Det er en ordentlig storvask Lars Løkke Rasmussen har foretaget.  De fleste ministerier skal have ny chef, og Løkke forsøger dermed at få en ny begyndelse med friske ansigter fri for arven fra Fogh.  Jeg vil nedenfor give mine karakterer til de enkelte rokadetræk.

For alle os, der er vokset op med andre systemer, kommer her en hurtig oversigt over karakterniveauerne i vore dage:

• 12 gives for den fremragende præstation
• 10 gives for den fortrinlige præstation
• 7 gives for den gode præstation
• 4 gives for den jævne præstation
• 02 gives for den tilstrækkelige præstation
• 00 gives for den utilstrækkelige præstation
• -3 gives for den ringe præstation

Rokadens samlede bedømmelse: 7

IND: Søren Pind, Benedikte Kier, Charlotte Sahl-Madsen, Gitte Lillelund Bech, Hans Christian Schmidt, Henrik Høegh, Tina Nedergaard.

UD: Carina Christensen, Jakob Axel Nielsen, Søren Gade, Helge Sander, Ulla Tørnæs, Eva Kjer Hansen.

Samlet set virker regeringen styrket efter dagens rokade. Løkke har klart lagt Foghs kappe fra sig, og sat sit eget hold. De slidte og upopulære er losset ud, mens nye ubeskrevne blade kommer ind især på det konservative hold. Men det kan være farligt med nye åbenmundede ministre, og flere er rene lottokuponer.

Måske er der også et element af ’panik før lukketid’ over en så voldsom rokade. Birthe Rønn Hornbech bliver ressort-veteranen – hun er udnævnt i november 2007, som den eneste af Anders Fogh Rasmussen.

Løkke har rystet posen. Samlet set med et godt resultat, og nu venter et par uger med  positiv pressedækning, når vi skal besøge de nye ministre ’helt privat’ og møde nye friske ansigter.

Spørgsmålet er, om de nye ansigter løser Løkkes grundlæggende problemer, når nyhedens interesse lægger sig, og den økonomiske hverdag melder sig. Jeg tvivler.

Kulturministeriet: 12

UD: Carina Christensen (K – helt ud)

IND: Per Stig Møller (K – fra Udenrigs)

Jeg har lidt ondt af Carina Christensen, men møbeldronningen fra Middelfart var altid en sær idé til kulturministeriet. Det kulturelle parnas – også det borgerlige – kom fra asken til ilden, og de kunne næsten ikke klare provokationen med en Carina ovenpå en Brian. Hun fik aldrig en chance.

Det er rokadens lille perle, at det er lykkes at få Per Stig Møller til at acceptere at gå ned i charge. Dels var det vigtigt fortsat at have en moderat konservativ stemme i regeringen efter Connie Hedegaards exit. Dels er han er som forfatter med en massiv bibliografi en del af det intellektuelle parnas, og vil befinde sig fremragende med at give lange interviews i Weekendavisen om kulturens tilstand og holde hof med Johannes Riis. Han bliver en stor succes.

Udenrigsministeriet: 10

UD: Per Stig Møller (K – til Kultur)

IND: Lene Espersen (K – fra EØM)

Den konservative kalkule er naturligvis, at udenrigsministeren altid er populær. Ovenpå to år som apologet for Danske Bank trænger Lene Espersen til nye opgaver, hvis hun skal over Bendt Bendtsens ti procent af stemmerne. Den sædvanlige indvending er, at Espersen vil være for meget ude at rejse, men det er lidt et levn fra dengang udenrigsministeren sad i ugevis i New York.

Per Stig Møller har været forsvundet længe. I Foghs første år var han relativt højt profileret med fredsplaner for Mellemøsten. Nu er han gået død, og vil være langt bedre i Kulturministeriet.

Et interessant spørgsmål bliver om rokaden får den traditionelle ressortkamp mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet til at blusse op, og Asiatisk Plads får ambitioner om at få samme hånd i hanke med udenrigspolitikken, som da de sidst havde en partileder – Uffe Ellemann-Jensen – i ministerkontoret.

Det kan skabe knas mellem partilederne.

Forsvarsministeriet: 10

UD: Søren Gade (V – helt ud)

IND: Gitte Lillelund Bech (V – helt ny)

Med to aktive politisager i ministeriet med ministeren og hans nærmeste embedsmænd i hovedrollerne, var det på tide at kaste håndklædet i ringen for Gade, der helt forlader politik. Efter temperament kan man tolke beslutningen som antydning af at sagerne stikker dybere, eller at Gade er træt af det hele og ikke vil tage fokus fra soldaternes mission (jeg er ikke i tvivl).

Under alle omstændigheder kan Venstre håbe på, at Gades sager langsom vil dø ud, og at den ret ubeskrevne Gitte Lillelund Bech får en frisk begyndelse. Jeg tror faktisk, at hun har potentialet til at blive en god minister, men hun kan risikere tidligt at træde på en af de landminer forgængeren har lagt ud.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 10

UD: Sundhed: Jakob Axel Nielsen (K- Helt ud) & Indenrigs: Karen Ellemann (V- til Miljø)

IND: Bertel Haarder (V – fra Undervisning).

Jeg tror ikke, at mange havde set denne udskiftning komme, men jeg synes faktisk, det er godt tænkt.

Jakob Axel Nielsen var god som menigt medlem af K-gruppen, men han er klart faldet igennem som sundhedsminister. Han har ikke håndteret fyringerne på sygehusene eller sagen om overførslerne til privathospitalerne særligt godt. For første gang i VK-regeringens tid har oppositionen virkeligt fat i sundhedsområdet. Det er nok klogt at give ham en pause til at finde sin mojo igen.

Det virker lidt mærkeligt, at Løkke rokerer Karen Ellemann, som han selv har indsat i indenrigs- og socialministeriet for få måneder siden, men madpakkesagen har givet hende nogle skrammer. 

Imidlertid tror jeg, at hovedformålet er at samle Indenrigs- og Sundhedsministerierne igen (som i Løkkes egen tid) under en erfaren mand. De kommende økonomiforhandlinger kræver en robust forhandler, der kan tvinge en spareplan igennem overfor kommuner og amter uden tanke på sin egen politiske fremtid.

For nu at bruge et Løkke-billede: Haarder er som en gammel udslidt hjælperytter, der bliver sendt frem og trække en sidste gang op af bjerget, og bruge de sidste kræfter inden han får lov at slippe. 

Socialministeriet: 7

UD: Karen Ellemann (V – til Miljø)

IND: Benedikte Kier (K – Helt ny)

De Konservative har store forhåbninger til deres frontfigur i Region Hovedstaden, og umiddelbart er det positivt for regeringen med en ny yngre kvinde i holdopstillingen. På socialområdet skal der duelleres med Mette Frederiksen i fattigdom og social indignation, og der kan Kier sikkert udmærket udfylde rollen mindst lige så godt som Ellemann.

Erhvervs- og økonomiministeriet: 7

UD: Lene Espersen (K- til Udenrigs)

IND: Brian Mikkelsen (K – fra Justits)

Det er et logisk valg for De Konservative, at sætte deres objektivt set bedste mand ind på det område, der kommer markant i fokus i en kommende tid, og formentlig også indebærer svære, upopulære beslutninger. Han bliver samtidigt ’daglig leder’ af K i udenrigsministerens fravær. En slags konservativ Kristian Thulesen Dahl.

Men Brian skifter banehalvdel fra værdipolitikken (kultur og justits) til økonomien, og det er ikke helt klart, om han kan håndtere den situation.

Undervisningsministeriet: 7

UD: Bertel Haarder (V – til Sundhed- og Indenrigs)

IND: Tina Nedergaard (V- Helt ny)

Bertel Haarders anden runde i Undervisningsministeriet har ikke været nogen stor succes. Han fik ministeriet fordi Ulla Tørnæs var for farveløs, og brillerede ved at være endnu blegere.

Finansordfører Tina Nedergaard er relativt ukendt i den brede offentlighed, men er i mine øjne et ret godt valg. Spørgsmålet bliver om hun kan nå at sætte sig igennem i det meget tekniske undervisningsministerium.

Videnskabsministeriet: 4

UD: Helge Sander (V – Helt ud)

IND: Charlotte Sahl-Madsen (K – Helt ny)

På én gang rokadens største overraskelse og mest ventede. Ikke mange havde levnet Helge Sander en chance for at overleve, og han har da heller ikke rigtigt bidraget med noget siden betalt fodbold i ’78.

Charlotte Sahl-Madsen er et ubeskrevet blad, der kommer fra tivolilandet Danfoss Universe – vittighederne står jo lige for. Som jeg tidligere har skrevet, bliver det sjældent en succes med helt udefra kommende, især fra erhvervslivet. Det er ofte en bedre idé i teori end i praksis, fordi der går Lars Kolind i den.

Miljøministeriet: 4

UD: Troels Lund Poulsen (V – til skat)

IND: Karen Ellemann (V – fra Social- og Indenrigs)

På trods af sin erklærede John Deere fetich er Troels Lund Poulsen forhadt af både landbruget, der synes han er for grøn, og af Venstres liberale fløj, der synes han er for rød.

Han står imidlertid godt hos både Løkke og Hjort er tilset en større rolle i at folde Løkkes drømme ud. Derfor kan der umiddelbart være god ræson i, at flytte ham fra det driftstunge miljøministerium til en mere central placering i maskinrummet. Karen Ellemann gør næppe nogen skade her, og landbruget vil være glade for at få en ny minister at kaste deres lobbykroner efter.

