befolkningen, skalpeller eller ej?
Eller er det ikke hans hensigt at privatisere det offentlige sundhedsvæsen?
Han har det overordnede ansvar!!
Det bliver en god dag,
når Løkke takker af
Jeg er også blevet sur! Det er mere end på høje tid med en ny regering, hvis bare opposition kunne tage sig sammen. Det er jo ikke ligefrem fordi det kræver et geni til at stille op mod lille Lars, en mand med mindre format, skal man vist lede længe efter. Kom nu, rød stue! Hvad i alverden er det for en politik Blå stue fører?! Hospitalerne har været for effektive og så bliver de straffet for det? De er tager jo heldigvis alt og ikke kun elektive patienter, hvor man kan vrage og vælge imellem de patienter, det bedst kan betale sig at have. Derfor er man nødt til at have et akutberedskab, dyre maskiner og dyre ordninger. Og ja, hvorfor kan der findes penge til at redde bankerne, der ikke egenhændigt, men dog bærer en stor del af skylden for denne krise, men ikke en krone ekstra til hospitalerne? Og så lige lidt skattelettelse til top lønningerne som den sidste prik over i'et...De må jo også sidde rigtigt hårdt i det, de stakler, når krisen kradser. Er det meningen at skattelettelserne skal bruges til forbrug? Tja, mine 200,- ekstra gør vel så bare at jeg kun skal betale 800,- mere om måneden i en tåbelig, uigennemtænkt madordning i børnehaven, der sjovt nok heller ikke bliver tildelt alle de penge, der egentlig skal til. Så der er alligevel kun råd til at give ungerne rugbrød. Og vel at mærke kun til frokost. Jeg skal altså stadig selv smøre madpakke OG betale ekstra. Det ser mere og mere tiltalende ud bare at lade skidtet falde! Blå stue, I lever i et samfund hvadenten I kan lide det eller ej. Og det går altså bedst, hvis alle har noget, se bare på de sidste mange år. Drop madordningen og så er der min. 400 millioner til sygehusene! Hvis der ryger et par bureaukrater, konsulenter og IT nørder samtidigt, så kan det måske lige gå!
Enig enig enig. Det mest usmagelige ved VKO's politik på dette område er den måde, man har favoriseret privathospitalerne uden at have befolkningens opbakning - så man har gjort det i smug. Samtidig har man bestukket en stor del af befolkningen med skattefri sundhedsforsikringer, der pludselig gør dem mere positivt indstillede over for privathospitalerne. Så i dag er det meget svært at gøre op med skævvridende behandlingsgarantier, skattefri forsikringer osv.
Hurra! - Det er utroligt hvad vores regerings politikere kan få lov at gøre, uden at det tilsyneladende ændrer ved deres mandat i befolkningen. De linjer der trækkes op i denne blog, burde være indlysende i alle danskeres bevidsthed! Tak for at bringe det frem i medibilledet.
Lille Lars med bilagsrodet og fadbamserne vil privatisere sygehus-sektoren. Uanset hvor mange lig der kommer på bordet - Skål Lars, Dit røvhul!
Er ikke overrasket
Hvorfor skal venstrefløjen absolut være sådan en flok demagoger?
Madsen, du ved udemærket godt hvorfor hospialerne ikke får en bankpakke - DE KAN IKKE BETALE TILBAGE
Bankpakkerne er et lån, og som sådan forventes det tilbagebetalt med renter, hold op med det latterlige demagogiske fis, og brug de udemærkede vinkler der er i forvejen.
Private sundhedsforsikringer.
Hvordan er det nu det er, med private sundhedsforsikringer, er bidraget hertil ikke fradragsberettiget? Hvis det er tilfældet, ville det så ikke være en god ide at fjerne fradraget, i denne her situation? Det må da kunne give et par hundrede millioner!
Det kan da heller ikke være meningen med en privat sundhedsforsikring, at den er delvis skatte finansieret, vel!
Det må vel være sådan, at hvis man ikke er tilfreds med den offentlige sundhedsdækning, så betaler man for en privat løsning,- betaler det hele vel at mærke, tak.
