|
|
|
Mest kommenterede
Hvis Arek Onyszko var muslim...
209 Kommentarer
Blog Kristian Madsen
Skarpe 'talking points' til centrum-venstre
Blogs
-
10. mar
Diskriminationspolitik øger indvandreres fattigdom Rune Engelbreth Larsen
-
08. mar
Sportsstjerner som moralske forbilleder Asbjørn Sennels
-
07. mar
Vil oppositionen være med til at bekæmpe fattigdom? Ellen Trane Nørby
Seneste debat
- 10. mar 2010 KL. 09.27
- 10. mar 2010 KL. 08.23
- 10. mar 2010 KL. 08.00
- 10. mar 2010 KL. 00.01
- 09. mar 2010 KL. 09.15
- 09. mar 2010 KL. 08.44
- 09. mar 2010 KL. 08.21
- 09. mar 2010 KL. 07.42
- 09. mar 2010 KL. 00.02
- 08. mar 2010 KL. 13.32
Seneste tv-analyse
Mest læste Debat
- 08. mar 2010 KL. 11.46
- 06. mar 2010 KL. 08.00
- 08. mar 2010 KL. 13.32
- 27. feb 2010 KL. 12.48
- 06. mar 2010 KL. 08.00
- 03. mar 2010 KL. 15.42
- 07. mar 2010 KL. 10.21
- 03. okt 2009 KL. 10.22
- 06. jun 2009 KL. 00.01
- 27. sep 2009 KL. 11.50
Joblinks
- 17. mar 2010 KL. 09.00
- 09. mar 2010 KL. 11.16
- 09. mar 2010 KL. 11.08
- 09. mar 2010 KL. 11.01
- 09. mar 2010 KL. 10.54
TV2 skal politianmeldes
| tekst | 44 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Kildebeskyttelse skal være en stærk institution i pressekorpset i et demokrati. Det er afgørende for at kunne undersøge vigtige samfundsforhold, at whistleblowers kan stå frem med kritiske oplysninger, der er afgørende for den demokratiske debat.
Men lad os slå fast: Kilden, der lækkede oplysningerne om Jægerkorpsets indsættelse i Irak, er ikke en whistleblower.
At afsløre fortrolige oplysninger om danske styrkers bevægelser i en krigszone, og dermed bringe deres liv i fare, er vel så tæt på en definition af landsforræderi, som man kan komme.
Uanset det journalistiske kodeks står det fast, at indehavere af pressekortet ikke har carte blanche til at begå, eller dække over, meget grove forbrydelser.
Forsvarsministeren er allerede i gang med at hvirvle en masse støv op om den politiundersøgelse, der mere og mere ligner en afledningsmanøvre. Der var hundredvis, der vidste at jægerkorpset skulle udsendes. Måske. Men nogle enkelte ved konkret, hvem der har lækket oplysningerne. Christoffer Guldbrandsen påstår, at han kan bevise, hvem det er. TV2-journalisten, der lavede det pågældende indslag, ved, hvem det er.
Spørgsmålet er, om man kan og skal tvinge disse journalister til at udlevere deres kilder? I mine øjne er svaret klart ja.
Situationen rejser to interessante spørgsmål.
1) Hvornår bør samfundet tvinge en journalist til at afsløre sin kilde?
Ja, helt oplagt, hvis der er umiddelbar fare for menneskers liv – fx hvis en journalist har informationer om et forestående terrorangreb.
Men hvad hvis en journalist fx har uomtvistelige beviser for, hvem der har begået et uopklaret mord? De fleste vil nok være enige med mig i, at anklagemyndigheden bør tvinge journalisten til at udlevere sine oplysninger uanset kildebeskyttelse. Bl.a. fordi, det må anses for sandsynligt, at vedkommende kunne finde på at slå ihjel igen.
Hvad med læk af fortrolige militære oplysninger, der har en strafferamme på 12 års fængsel - under særlige forhold ligefrem fængsel på livstid. Bør journalisterne ikke også tvinges til at fremlægge disse beviser? I mine øjne er svaret helt klart ja!
Det var samme konklusion som en amerikansk domstol kom til, da det blev afsløret at det var Dick Cheneys højre hånd, der havde lækket navnet på en hemmelig agent. New York Times’ Judith Miller afsonede over 11 uger i fængsel for at nægte at afsløre sin kilde, og blev først løsladt, da kilden blev afsløret ad anden vej.