Udviklingsministeriet: 4

UD: Ulla Tørnæs (V – Helt ud)

IND: Søren Pind (V – Helt ny)

Det var now or never for Venstres enfant terrible. Var han ikke blevet minister denne gang kunne han reelt forlade dansk politik, og det er han et for godt kort til. Pind er en fremragende politiker, der appellerer bredere, end de fleste tror – lyt blot til ham i ’Mads og Monopolet’.

Men han er også åbenmundet og kontroversiel. Derfor er det efter min mening en fejl at placere ham i Udviklingsministeriet, hvor der er brug for en administrator. Hvorfor vil Løkke have en mand ind, der slet ikke kan lade være med at skabe en værdipolitisk debat om udviklingsbistandens berettigelse? Måske skulle man have forsøgt at give ham Justitsministeriet?

Valget er en indrømmelse af, at Løkke regner valget af Pind for en satsning. Hvis det går galt, bliver det på et marginalt område. Pind kan enten blive en stor succes eller magnet af uheldige udtalelser. Og de af V-gruppens bitre backbenchers, der selv blev forbigået, vil sikkert notere sig, at man nu godt kan blive til noget som ballademager, mens det stille slid i udvalgene ikke giver pote.

Fødevareministeriet: 2

UD: Eva Kjer Hansen (V – Helt ud)

IND: Henrik Høegh (V – Helt ny)

Eva Kjer Hansen har ikke rigtigt slået igennem, og det er måske klogt at det nu får en ende for sønderjyden. Men jeg er langt fra imponeret af valget af afløser. Landbruget får med Henrik Høegh en af deres egne i toppen, og det bliver relativt nemt for oppositionen at bruge den nye minister som symbol for dette.

Justitsministeriet: 2

UD: Brian Mikkelsen (K – til EØM)

IND: Lars Barfoed (K – fra transport)

Også Lars Barfoed skifter banehalvdel. Som tidligere direktør i Finansrådet har han primært været engageret i den økonomiske politik, men nu juristen Barfoed tilbage til juraen. Men er han virkelig markant nok til at løfte det vigtige værdipolitiske område? Er det ham, der kan presse oppositionen i spørgsmål om bandekrig, minimumsstraffe mv? Jeg tror det ikke. Måske havde det været bedre med Søren Pind her, men VK-kabalen skal selvfølgelig også gå op.

Samtidigt har Barfoed efter sin fyring som fødevareminister et kronisk skidt forhold til Dansk Folkeparti, og det er svært i netop justitsministeriet. Forvent at Peter Skaarup tester den nye minister hurtigt.

Skatteministeriet: 0

UD: Kristian Jensen (V - Helt ud)

IND: Troels Lund Poulsen (V - fra Miljø)

Den officielle forklaring vil sikkert være, at Kristian Jensen skal styre slaget frem til folketingsvalget fra gruppen. Men den tror jeg ikke på. For det første var han ikke ligefrem en succes som kommunalvalgsgeneral. For det andet er gruppeformandsposten i Venstre – modsat fx i Socialdemokratiet – traditionelt en ret svag post. Tænk lige kongerækken af forgængere igennem: Erik Larsen, Sven Erik Hovmand, Hans Christian Schmidt. Ikke just store politiske strateger. Hvis du overhovedet kender Erik Larsen, er du officielt i kategorien politisk nørd.

For mig er der ingen tvivl om at rokeringen af Kristian Jensen til gruppeformandsposten er en klar degradering. Måske var hans forsvar for chefen en tand for nemt at dekonstruere? Manøvren vil helt sikkert skabe spekulation om årsagerne til degraderingen, og give ny næring til diskussionen om fløjstridigheder i Venstre.

DR’s Ask Rostrup forudså en central rolle til Lund Poulsen i Løkkes regering som manden, der skal folde Løkkes drømme ud på bekostning af Kristian Jensen (de to tilhører ellers traditionelt samme fløj – er Jensen mon faldet i unåde hos Hjort?). Men Troels Lund Poulsen kan få svært ved at sætte sig helt ind i det komplicerede skatteområde, der med ’fair forandring’ vs. Rødvinsreformen bliver en central kampplads i valgkampen.

Transportministeriet: -3

IND: Hans Christian Schmidt (V – udefra)

UD: Lars Barfoed (K – til Justits)

Det er i mine øjne helt uforståeligt, at man hiver Hans Christian Schmidt ind igen. Manden, der fik ansvaret for at afmontere Svend Aukens miljøministerium, røg ud sammen med Lomborg, som en del af Foghs grønne u-vending. Hvad i alverden forestiller Løkke sig, at han kan bidrage med? Hvorfor ikke fx den unge Jacob Jensen i stedet? Jeg kan ikke forklare det. Har han nogle kompromitterende billeder af statsministeren?