Det sædvanlige og uansvarlige vrøvl fra denne Madsen! Hvorfor skal skatteyderne endnu en gang bøde fordi en inkompetent og uansvarlige ledelse i en offentlig virksomhed ikke evner at styre deres budgetter og har et massivt overforbrug. Hvis dette overforbrug ikke har konsekvenser, så er det da komplet umuligt at styre den overdiemnsionerede offentlige sektor! Man klynker hver gang en offentlig virksomhed skal rationalisere, men hører sjældent noget når private virksomheder bliver nødt til at fyre, fordi de lever i landet med verdens højeste skattetryk og verdens dyreste offentlige sektor og derfor ikke kan konkurrere med udenlandske firmaer, men er nødt til at outsource produktionen! Hvor er det dog dejligt ansvarsfrit og populistisk at komme med kommentarer som kristan Madsens. Problemet er ikke mangel på penge i verdens dyreste offentlige sektor men elendig ledelse, ineffektive arbejdsprocesser og dårlig udnyttelse af skatteydernes midler!
Knud Andreasen du skriver
(Bankpakkerne er et lån, og som sådan forventes det tilbagebetalt)
Hvor naivt.
Du kommer til at betale de penge tilbage
bankerne har lånt
Ikke nok med at de låner dine og mine penge
du får så sandelige også lov til at betale dem tilbage
Mht hospitalerne er der kun et at sige
nedlæg regionerne
tilbage med HS og brug så den model
på sjælland fyn og jylland
Da jeg hørte statsministeren i folketinget i går forstår jeg bedre at COP15 blev en fiasko!!! Der er vist ikke meget diplomati i ham.
Strukturreformen er hans egen opfindelse og den har vist sig ikke at fungere, så nu truer han med at nedlægge regionerne, dvs at HAN så skal til at bestemme hvor, hvornår, hvordan og hvilke patienter der skal behandles. Jeg tror det vil blive de offentlige sygehuses død og den sidste ende for lige adgang til sygehusbehandling. Det er næste skridt i indførelsen af minimalstaten.
Vi er snart så rige at vi kan købe hele verden(Thor Pedersen)!!Det var måske regeringen han mente, de bruger mere og mere penge på spin og spindoctor?!Et ny ministerium et par spindoctor og tag fat.Så er der Privat hospitaler, dem vil Lars Løkke gerne betale mere en det koster! Bliver det opdaget så spinder vi os bare ud af problemerne.Den klemme regeringen holder kommunerne og regioner i er der kun for at nedlæge det offentlige og i EU ånd privatisere helle sektoren. Kommunesamlægning i sin tid var ikke Lars Løkke`s ide ,Nej det er EU politik de kommunale bugeter skal have sådan en størrelse at de skal i EU licitation og derved privatiseres. Lars Løkke har ingen visioner han følger blot de ting EU dikterer!
@ Ole H
"Man kan ikke bare selv sætte sin produktion op når man kører på en aftalt budget ramme - det man burde have gjort var at producere det aftalte og meddelt region at der var yderligere kapacitet - regionen skulle så have fundet ud af om rammen kunne ændres før aktiviteten blev skruet op."
BEHANDLINGSGARANTI.
Slår det på nogle erindringsstrenge?
STATEN lovede behandlingsgaranti. De har truet og tævet sygehusvæsnet til at leve op til den garanti.
Nu har en del sygehuse så faktisk gjort hvad regeringen lovede, og så bliver de straffet.
Det er da klart venstre politik at vaske hænder og skylde skylden på alt muligt andet.Hvor er alle de penge som Thor Pedersen for få år tilbage kunne købe hele verden for?. Er de allerede brugt?. Det kan da ikke passe at man vil spare på et i forvejen nedslidt hospitalsvæsen og hvad med de ansatte som er tilbage de kommer da til at få stress over at løbe endnu hurtigere.
Det må være nok at jeg har taget mig af de private sygehuse, jeg har ikke tid til også at tage mig af de offentlige, når jeg også skal se "naturfilm" for jeres regning.
L. Lykke
Jeg vil osse Ha' en pakke...
Forandringerne starter hos vælgerne. Hvis i vil have forandringer så stem ikke på VKO! Hvis i stemmer på VKO så får i mere møg, korruption, løgne, nepotisme, arrogance de næste 4 år!
