Sejlerrapport nummer tre 

Kalvehave - Michael Falch country (lidt endnu).

Solen går ned i Præstø. Men nu er vi kommet til Kalvehave lystbådehavn. I går. Sjællands absolutte sydkyst. Ud til Ulvsund. Fantastisk. Lige før Dronning Alexandrines flotte gamle bro. Vi ligger over. Kom hertil i går fra Præstø. Det var sol, så familien badede fra båden på vejen. Top dollar. Grillede på bådgrillen.

Vinden er i vest - igen. Der skulle være regn, men der er top sol. Der er absolut intet at lave, bortset fra max afslapning. Pigerne fræser rundt pÃ¥ en lidt skrabet legeplads eller ser ‘Black beauty’ eller ‘Happy feet’ pÃ¥ DVD’en. Det lyder idyllisk - og er det egentligt ogsÃ¥. Utroligt skønt sted - Kalvehave.

Vi er pÃ¥ Michael Falch’s hjemmebane. Med hans Crazy horse farm lige om hjørnet. Men nu har Linda forladt ham. Hun bor ifølge Ekstra bladet (øhh, ved ikke om kilden her er pÃ¥lidelig? Ellers undskyld Michael) i Vordingborg nu. Og farmen er sat til salg. Folk mÃ¥ jo gøre som de finder bedst. Og i enhver skilsmisse er der mange mellemregninger. Men efter at musikeren er blevet tørlagt efter et liv med Rock and roll and alkohol (for meget af det sidste), sÃ¥ skrider ægteskabet Ã¥benbart. Tjaa, det er deres sag.

Men som hard core fan gennem årtier - helt tilbage fra Malurt tiden - så håber denne skribent blot, at Falken finder ressourcer til mere musik. Og det gør han. Der er mere på vej med ham og bandet Boat man love. Så alle: Give it up for den gamle rock kæmpe. Torben Bille har sgu ikke monopol på Falken.

Thorning-Schmidts tilløb til politisk selvmord. 

Lige læst Berlingske. Var ved at ta den bag over ud over rælingen og ned i havnebassinet. Jeg ved ikke om jeg har fÃ¥et solstik (sejlturen har indtil nu været badet i sol - uanset vindforholdene), men Thorning-Schmidt har i dagens tante Berlingske meldt ud, at hun er parat til at give skattelettelser. Waw!Er det nu klogt? Nu har hun pisket regeringen med et krav om mere velfærd fem for skattelettelser. Netop for at have den krog i regeringen, at pengene - de der er - skal bruges til at forbedre de mildt sagt trængende samfundsinstitutioner. Prøv bare at tage en tur pÃ¥ Herlev hospital og vupti - du er tilbage i Østtyskland i Eric Honnecker’s regeringstid. Afskallet beton, punkterede termoruder. Tror pokker at aviserne (i gÃ¥r) kan berette, at kræftpatienter fÃ¥r det bedre at kun at være i ambulant behandling frem for at være indlagt. Med S-lederens seneste udmelding har hun givet regeringen en klar indrømmelse: nemlig at skattelettelser er ok, frem for at alt skal gÃ¥ til velfærd. Og mÃ¥ske løst Fogh’s problem med Bendtsen og hans krav om skattelettelser? Det er ingen trøst at der er tale om skattelettelser til de dÃ¥rligst lønnede. En krone til skattelettelser er en krone der ikke kan bruges til velfærd. SÃ¥dan vil statsministeren se det. Og desuden, sÃ¥ ved han godt, at det er umuligt at fÃ¥ flertal om skattelettelser til de rigeste alene. I en politisk verden hvor det handler om at erobre midten, sÃ¥ skal man nok ikke gøre baronessen fra Fyn (Caroline Flemming) lykkeligere end hun er i forvejen. Thorning-Schmidt har givet ment, at dette udspil kunne sætte hende pÃ¥ det politiske landkort? Men timingen midt i sommerferien er næppe velvalgt. Desuden, sÃ¥ er det formentlig en grumme dyr mÃ¥de at komme pÃ¥ landkortet pÃ¥. Mister hun sit greb i regeringen pÃ¥ dette ene - stadig lidt uklare - omrÃ¥de ‘Velfærd’, sÃ¥ er løbet nok kørt. Det fremstÃ¥r som en taktisk fejl. De radikale har været ude og mumle noget positivt, men ak. Det er en lille trøst. Vi fÃ¥r se. Det politiske Danmark sover. Men næppe sÃ¥ meget at dette ikke er noteret i Statsministeriet.

Teksten om Thorning og Skat kom ikke med i går, beklager. Siden dette afsnit er skrevet, har S-ledelsen præciseret, at der først kan komme skattelettelser efter næste valgperiode. Klogt. Men lige nu er alt snak om skattelettelser fra S forbundet med risiko. Så Thorning-Schmidt skal passe på med at fjerne dagsordenen fra hendes faste mantra om Velfærd vs. skat.

