Fogh er presset men står stærkt. De grønlandske mandater blander sig utidigt i dansk indenrigspolitik. Det vil regeringen ikke acceptere. Og et valg på udlændingepolitikken vil med god grund skræmme det meste af oppositionen fra vid og sans.

Det kommer som en kæmpe overraskelse for regeringspartierne og Dansk Folkeparti, at de to grønlandske mandater i det hele taget kan aktiveres. Den almindelige forståelse er nemlig, at danskerne holder snuden væk fra Færøsk og Grønlandsk politik. Og omvendt. Grønlændernes beslutning om at hjælpe oppositionen med at omringe regeringen kan på sigt blive en dyr handling for hjemmestyret.

Ender hele forløbet med en anden aftale end den, som allerede ligger på bordet, vil grønlændernes rolle ikke blive glemt. Det er første gang regeringen trues af et alternativt flertal og dens erfaring for at redde sig i land er beskeden. Fogh satser nu alt på at få landet sagen.

Enten ved at mase grønlænderne pÃ¥ plads, ved at fÃ¥ Christmas-Møller hegnet ind og tilknyttet regeringens forlig med Dansk Folkeparti, eller ved truslen om valg. Det var en selvsikker integrationsminister, som af ‘hensyn til asylansøgerne’ valgte at bryde statsministerens løfte om et bredt flertal bag asylaftalen. Idet tempo efter sigende var mere vigtigt end at spilde mere tid pÃ¥ snak med de øvrige partier.

Sandheden er imidlertid, at Pia Kjærsgaard satte foden ned. Der var på Dansk Folkepartis kerneområde brug for en demonstration af hvem som bestemmer. Med de grønlandske stemmer i spil er der nu skabt tvivl herom. Til regeringens og Dansk Folkepartis store overraskelse har de grønlandske stemmer med ukendt dødsforagt kastet sig ud i dansk indenrigspolitik. Og pludselig er et alternativt udlændingepolitisk flertal en realitet.

Selv om statsministeren ferierer i sit Sydfranske paradis, må han bruge tid på at redde sin regering. Tre trin må sættes i gang. For det første må regeringen læne sig gevaldigt op af grønlænderne. Som en anden Don Corleone skal han give de to grønlændere et tilbud de ikke kan sige nej til.

Det kan nemt gøres klart, at med de cirka fire milliarder kroner Danmark årligt kaster efter grønlandsk økonomi også følger en vis indflydelse. For ikke at sige rigtig meget indflydelse. Hvorfor regeringen i den grad kan gøre livet surt for grønlænderne. Hvis grønlænderne imod forventning ikke giver sig - hvilket kan blive tilfældet idet de i den grad vil tabe ansigt nu - kan regeringen tage en kop kaffe med Pia Christmas Møller.

Det koster ikke meget at undersøge, om der er et figenblad - mere kan regeringen ikke holde til at give hende - som kan få hende tilbage i folden. Christmas Møller har nu fortalt enhver, at hun er en man må regne med. Bendtsens brøler med at drive hende ud af partiet bliver stadig dyrere for regeringen. Det vil være en fremragende landingsplads for grønlænderne ligeså, om de kan gå med i et nyt fælles forslag, som støttes af både regering og Christmas-Møller.

I det forløb står dog tilbage at overtale Dansk Folkeparti til at sige ok. Idet partiet er parat til at tage et hurtigt valg på sagen, skal der være tale om en ganske lille indrømmelse til Christmas Møller, for at manøvren har en chance hos Kjærsgaard. Endelig - for det tredje - kan statsministeren stå fast og erklære, at udlændingepolitikken er så vigtig et politikområde for regeringen, at han udskriver valg hvis oppositionen vedtager et beslutningsforslag, der gør Christmas Møllers forslag til lov.

Der er ingen tvivl om, at den trussel vil blive vurderet nøje af Ny Alliance og Christmas Møller idet det allerede nu kan forudsiges, at deres politiske karrierer er slut tre uger efter valgudskrivelsen. Idet et nyvalg lyder som den mest oplagte vej frem - hvis ikke grønlænderne trækker sig - skal man dog huske, at det er noget nemmere at udskrive et valg når man ikke selv skal trykke på knappen.

Men et valg om udlændingepolitikken vil næsten med statsgaranti resultere i et massivt VKO-flertal. Så Fogh kan være fristet. I Ny Alliance har allerede meldt ud, at de støtter Christmas Møllers ændringsforslag. Partiet viser endnu engang, at Fogh ikke kan regne med dem. Hvilket i sidste ende gavner Kjærsgaard yderligere.

Sagen kan blive alvorlig for regeringen, men trods alt taler alt for, at enten giver grønlænderne sig, eller også undlader Ny Alliance og eventuelt Christmas Møller (hvilket dog vil være ganske pinligt) at støtte et forslag, der i konsekvens ekspederer dem alle ud af Folketinget. Hvilket er en realitet, ifald Fogh gør sagen til et kabinetsspørgsmål.