Hvis jeg nu siger 'burka', så glemmer vi alt om det her, ikke? Og fortsætter med at stemme på fremmedfjendske & økonomisk uduelige politikere, ikke?
@Johnny Nielsen,kl. 17.32, 20.1.
Jeg kan godt forstå, du føler dig provokeret. Det var også meningen. Nu fik du min indfaldsvinkel til løsning af sygehusenes økonomiske drift. Hver eneste dag, skal der være styr på udgifter og indtægter, uanset høj eller lav belastning, politisk flertal eller observans. Det kan i n g e n se bort fra. Ligeså snart man slipper det stramme greb er man på på vej i grøften. Sammenlign det at køre bil midt på vejen og slip så rattet. Hvorlænge kan man det, uden at gribe rattet igen for en korrektion. Så simpelt er det. Er dit udgangspunkt, at man bare farer derud af, uden styring overhovedet. Når vi så ender i grøften, så ringer vi efter Falck eller til finansministeren. Der er kun tre ting der skal opfyldes: Fokus, fokus og fokus Så kører det. Undskyld jeg har virket højrøvet på dig.
Privathospitalerne får 1 milliard i overbetaling for veludført arbejde.
Offentlige sygehuse får en spand koldt vand i hovedet.
Hvorfor nu det ?
Jo - de private sygehuse sponsorer jo Venstres og Lars Løkkes valgkampagner.
Man kan jo nok huske Peter Brixtoftes små numre der medførte 2 års fængsel.
Privatiseringen af sygehusvæsenet skrider planmæssigt frem for Løkke...
Offentlige sygehuse skal, via behandlingsgarantien til kirurgiske sygdomme, i stadig mindre grad varetage planlagte operationer for godartede lidelser, hvor det er muligt at budgettere ganske nøjagtigt og efterhånden alene overlades de akutte, ofte komplicerede, langvarige og meget dyre behandlinger - som gør budgetstyring vanskelig.
Sørgeligt at så mange skatteborgere lader sig snyde til at tro, at de private sygehuse ville have nemmere ved at styre økonomien for behandlingen af akutte lidelser end regionerne, hvis betingelserne for patientmodtagelse var de samme - nemlig, at man ikke kan sige nej til at behandle enhver patient der henvises.
Ej heller privathospitaler har en krystalkugle, hvori de kan læse antallet og arten af akutte sygdomstilfælde i flere år frem, men de har så til gengæld retten til at udskrive regninger på det arbejde, de rent faktisk har udført og sige nej til de "udgiftstunge" patienter, hvis betalingen er for dårlig.
Kommentar til T.Sørensen
Nu ved jeg ikke hvilken virksomhed du styrede v.h.a "oplyst enevælde", men jeg tillader mig at tro, at det næppe drejede sig om noget så relativt uforudsigeligt som behandling af sygdom, og herunder ikke mindst AKUT sygdom.
Se, det er således i det offentlige sygehusvæsen, at ALLE henviste patienter skal undersøges og ofte behandles, uanset om indtægterne=bevillingerne tillader det.
Og med behandlingsgarantien i hånden forpligtes det offentlige sygehusvæsen også til, at det ofte skal ske indenfor en given tidsramme, uanset om sygdommens alvorsgrad berettiger til det.
Hertil kommer de løbende politiske krav om forbedret "kontaktlægesystem", akkreditering, etc.
Er du ikke enig i, at disse overordnede politiske krav til det offentlige sygehusvæsen kombineret med en på forhånd fastlagt rammebevilling=indtægt vanskeliggør "det stramme greb om rattet", hvis vi skal opretholde, at ingen patienter kan afvises eller opskrives på venteliste der overskrider 1 måned til behandling for ikke-livstruende sygdomme, i det danske sygehusvæsen?
Gentofte Hospital har også fyringsrunder nu.