 Den gule trøje

I Sejlerrapport nummer 1 spurgte jeg, om der mon er nogen som har stillet spørgsmålet om hvordan en mand fra Tølløse kan være verdens bedste klatrer? I går kunne man høre en klar og udtalt forargelse hos værterne i Tour de France studiet over, at DCU er så tarvelige at fortælle om alle de advarsler, som kyllingen har fået. Hvorfor lige nu? Når vi nu alle lige har det så godt. Og lige mens han er i gult - fnysede de. Det simple svar er, at DCU er blevet spurgt om én advarsel passer. Og Nej, det gør den ikke. Det er fire. Hvad fandens skulle DCU gøre? Lyve? Fordi kyllingen er i gult? Og ja, det er én mindre advarsel end krævet til en formel dopingsag, men så ville skandalen også være full blown. Nu er den kun næsten full blown.

Cykelsporten er nu pÃ¥ gud ved hvilket Ã¥r den mest pilrÃ¥dne der findes - overhovedet. SÃ¥ sent som sidste Ã¥r blev vinderen af Tour’en testet positiv. I øvrigt et Ã¥r hvor de to favoritter Birillo og den rullende tyske kemikaliefabrik, Jan Ulrich, blev tvunget ud af løbet før det overhovedet startede - OGSÃ… alene pÃ¥ mistanken.

At DCU nu reagerer ud fra to advarsler (tager Rasmussen af landsholdet) kan man ikke fortænkte dem i. De store professionelle cykelhold kan organisere og micro manage alt ned til mindste detalje. Men åbenbart ikke finde ud af at hjælpe deres dyrt betalte ansatte til at indberette hvor de befinder sig. Det stinker. Enhver advokat med middel gennemsnit fra jurastudiet kan levere en oversigt over hvordan og hvornår en indberetning skal ske. Beklager.

Den er pilrÃ¥ddent den sport - og har været altid. HvornÃ¥r siger nogen dog de forløsende ord: at man ikke KAN vinde et professionelt cykelløb uden at være dopet? Skal der bare være en minimal chance for at komme videre, skal DCU’s attitude sprede sig med lynets hast til ogsÃ¥ Tourledelsen og de øvrige formelle cykelorganisationer.

Læg hertil, at Rasmussen, på sin vej til toppen har haft sin fair share af eksperimenter med dopingmetoder. Senest er vi blevet underholdt om en mountainbike kollega der skulle smugle blod over Atlanten i 2001. Er der nogen her i forsamlingen som er overrasket? Bare én?Lakmusprøven på det hele bliver hvilken heltemodtagelse vi er parat til at give Rasmussen - skulle han vinde den kemikalieekspres, de kalder Tour de France. Mindre end den Bjarne Riss fik? Tænk over det. Verden vil bedrages.

Fra vores egen verden - desværre

Jeg sidder i stille undrer og kigger ud over vandet. Og broen. Jeg konstaterer, at Bertel Haarder får lejlighed til i dagens Politiken at hælde en spand skidt ud over foretagendet. Som Kastholm og Krarup har fået lov til før ham. Tjaa, selv om Haarder vel nok er den absolut mest dækkede og debatterende politiker i avisens spalter, skulle vi tigge ham om han ville. Hælde skidt ud over avisen.

Det ville han så. Mange er måske enige med ham? Jeg er ikke. Og jeg finder den noget forstemmende, denne såkaldte interviewserie.Set ude fra søen, så kan selv ikke Olavs formidable talent for at skrive redde affæren. Jeg har intet imod Haarder, Kastholm, eller Krarup. De har ret til at forfægte det som de tror på. Men det er som at lægge hånden på et gammelt Pravda, når de i den her sammenhæng åbner munden. Man ved hvad som kommer.

Debat om avisen er kun godt. Men netop som denne interviewserie måske er et forsøg på at gøre op med 1) det såkaldt ensidige (hvad det så end er præcist?), 2) gøre op med alle kommentatorerne (jeg har selv æren af at blive udlagt som selve ondets rod, i dagens udgave af den ellers normalt sobre læsernes redaktør klumme, skrevet af Bo Søndergaard) og 3) måske også diskutere det større fokus avisen har valgt at bruge på indsigt i almindelighed, så er netop disse interviews med disse personer fuldt ud så forudsigelige, firkantede og grundlæggende forstemmende for alle der godt kan lide Politiken, som netop den kritik og debat af avisen, som de søges brugt til at frembringe.

Måske kunne valget af personer være mere heldigt valgt, hvis målet er en reel diskussion om avisens linje og komposition.

Nu bliver det til lidt forkølede pip, lidt myggestik på en elefants ryg, som hverken beboeren i hjørnekontoret - eller os andre, ansatte og læsere, for den sags skyld - efter min vurdering kan bruge til særligt meget. Ærgerligt. Æv. Jeg erindrer i øvrigt ikke at have set mage til selvpiskning - ever - hos hverken Berlingske eller Jyllandsposten. Men der er vi jo lidt anderledes på Politiken. Hvad jeg er stolt af. Men desværre ikke på den fede måde - denne gang. 

Solen skinner. Mod alle odds. Skal ud og løbe. Skal se denne Crazy horse farm. MÃ¥ske stÃ¥r Falken og spiller guitar uden for? Man ved aldrig. Og falder tiden for lang derefter, sÃ¥ kaster jeg mig over de to ynglingsbeskæftigelser for sejlere - Vejret og hvordan skibet til styrbord og bagbord er rigget…. 

Med sejlerhilsen 

PEM