Statsministeren kunne ikke ønske sig en større gave end meldingen om at alle asylansøgere nu skal have lov til at arbejde og uddanne sig i Danmark. Hans allerede stort anlagte skrækkampagne om konsekvenserne heraf viser, at han fuldthar forstået gavens størrelse.

Blev valget afgjort den 6. november 2007?

Dagens udmelding om at alle asylansøgere skal kunne arbejde og uddanne sig i Danmark åbner en flanke på størrelse med den jyske højderyg overfor Fogh’s velkendte skræmmekampagne. Fogh er naturligvis allerede ude og anklagede Thorning-Schmidt for løftebrud fra duellen i søndags på DR-tv. Han selv og hans integrationsminister har øjeblikkeligt skruet helt op for sirenen om ’Danmark som flygtningemagnet’. S har tabt de sidste to valg på netop dette spørgsmål og på mistanken om, at de radikale får for meget indflydelse på udlændingepolitikken. Dette valg ligner ikke længere en undtagelse.

Nu var dagsordenen ellers endeligt fokuseret på drømmeemnet ’Velfærd’. Kræftpatienter, der ligger på sygehusgangene. Statsministeren var i defensiven her. Det var han også i spørgsmålet om hvor mange almennyttige boliger, som årligt er kommet til verden i hans regeringsperiode.

Og alligevel vælger Thorning-Schmidt at gå ud med en udmelding om asylansøgernes vilkår, som ikke alene annullerer hendes egen velfærdsoffensiv. Den skaber en kæmpe offensiv for statsministeren.

Tre esser til Fogh

For det første afslørede duellen søndag, hvor Thorning-Schmidt gjorde det godt, at statsministerens mantra frem til valgdagen handler om løftebrud. Han vil skabe usikkerhed om man kan stole på S. På skatteområdet, uddannelsesområdet og udlændingeområdet.

Meldingen om asylansøgernes vilkår er det bevis statsministeren leder efter, på at Socialdemokraterne siger et, men gør noget andet. Thorning-Schmidt sagde, at det var ganske få asylansøgere de forbedrede vilkår handler om. Nu er det alle. Det er ikke ulovligt at ændre mening i en valgkamp. Men i den aktuelle situation giver det Fogh gode muligheder for at skabe usikkerhed om Thorning-Schmidts pålidelighed.

Hans tese om ’eksperimentet’, hvis oppositionen kommer til, får ny luft.

For det andet giver dette Fogh mulighed for lancere endnu en regulær skræmmekampagne på udlændingeområdet. Han ved, at i det socialdemokratiske bagland er flertallet dybt bekymrede for hvor mange udlændinge, som lukkes ind i Danmark. Manden har vundet de to foregående valg på netop denne bekymring.

Og han har straks sendt sin integrationsminister i felten med en udtalelse om, at ’et system hvor man får en arbejdstilladelse når man søger asyl, er lig med fri indvandring’. Med den grad af angst, der findes i befolkningen i netop dette spørgsmål – som han dygtigt har spillet på i alle årene - er det umuligt for S at forklare det modsatte.

Man kan ikke, og har aldrig kunnet, kommunikere finere nuancer i dette spørgsmål. Hvor velmenende det end forekommer. Det ved Fogh.

For det tredje vil denne melding give regeringen mulighed for igen at undergrave socialdemokraternes relation til de radikale. De er ellers kommet langt, Thorning-Schmidt og Vestager. Et makkerpar med en klar forståelse for hinandens politiske udgangspunkter – indtil i dag.

Meldingen om asylansøgerne er en god ting for de radikale isoleret set. Den viser, at de har stor indflydelse på socialdemokraterne. Og derfor undergraver den det store arbejde de to kvinder har gjort, for at netop udlændingepolitikken ikke bliver den store dealbreaker for en SR-regering i valgkampen. De radikale har accepteret, at hverken 24-års reglen eller tilknytningskravet ændres i næste periode.

Så meget desto mere ejendommeligt er det, at de nu er gået ud med et forslag, som i den grad er på tværs af den lagte linje. For ind til benet, hvis det fremstår sådan, at Thorning-Schmidt ikke kan styre de radikale på dette område, så flygter S-vælgerne over til Fogh. Måske endda i en grad, så VKO-flertallet nu genopstår? Fogh vil vide at bruge den synlige radikale indflydelse til også at skabe usikkerhed om socialdemokraternes holdning til bl.a. boligskatten og uddannelsesområdet. Den samme skræmmekampagne, som Fogh brugte mod Nyrup og Lykketoft om Marianne Jelveds indflydelse, kører igen for fuld blæs. Thorning-Schmidt har accepteret dette udspil for at gøre det muligt for Naser Khader at pege på en SR-regering? Men denne tanke har logikken imod sig. Khader sidder på stemmer, som han har fisket hos primært Venstre. Hans vælgere går ikke efter en ny statsminister, men efter en ny udlændingepolitik. Peger Khader på Thorning-Schmidt synker opbakningen til ham som en sten i vand. Dette træk fra S og R risikerer at bringe VKO-flertallet til live igen. Med mindre Thorning-Schmidt mirakuløst får vendt dagsordenen tilbage til de overbelagte sygehusgange, manglende mad i daginstitutioner m.v. Som ventet viser udlændingespørgsmålet sig endnu en gang at være det absolut farligste politikområde for håbefulde socialdemokrater. I grel modsætning til hvad der gælder alle andre partier - herunder Det radikale Venstre.

Skal Thorning-Schmidt demonstrere sine evner for politisk ’damagecontrol’ er det nu.