Hvis man tjekker diverse jobsites, har Region H fjernet alle stillingsopslag! = ansættelsesstop. Der er i årevis råbt på øget uddannelse af plejepersonale, øget uddannelse af læger og andre specialister. Der er brugt milliarder, på rekrutering, tilpasning, omstruktureringer. Nu smider man det hele på gulvet. Sundhedsministeren som ikke er 5 flade sild værd, er forbavsende tavs, statsministeren som nu ser "resultaterne" fra sin periode som sundhedsminister,prøver at forklare sig ud af blålys(privatiseringen) han fik søsat, men fakta er, at der ikke har været styr på noget som helst. I forbindelse med rationaliseringer og omstruktureringer, er der smidt så mange erfaringsår væk, at kvaliteten af det der bliver udført, er ikke er optimal. Dette medføre længere sygeforføb for patienterne, samt stress hos personalet og personaleflugt fra afdelingerne. Det danske sygehusvæsen er nu 2 delt. Den private sektor, og den offenlige. Lige som i USA. Nu mangler vi vel egentlig bare, et fattigkvarter hvor vi, som visse af de amerikanske sygehuse, kan dumpe dem som ikke kan betale.
Ret beset har sygehusene her i landet jo en stående og konstant "bank pakke". Den hedder blot offentlig finansiering. Så det er måske en lidt skæv overskrift artiklen her har fået...
Det er så godt, har kun læst overskriften, og det er jo også rigeligt!
Danskernes middellevealder er for lav, bedyrede venstres sundhedsordfører søndag, og sundhedsministeren mener at vi drikker alt for meget.og middellevealderen bør øges. Nuvel, jeg vil sige: don´t do it. Tænk på hvad de gamle tosser kan komme til at koste i øgede hospitalsudgifter (og overførselsindkomst). Og jeg har SKATs ord for at, mennesker på overførselsindkomst IKKE bidrager til samfundet.
Så enten skal der gives en "hospitalspakke" og ydes borgeren en ordentlig service, eller også er det med at stille træskoene, før sygdom og alder indhenter én.
Det er meget sandsynligt, at der skal spares. Start med ministerpensionen, som gives til alle der har siddet på taburetten i mere end ét år. Det er trods alt en offentlig merydelse, som kan fjernes uden at det gør ondt på ret mange andre, end de som selv bestemmer at den skal gives.
Tak for veludført arbejde, til offentligt ansatte, har ikke i min levetid været noget politikere gav sig af med. Et kursus i PLI, hos Inge Corell kunne måske komme på tale næste gang regeringen tager til Havreholm. Bare et forslag!!!!
Svinebaroner og andre landmænd som med bankernes velsignelse har overbelånt deres bedrifter, skal også reddes med en eller anden pakke. Det er de blevet lovet af bl.a. finansministeren.
Jamen: Her går det godt fru kammerherrinde, det går så godt, det går så godt.
Et fremragende indlæg af Kristian Madsen, der klart belyser, hvad det er, regeringen reelt pynser på. Hvordan den holder regionerne, sygehusvæsenet og samfundet for nar.
Først sørgede Lars Lykke i sin daværende rolle som sundhedsminister for, at forgylde privathospitalerne. Dernæst vedtog regeringen en behandlingsgaranti med en så kort behandlingsfrist for det offentlige sygehusvæsen, at denne ikke kunne overholdes med det resultat, at de private hospitaler modtog en lind strøm af patienter, og regningerne herfra skulle regionerne honorere inden for den budgetramme, regeringen havde tilmålt dem til drift af sygehusvæsenet. Genialt, når målet er at realisere Anders Fogh Rasmussens ideologi om skabelse af en minimalstat til fordel for det private initiativ.
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
17. jan 2012 kl. 14.19
Thorning og tillids-feen
16. jan 2012 kl. 14.03
Thornings bedste tale
12. jan 2012 kl. 13.54
Wa Wil Wenstre?
Seneste kommentarer
9. feb 2012 kl. 14.50
"I have read a lot of your articles and this i..."
8. feb 2012 kl. 08.26
"Oh yeah, he was a cute rascal! Precisely what..."
8. feb 2012 kl. 05.09
Kristian Madsen på Twitter
NY BOG AF KRISTIAN MADSEN

Skriv gode taler
Taleskrivning som strategisk kommunikation
Ny bog af Kristian Madsen
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|







Loading ...




God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR