Statsministeren tog værdidebatten op i en ny ‘Sammenhængskraft’-forklædning som sit vigtigste tema, som et klart offensivt supplement til den ensidige, og for ham defensive, diskussion om velfærd.

Han kaldte det ‘Sammenhængskraft’. Interessant nok det som ogsÃ¥ tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen gjorde til sit store tema i de senere Ã¥r. Men for Nyrup var det ikke et synonym for en effektiv integrations- og udlændingepolitik. Det er det for Fogh Rasmussen.

For regeringschefen handler det om at definere andre politiske emner end velfærd. Nogen bedre platform end trontalen den første tirsdag i oktober får han ikke. Derfor var det ikke tilfældigt, at det emne, som pt. må opfattes som langt den største problem for Fogh - Kvalitetsreformen - kom langt inde i talen.

Fogh kom først ind pÃ¥ kvalitetsreformen efter et langt indlæg om værdidebatten, demokrati, ytringsfrihed. Der hele tiden havde et implicit fokus pÃ¥ udlændinge i og uden for Danmark, som altsÃ¥ skal forstÃ¥ vores mÃ¥de at gøre tingene pÃ¥ her til lands. ‘Sammenhængskraft’.

Statsministeren valgte endvidere at tage et andet klassisk socialdemokratisk emne op: den sociale arv. Det at de som ikke kommer fra velstillede familier kun har ringe chancer for at bryde med sit familiære udgangspunkt og kæmpe sig op i samfundet.

Angreb det bedste forsvar

Med emnet ‘Sammenhængskraft’ (læs: udlændinge) forsøger statsministeren at fortælle befolkningen, at det fortsat er ham og hans regering der er garant for en hensigtsmæssigt integrations- og udlændingepolitik. Og det er er ikke nogen tilfældighed idet han senere i talens afsnit om det største samfundsmæssige problem pt. - manglen pÃ¥ hænder - ikke kom udenom et forslag om øget indvandring.

En særdeles svær kamel for regeringen og især Dansk folkeparti at sluge. Sidstnævnte er direkte imod forslaget. Også derfor et klart behov for at slå den mere generelle linje om danske værdier og udlændinges position i det danske samfund helt fast. Statsministerens konkrete forslag til en såkaldt Demokrati kanon kan oversættes som et tilbud til Dansk Folkeparti mod at de støtter en kontrolleret indvandring på arbejdsmarkedet. Det vil vise sig om det er nok Kjærsgaard?

Talen bliver ikke nem at kritisere for oppositionen. Statsministerens fokus på værdidebatten samt kampen for de svageste - nu med tidligere S-socialminister Karen Jespersen som gidsel/alibi - handler om at flytte dagsordenen fra defensiv til offensiv.

Da Statsmisteren endelig nåede sit ømme punkt - Kvalitetsreformen og velfærd - lagde han kortene på bordet. En plan her og nu til de manglende hænder (herunder indvandring) og en kommission af kloge folk til at løse problemet på lang sigt. 

Regeringen steger her i det fedt, som Velfærdskommissionen i sin tid lagde ud på panden. Dengang havde ikke mange gehør for de problemer kommissionen rejste. Det var jo først om mange år. Men på den korte tid der er gået siden kommissionen rapport udkom, er problemet blevet akut. Sagligt set burde statsministeren genudnævne topøkonomen og formanden for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen til jobbet som leder af den nye kommission.

Om Fogh’s her og nu initiativer virker kan diskuteres, men hans ti-punktsplan giver ham en  platform at stÃ¥ pÃ¥ i debatten om manglende arbejdskraft.

Det andet ømme punkt i tiden er sundhedsvæsenet, herunder behandlingen af kræft. Der bestod dagens tekst af håndfaste trusler overfor sygehuse og regioner. Men ikke noget konkret på løsningerne.

Det klare fokus på egne favoritdagsordener samt en nedprioritering af sine ømme tæer, gør talen til en klog tale - set med regeringens øjne.

Men det at spørgsmålet om velfærd og kvalitetsreform står sidst i talen fjerner ikke det ømme i sagen. Der er stadig store problemer med at forstå hvor flertallet skal komme fra, givet der er massiv modstand på slotspladsen senere i dag.

Og på sygehusområdet er der svært at se hvordan regeringen rent praktisk vil levere det den lover på kræftområdet. Eksperter peger på, at ambitionerne er sat for højt med kravene til kræftbehandling og den generelle behandlingsgaranti nu sænket til en måned.

Oppositionen skal af al magt søge at holde det politiske fokus på velfærd og sygehuse. Og forsøge at trænge statsministerens snak om en Demokratikanon samt andre initiativer til at opdrage indvandrere i den danske kultur, i baggrunden. Og der er nok at tage fat på.

Men talen tyder på at statsministeren har forstået, at den nuværende dagsorden om velfærd ikke kan stå alene meget længere. Han må aktivere en række områder hvor de borgerlige har størst trovædighed.

Talen indikerer endvidere, at der er en klar flanke omkring kvalitetsreformen og sundhed. Men skal oppositionen spille med her og fastholde sin dagsorden skal dens kritik følges af dyb indsigt omkring problemernes natur og løsningernes indhold.

Talens prioritering af emner gav hints om regringens ømme tæer, men den nye offensiv gjorde ikke samlet set livet lettere for oppositionen.