Denne sag bør behandles med samme alvor.
2) Bør TV2-journalister sigtes for offentliggørelsen af oplysningerne?
Jeg er ikke jurist, men Oluf Jørgensens redegørelse, som jeg tidligere citerede, virker på mig, som om dette spørgsmål i det mindste bør undersøges af politiet.
De to Berlingske journalister, der offentliggjorde de årgamle trusselsvurderinger, som Frank Grevil lækkede, blev sammen med daværende chefredaktør Niels Lunde tiltalt og frikendt for at have offentlig gjort oplysningerne.
Sagen kørte med henvisning til det forbud, der er omkring offentliggørelse af oplysninger, der kan true statens sikkerhed i Straffelovens 152d, stk. 3. Dommen lagde dengang vægt på at man afvejede to hensyn, og konkluderede:
…den betydelige offentlige interesse omkring beslutningen om krigsdeltagelse i 2003 skal tillægges en en sådan vægt overfor risikoen for, at efterretningstjenestens virksomhed ville lide skade, at det kan lægges til grund, at de tiltalte handlede i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse, da de valgte at videregive fortrolige oplysninger til offentligheden
Set med mine lægmandsbriller er offentliggørelsen af Jægerkorpsets indsættelse i Irak betydeligt værre end Berlingskes Grevil-papirer:
· Berlingskes papirer var 1-2 år gamle, og havde mest interesse for at undersøge krigsgrundlaget i bakspejlet. Jæger-lækket vedrørte helt aktuelle fortrolige informationer.
· Ingen har nogensinde hævdet at Grevil bragte nogen i konkret livsfare. Det gjorde Jæger-lækket angiveligt.
· Beslutninger om troppedeployeringer kan næppe siges at have samme almeninteresse, som offentliggørelsen af de rapporter, der lå til grund beslutningen om at gå i krig i Irak.
Hvorfor vil Forsvarsministeriet lade TV2 holde hånden over en landsforræder?
Hvorfor politianmelder Forsvarsministeriet ikke TV2 for at have offentliggjort fortrolige oplysninger, der er klart mere alvorlige end Grevil-sagens?
For mig at se, bør Forsvarsministeriet politianmelde TV2 for at afsløre landsforrædderen i sin midte.
Seneste indlæg
5. mar 2010 kl. 16.16
Weekend-links, uge 9
2. mar 2010 kl. 17.33
Forfrem Løkke!
2. mar 2010 kl. 07.35
Fup, fup og atter fup
Seneste kommentarer
9. mar 2010 kl. 22.22
"peterpedal, Den med søvpapirshatten er ve..."
9. mar 2010 kl. 13.37
"Hey, Radioilluminati, du skulle vel ikke have..."
8. mar 2010 kl. 22.43
Shopper Stor og lækker cognacfarvet taske fremstillet af kalve/ko-læder fra Brasilien og Argentina.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 210 kr.
Alm. pris 250 kr
|
|
Pluspris 125 kr.
Alm. pris 150 kr
|
|
Pluspris 320 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 1840 kr.
Alm. pris 2300 kr
|






















Jeg troede, kildebeskyttelsen var indiskutabel. Og jeg skal da opfordre enhver, der nogensinde kunne drømme om at henvende sig til pressen, at det nu er helt op til journalisten og det enkelte medie om man har tænkt sig at udøve kildebeskyttelse. Det er ikke længere en selvfølgelighed. Men det giver vide perspektiver i forhold til de talrige ulovligheder, som Politiken dækker, men som Politiken sympatiserer med i forhold til sit verdensbillede. Vi må antage, at kildebeskyttelsen ikke længere vil håndhæves af Politiken definitivt.
By the way Kristian, så tæller din mening slet ikke. For dit syn på kildebeskyttelse tager ikke udgangspunkt i professionel journalistik, men i dit politiske billede. Du vil med alle midler skade regeringen. Det er jo en ren tilståelsessag, at det er i det lys, man skal læse dine holdninger. Som du selv skriver "centrum-venstre". Som professionel journalist kan jeg dog sige til dig, at vi er ligeglade med om du er det ene eller det andet. Hovedsagen er at du med din politiske agenda skader vores erhverv og dets troværdighed. Det er beskæmmende.
