Adskillige toppolitikere skal til deres afgørende eksamen i løbet af de næste uger. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har som den eneste bestået på forhånd. Eksamen starter på dagens sommertræf hos Venstre, med en partilederdebat.

Her til formiddag vil en stribe af dansk politiks esser sidde klar til partilederdebat på Venstres årlige sommertræf i Fredericia. En statsminister, som endnu en gang har sat sin egen dagsorden efter en veloverstået ferie i Frankrig, kan læne sig tilbage i stolen, vel vidende at hans chancer for at danne regering efter et snarligt folketingsvalg næppe nogensinde har været større.

For de fleste iagttagere af dansk politik er dette en kendsgerning, der end ikke kan få pulsen op med bare ét ekstra slag. Det egentlige drama ligger i forhold til de øvrige partier.

Naser Khader står til at ryge under spærregrænsen, hvis ikke han får formuleret en politik i en fart. De konservative presses af en svag formand og et Venstre, som nu i dén grad læner sig ind over midten med sine nye tanker om indvandring.

Dansk Folkepartis ledelse sveder ved tanken om Venstre, der nu efterlader sin trofaste samarbejdspartner til en rolle, som minder om Enhedslistens under Nyrup-regeringerne.

Socialdemokraterne kæmper – som SF – for et godt valgresultat. Og satser på en overraskelse, ingen endnu har hørt om. Så situationen i dansk politik er sjældent stabil, samtidig med, at Fanden er løs i Laksegade.

Vi er nu inde i den fase af valgperioden, hvor det virkelig har betydning, hvad man siger som politisk leder. Vælgerne ved, at der snart kan komme et valg, så de er vågnet af den politiske dvaletilstand, som mange af dem nu engang befinder sig i mellem valgene. De lytter efter nu.

Under dagens partilederrunde er der derfor mere end almindelig interesse for de politiske meldinger, og nerverne sidder uden på tøjet.

Pia K. kan kun hyle op

Da statsministeren i december 2005 fik rapporten fra den såkaldte Velfærdskommission, stod det klart, at ældrebyrden – eller manglen på arbejdskraft – ville vokse enormt. Men først i de seneste måneder har Anders Fogh Rasmussen indset, at problemerne i den offentlige sektor allerede er så akutte, at det kan skade ham på flere måder, hvis ikke problemet håndteres. Dels kan regeringen reelt kritiseres for, at kvaliteten i de offentlige ydelser falder. Der er problemer en række steder – i bl.a. plejesektoren og på sygehusene, hvor Fogh eksempelvis ikke troværdigt kan love akut kræftbehandling samtidig med, at der ikke er nogen til at levere den. Og dels kan regeringen kritiseres for at forårsage ekstreme lønstigninger, som kan destabilisere dansk økonomi.

Men statsministeren har også taget bestik af den nye situation i dansk politik. Han har med en mere midtsøgende politik på indvandringsområdet fået mulighed for at sikre sig et samarbejde med ikke blot Ny Alliance, men også de radikale. Dansk Folkeparti er han ikke bange for at sætte af toget, for partiet vil aldrig vælte en borgerlig regering – akkurat som Enhedslisten aldrig vil vælte en S-ledet regering. Pia Kjærsgaard og co. kan udelukkende hyle op. Et midtsøgende samarbejde vil cementere den borgerlige regering yderligere og – endnu vigtigere – reducere Socialdemokraterne til et forvokset SF.

Især tre personer føler i dag et ekstra pres, når de sidder ved partilederbordet på Venstres sommertræf. Den ene er Naser Khader. Som erhvervsmanden Asger Aamund meget lidt hjælpsomt udtalte i forgårs, så skal partiet tage sig sammen og snart mene noget. Aamund har ret. Man kan ikke – så skarp konkurrencen er i politik – holde vælgerne hen med sniksnak og slet ikke i en tid, hvor vælgerne lytter ekstra efter. Det mærker Ny Alliance nu, og partiet ryger under spærregrænsen, hvis ikke der snart kommer konkrete politiske kødboller på bordet. Khader får det svært i dag. Ingen tilstedeværende finder, at hans nye parti er nogen stor gave til dansk politik.

Helle og Bendt får det også svært

S-lederen Helle Thorning-Schmidt skal ligeledes i angreb. Hun vil være i sit es. Med vanlig dødsforagt vil hun kaste sig ud i debatten og som altid klare sig godt i de fleste tilhøreres øjne. Men over for de politiske iagttagere skal hun levere konkrete udspil, som viser en politisk spændstighed, der matcher Foghs seneste udspil om f.eks. indvandring. Opgaven er svær, og Helle Thorning bør derfor opfatte mødet som et af de vigtigste i sin karriere.

Helle Thorning-Schmidt er ikke den eneste i kredsen, som i mangel på gennemslag i debatten ønsker ’sin campingvogn kørt ind i DR’s tv-studie’.

Bendt Bendtsen måtte over sommeren se sin partifælle justitsminister Lene Espersen banke igennem mediemuren, fordi hun kom med markante udmeldinger i to interview i dagspressen. Bendtsen må træde i karakter. Han må og skal finde andre mærkesager end skattelettelser. Bendtsen må kæmpe for at komme ud af Foghs skygge. Bendtsen får det svært.

Statsministeren har igen suverænt sat dagsordenen. Manden har igen læst spillet bedre end sine modstandere. Om han brillerer på en billig baggrund, er et godt spørgsmål. Det vil den enkelte kunne vurdere ud fra dagens vigtige eksamen: partilederrunden.

Fra i dag udgøres censorkorpset for alvor af vælgerne.