Til regerings-propagandisten Hans Kristian: Du bør nok sætte dig lidt ind i sagerne, før du udtaler dig om, hvor vidt kildebeskyttelsen er indiskutabel. Ifølge retsplejelovens §172 kan kildebeskyttelsen ophæves, hvis der er tale om sager af alvorlig karakter med en strafferamme på fire års fængsel og derover.
Men du er vel også en af de nyttige idioter, der lader sig binde på ærmet, at "ytringsfriheden er absolut og indiskutabel"...
TV2 FOX News/Nyhederne har ingen troværdighed - og har ikke haft det længe.
K.M: De dækker hinanden TV 2 og regeringen, de spinner og fordrejer, så meld dem endelig, men det får du intet ud af. Kåre sendes hjem, uhørt kort og godt. Hvem protesterer ? Kåre har intet galt gjort.
Thor P. lader særregel gælde yderst pludselig for Søren Gade, hvorfor det ? Forklaringen er svag og dum.
Den lækage spinner man så en historie over, siger at flere 100 har kendt til sagen, før S og SF i udenrigspolitisk nævn, så er den jo ikke fortrolig mere overhovedet, hvilket da giver ministerens håndtering om fortrolighed et alvorligt problem. Blot for at redde sit og Winthers skind. Det er sgu da ynkeligt. Gade burde få den undersøgelse og ikke tabe den troværdighed og sympati han har ahft, den kan p.t. ligge på en ti øre.
Hans Kr. Det er en gratis omgang du kommer med af din kritik af K.M. Der er intet belæg for dine påstande i det K.M. har skrevet.
Tja, det tog jo ikke forsvaret mange sekunder at politianmelde Politiken for at trykke jægerbogen, som ikke indeholdt noget som virkelig kunne bringe nogen i fare.
Dermed fremstår det som tydeligt, at det nok var selve forsvarets/ministeriets top, som ØNSKEDE, at udsendelsen af Jægerkorpset blev lækket i 2007, så man kunne bryste sig. Hvis man ikke ønskede denne læk, og hvis den kom fra en tilfældig ansat/soldat, så kunne man jo netop anmelde TV2 ligesom man anmeldte Politiken. I stedet valgte man at kaste skylden på - oppositionen!?
Jeg må give Kristian Madsen ret i, at det er meget tankevækkende og meget sigende, at alvorligheden af et brud på tavshedspligten i regeringens øjne åbenbart afhænger af, om dette brud skader eller gavner regeringens egen anseelse i befolkningen. Og ikke af, om det f.eks. skader nationens sikkerhed.
Og der tegner sig også et billede af en meget betændt forvaltningskultur i Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen, hvor hensynet til at levere lidt god ”spin” til gavn for regeringen åbenbart prioriteres højere end hensynet til de soldater, der sætter livet på spil i nationens tjeneste, samt deres familie.
Hvis man kan signalere handlekraft ved at lække en oplysning om, at regeringen har besluttet at sende jægerkorpset til Irak, jamen så gør man da bare det. Uanset at man derved forringer jægerkorpsets mulighed for at udnytte overraskelseseffekten i deres operationer.
Og hvis man kan score nogle billige point i en indenrigspolitisk diskussion ved at fabrikere falske beviser i form af en påstået arabisk oversættelse af jægerbogen, jamen så gør man da bare det. Uanset at man derved skaber stor angst og usikkerhed hos de udsendte soldaters familie.
Der er sådan set kun èn ting at sige til disse sager, og det er, at de viser i hvor høj grad vi trænger til at få en helt ny regering, så vi kan slippe af med hele den ”målet helliger midlet” forvaltningskultur, som Anders Fogh Rasmussen stod for.
Kristian Madsen - hvis du mener dit indlæg alvorligt, kan du selv politianmelde Tv2....jeg vil umiddelbart mene, at der er offentlig påtaleret.
vh
Anders
Med hensyn til fare for soldaternes liv... eller fare for rigets sikkerhed, har jeg svært ved at begribe farligheden af afsløringerne.
Men det er netop dér en sag mod TV2 og deres journalister har sin berettigelse, for det er nødvendigt at få belyst de vinkler fuldstændigt for at bevare retssikkerheden for de anklagede - og det har almen interesse.
Afgørelsen en sådan undersøgelse måtte føre til, vil også få kastet det nødvendige lys over regeringens og forsvarets håndtering af sagen. Og igen har det offentlighedens almene interesse.
Vi må have denne lydoptagelse Fra Christoffer Guldbrandsen frem i medierne.og glem så ikke at få tale og lyd eksperter til at annalysere båndet for en filminstruktør er jo i stand til at klippe og tilskære et sådant bånd , og vi ved jo at om nogen, så hader Christoffer Guldbrandsen Jo pressesekretæren.
Til Ida Dam du vil måske hellere se CNN "comunist neews network". ?
Jeg er meget enig i at politiet naturligvis skal afhøre TV ansatte som kan have kendskab til Lækken det kan være Dyrby, Kåre R skouv og Rasmus Tanholdt. Samt selvfølgelig Guldbrandsen som har klippefaste beviser.
Sjovt som politiken nu kærer sig om soldaternes sikkerhed det var et emne som Kong Thøger jo negligerede for kun to måneder siden hvor han afslørede alle operations metoder som anvendes af danske specialstyrker samt hvem vi samarbejder med .. måske er Politiken blevet mere ansvarlig eller man vælger bare standpunkt til lejligheden i partiet Politiken - PS Thøger skal jo også i afhøres da han også ved hvem i TV2 som kender lækken det fandt i hvertfald på i presselogen.
OLE H
Der står ingen steder at Politien kerer sig om soldaternes sikkerhed, men det er satme nødvendigt at regeringen, herunder forsvarsministeriet og forsvaret, at de kerer sig om soldaterne, for det er dem soldaterne arbejder for. Og derfor er det også nødvendigt at vurdere forsvarligheden af at bringe den udsendelse af TV2 i 2007. Udfaldet kan frikende såvel Søren Gade og Jacob Winther som TV2's journalister. Men det er nødvendigt at der tages stilling til det juridisk. Tydeligvis er politikerne ikke i stand til at tage stilling til sagen. Derfor har vi domstolene, som jo er uafhængige af politikerne.
Fuldstændig enig med Helle. Det er fuldstændig vanvittigt, at en så anstændig person som Kaare R. Skou skal sendes hjem, fordi partiet Venstre ønsker det. Nogle bloggere har set paralleler til Fox News.
BT, TV2 News og Venstre er også udtrykt som den danske "Fox" eller treenighed. Kristian Madsen har fuldstændig ret. Selvfølgelig skal landsforrædderen afsløres uanset midler.
JAN GRØNLUND
Ja, vi har domstolene og gældende lovgivning at rette os efter når eksempelvis landsforrædderi skal retsforfølges. Desværre er ingen af os her i debatten i stand til at udtale os om risikoen ved TV2's udsendelse, men det er der domstole til at afgøre.
Jeg er personligt af den opfattelse at der ikke er tale om landsforrædderi fordi, at de informationer, der fra forsvaret eller ministeriet, er videregivet til journalister, tvivlsomt har haft nogen sikkerhedsmæssig betydning.
Når ansatte ved forsvaret som Thomas Rathsack, Frank Grevild og den indtil videre ukendte kilde der lækkede sagen til TV2, har brug for at gå uden om gældende lovgivning om tavshedspligt, tyder det lidt på at regeringen har et kommunikationsproblem mht. berettigelsen af krigen overhovedet.
Det er domstolene - hvor uafhængige de nu end er i de her tider - der skal afgøre hvad der er sort og hvad der er hvidt. Derefter kan vi kaste med sten og slå med kæppe i en borgerkrig, hvis det virkeligt brænder på.
Godt du har sat dig Ind I de det er så sandt som det er skrevet og vi få magten maget snart og vår den ene sag efter den anden vil røste jeres fundtdament ps TV2 FOX News/Nyhederne har ingen troværdighed - og har ikke haft det længe.
Jeg synes ligeledes det er ganske interessant som Jakob Winther gebærder sig - han er af Guldbrandsen beskyldt for landsforræderi - idet Guldbrandsen hævder at Winther har lækket historien. Winther puster sig op og annoncerer injuriesag - så meddeler Guldbrandsens advokat Nemeth at de har et lydbånd der dokumenterer uomtvisteligt at Winther er lækken - siden har vi intet hørt til injuriesagen - kære journalister kunne I ikke prøve at gå lidt hårdt til Winther omkring dette forløb og kunne I ikke lægge pres på Gade for at hans spindoktor anlægger denne injuriesag - så får vi sagen opklaret på et splitsekund - M E N der er jo nok en grund til at Winther ikke længere snakker injuriesag - manden er nok i den grad skyldig og ved at det vil komme frem såfremt injuriesagen iværksættes. Så jakob Winther er du en tøsedreng eller er du en landsforræder eller er du en skødehund som dækker over noget endnu værre - kom nu ud af busken - vi har krav på et svar.
Kristian Madsen du har helt ret med alt om kildebeskyttelse og ditten og datten.
Men glem det alt sammen. Det er konstateret at en person fra forsvaret, forsvarsministeriet, Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti har begået noget der kun kan kaldes landsforræderi. Så kan det være ligegyldigt om TV2 eller Kaare R Skou er indblandet.
Det uhyggelige er at Søren Gade nægter at lade en undersøgelseskommision eller en krigsret opklare lækken.
Den skyldige person har begået landsforræderi og Søren Gade holder hånden under ham. Den skyldige har bragt danske soldaters liv i fare og Søren Gade holder hånden under ham. Er det ikke i sig selv landsforædderi.
G. Nielsen her ilandet bruger vi ikke krigsretter vi har domstole, politi, auditørkorps og anklagemyndigheder. De er glimrende til at finde og straffe forbrydere og hvis der er forbrydere i regeringspartierne, forsvarsministeriet eller i forsvaret så skal de naturligvis straffes.
Mere interessant er om TV2 og Guldbrandsen vil hemligholde lækken for politiet - de ligger jo alle inde med beviser og det er strafbart at tilbagholde oplysninger og beviser for politiet - også når man er kunstner eller journalist - hvis der nu ikke her er nogen afgørende beviser så er injurie sagen jo allerede afgjort og de involverede kunstnere og journalister må gøre bod. Man har trods alt svinet en mand til i ugevis uden at dokumentere sin påstande og det bør have et efterspil.
Ole H.
Du er åbenbart også lullet ind i tanken om at Danmark ikke er i krig.
Danmark er i krig og derfor er der særlige love der gælder. Tidligere kunne landsforæddri straffes med døden i krigstid.
Selvflg. skal vi have en kommisions- eller advokatundersøgelse af Forsvarsministerens/ Forsvarsministeriets rolle - samme slags undersøgelse som i Blekingegade sagen, der jo nu med Dansk Folkepartis opbakning bliver til noget, hvilket vel også er sket med Søren Espersens tilslutning?
Der bliver ingen undersøgelse fordi Forsvarsministeren er personligt indblandet. Det er min fulde overbevisning. Om det så er landsforædderi må en domstol afgøre. Personligt er jeg ikke i tvivl.
Og TV2 dækker naturligvis over alt hvad der kan kompromitere vores højreorienterede regering - om det så skal koste deres fremmeste politiske reporter hans levebrød.
TV2's kanaler blev i foregårs fjernet fra mit TV - jeg opfordrer alle til at gøre det samme, og orientere TV2 herom!
>Hans Kristian: Dit indlæg er far out"!" Dette har intetsomhelst at gøre med politisk højre venstre observans..det har ene og alene at gøre med danske SOLDATER, der skal kunne stole på, at ledelsen ikke lækker livstruende oplysninger....! Hverken mere eller mindre og hvis Gade ikke vil til bunds i denne betændte sag, får han aldrig min tillid mere!
Michael: Din opfordring til at slette Tv2 er hørt!!! Jeg gider heller ikke se det ensidige bras!! Nu kan det være nok!
TV2 har medvirket til at bringe soldaternes liv i fare, og TV2 har været med til at ødelægge formålet med den militære operation til fordel for Taliban og Al Kaida.
Det kan TV2 under ingen omstændigheder løbe fra.
Til TV2 forbrydelser kan derefter regnes at de beskyldte politikere i Udenrigsnævnet for deres eget forræderi!
Der bliver jo nok snart nogle stillinger ledige på TV2.
Og spørgsmålet er da også om TV2s ledelse og medarbejdere ikke bør benytte sig af lejligheden at skaffe sig af med de mest usympatiske partikadrer og spindoktorer som VK O har plantet iblandt dem.
Hvis landsforræderen en gang har stukket vores tapre soldater i ryggen, så kan landsforræderen finde på at gøre det igen.
Men jeg tror ikke at det her handler om at Forsvarsministeriet "lader" TV2 holde hånden over forræderen. Jeg tror - og håber - at Forsvarsminsiteriet ikke har magtmidler at anvende overfor TV2, og derfor ikke har andet valg end at lade TV2 beskytte deres kilde.
Alt sejler i det danske forsvar, undtagen flåden.
Beslutningen om indsættelse af troppedeployeringer har da i allerhøjeste grad almeninteresse, når der er tale om en eliteenhed. Der er da ikke noget danskerne elsker mere end at høre om at vi sender "the best of the best".
Det er en meget stærk anklage og fuldstændig udokumenteret at forsvaret ønsker at holde hånden over en landsforræder.
I et retssamfund er det sådan at der ikke er nogen der skyldige i noget, blot ved at der er nogen, som fremkommer med beskyldninger uden samtidig at fremlægge blot skyggen af bevis for sine påstande. Det skriver jeg uden at tage stilling til sagen iøvrigt. Jeg siger bare at det er forkert at konkludere som du gør, i og med at sagen ikke er belyst i det dem som er fremkommet med beskyldningerne ikke har villet eller kunnet bevise noget som helst.
Med hensyn til anklagen om landsforræderi. Come on mr. Kristian Madsen. Kan du ikke ved lejlighed forklare, hvordan du kommer frem til at den eventuelle kilde skulle have forsæt til landsforræderi.
At radikale lever i en paralelverden fjernt fra virkeligheden bevises næsten dagligt.
Kaare R Skou sendes hjem fordi Kaare er en belastning for TV2. TV2 kan selvfølgelig ikke fremstå troværdige, hvis de har medarbejdere, som gør sig selv til nyhedernes centrum, på bekostning af TV2` fremtidige muligheder for at kunne operere i medieverdenen.
Og nøgternt set, så er det jo mildest talt ikke første gang at Kaare har utrolig svært ved at holde egen personlige holdninger for sig selv.
Syret at TV2 FOX/Nyhederne kan bringe en historie om Løkkes netværk af nære rådgivere og nævne Michael Kristiansen i denne top 3. Samtidig med at han i tide og utide optråder som kommentator og analytiker på kanalen. Og Dagbladet Information sætter Venstre-bloggeren Jarl Cordua til at skrive et skamrosende portræt af partikammeraten Søren "far her" Gade. Mindblowing.
TV2 er og bliver regeringens talerør. Sådan har det været længe og sådan bliver det nok ved med at være!
Landsforædderi? Det kræver vist at krigen er lovlig!
For få år siden var det på venstrefløjen, man kunne finde udemokratiske tendenser og pamperi.
Nu er det så skiftet til højrefløjen, hvor visse tror sig sat over demokratiske spilleregler. Disse mennesker hævder at forsvare demokrati og ytringsfrihed, men praktisere det stik modsatte. Jeg håber det er et udslag af selvbedrag og ikke et tegn på en omsiggribende kynisme.
Ja!
Jeg mener også at grænsen er nået.
At lække oplysninger, som dels sætter vores soldaters liv på spil (landet er i krig) og dels er kriminelt og kan koste op til 12 år fængsel, så gælder kildebeskyttelse altså ikke mere.
Ville TV2 også, hvis de have eksisteret under 2. verdenskrig, hvad dækket over landforrædere, som kostede danskere livet? med henvisning til kildebeskyttelse?
Føj for pokker for en moral at have. Alle der ved noget om denne sag, bør afgive forklaring og vidne.
Landet har krav på en forklaring og på sandheden.
Sørgeligt at vi har en statsstøttet TV kanal som TV2, der mener at deres største opgave er, at beskytte en kilde, som har sat danske soldatlers liv på spil, samtidigt med at landet er i krig.
Hvordan de dog kan tro, at befolkningen skulle købe deres "kildebeskyttelse" i en sådan landsforræderisk kriminel handling er uforståeligt.
Håber der kommer en dommerkendelse, så TV2 journalister og andre journalister som kender sandheden, bliver tvunget til at fortælle hvad de ved.
Ellers må de jo ind og sidde, til de vil fortælle sandheden om dette forræderi
Du sidder med forklaringen...
TV2s jægerdokumentar er en konkurrent til jægerbogen.
Forsvarschefen, ministeren og hans PR-nisse lægger sammen med TV2 en plan for at stoppe jægerbogen.
Denne plan fejler grusomt fordi forsvaret er for dumme til deres job.
Mit gæt er, at Gades PR-nisse er ideemanden bag den arabiske jægerbog. Gade godkender forbrydelsen. TV2 er part i sagen, dog er den journalistiske redaktion delvist uvidende om bedraget. Kaare har sine mistanker med får mundkurv på af en økonomisk presset TV2 ledelse.
Jægerudsendelselækket kommer sandsynligvis fra et møde mellem K, V og DFs ordførere. De er nemlig de eneste der har muligheden og motivet. Mit gæt er, at det er en overivrig DFer der ha talt over sig. Som støtteparti uden ministerposter har de alt at vinde og intet at tabe ved at "prale" med deres viden.
Der skal nok desværre en omgang waterboarding til at trylle sandheden ud af synderen.
Landsforræderi mig her og landsforræderi mig der. Hvis denne læk kommer fra forsvaret kan man roligt gå ud fra at det ingensomhelst betydning har for soldaternes sikkerhed.
I aftes sendte TV2 en udsenddelse om jægersoldaterne virke i Afghanistan med Niels Brinch som researcher og medvirkende. DENNE UDSENDELSE HAR VÆRET UNDER PRODUKTION I TRE ÅR.
Lige præcis TRE år svarende til, at optagelserne må være startet i 2007, hvor nyheden om udsendelsen af jægersoldaterne blev lækket.
Det er da temmelig tankevækkende - eller hvad?
Landsforræderi er det rigtige ord for Søren Gades og TV2's bestræbelser på at holde lækagen hemmelig.
Jeg fulgte med i dag på TV2 News dækning af samrådet i Forsvarsudvalget.
Der er et eller andet dybt mærkeligt over det. Det medie (TV2), der fik lækken før mødet tilbage i 2007 i Det udenrigspolitske Nævn, følger journalistisk politikernes forsøg på at indkredse lækagen, alt imens TV2 hele tiden må have viden om, hvem de fik lækagen fra oprindeligt.
Hvad er det for et skuespil der foregår??
Det er rystende, og forekommer suspekt, at et ministerium med egen efterretningstjeneste, ikke er i stand til at finde frem til den, eller de personer, inden for forsvaret, som har lækket oplysninger, der kan være til fare for soldaters liv.
Efterretningstjenesten var noget mere handledygtig, da efterretningsofficer Grevil bragte den daværende VK regerings liv i fare, ved at lække oplysninger, som i øvrigt var offentligt tilgængelige.
Det er underligt, at flere hundrede mennesker ved, at Danmark vil sende soldater i krig, førend det øverste politiske organ på området, i folketinget, ved det. Er de menige soldater informeret før det udenrigspolitiske nævn bliver informeret, er der godt nok noget gal i kommandorækkefølgen i det danske forsvar og forsvarsministeriet. Det udenrigspolitiske nævn vil reelt kunne frasige sig et ønske om, at Danmark sender soldater i krig og så kan det da ikke være meningen, at de menige soldater får information om, at de bliver sendt i krig, dersom de kan komme ud for at få en kontraordre og som kommer på grund af udenrigspolitiske nævns modstand mod en sådan. Det udenrigspolitiske nævn må være et led i kommandorækken der ligger højere oppe end selv officerer på mellemleddet i forsvaret gør det. Det kan da ikke være rimeligt, at der bliver sat ting i gang om krigsførelse, førend operationen er godkendt i øverste politiske organ - Det udenrigspolitiske nævn. Så har lavere rangerede personel viden om ting, om operationer af højt politisk vigtighed, kan en læk udelukkende være kommer fra det øverste personel i forsvaret eller i forsvarsministeriet, så længe det udenrigspolitiske nævn ikke er informeret. Derfor skulle forsvarsministeren have sat en undersøgelse i gang allerede dengang lækken blev kendt, i 2003. At forsvarsministeren ikke gør det, viser at forsvarsministeren kan være interesseret i ikke at få en sådan læk undersøgt og så må der være noget råddent i den danske statsadministrations ledelse - something rotten in the state of Denmark.
HVORFOR i alverden bliver I ved med at snakke og skrive om "kildebeskyttelse"...?
Når lækken (som det påstås..)skyldes en embedsmand -eller forsvarsministerens personlige støttepædagog, så er der da IKKE tale om en "kilde", der har behov for "beskyttelse" - nej så er han blot en "meddeler", som hvisker sin hemmelighed til en "mikrofonholder".
Og denne mikrofonholder må (sammen med TV2's chefer) sidde tilbage med en meget dårlig smag i munden. Det er nok i virkeligheden dem, der burde straffes.