Med de ny nye politiske udspil giver Thorning-Schmidt vælgerne noget at tænke over og statsministeren noget at overbyde. Alt afhænger herfra om S-lederen formår at overbevise vælgerne om, at disse udfordringer vitterligt er det, som holder hende vågen om natten.

S-leder Thorning-Schmidt har begået et politisk opråb, som på mange måder er et skridt fremad. Ikke at regeringen vil være uenig i noget af det hun siger. Ikke at der er tale om en helt ny måde at se verden på. End ikke, at der fremlægges et klart politisk valg for fremtiden ved det hun skriver. Eller at hun overhovedet adresserer hovedårsagen til at Fogh sidder trygt ved magten, nu på syvende år, in casu den totale uenighed hos oppositionen om udlændingepolitikken.

Men såfremt at de ni udvalgte politikpunkter (som præciseres i morgendagens kronik) er det der for alvor holder Thorning-Schmidt vågen om natten, og ikke blot noget hun markerer på linje med så meget andet, så kan udspillet være første lille nøk fremad i at forme en S-leder, der – med partiets åbne øjne – blev valgt uden den fjerneste erfaring og tyngde fra Christiansborgs snørklede gange. For Thorning-Schmidt er dette således karakteropbyggende langt mere end det er dagsordensættende for hendes parti. Om med en historisk lav tilslutning er det ikke uklogt at starte fra grunden. Er dette nok til at vende den slunkne udvikling? Nej, to kronikker, selv i vores avis, har aldrig kunne vende noget af dette omfang. Men Følges udspillet op med en turne ud i landet, som der er planlagt, en samordning med Mette Frederiksens teser samt en koordinering – hvor pinagtig den end må blive for de to kamphøns – med Ritt Bjerregaards røde skole, så kan de næste uger blive mere iltholdige for Socialdemokraterne end de foregående to år.

’Vores dagsorden var ikke tilstrækkelig omfattende (under valgkampen, red.)’. Klogt erkender hun, at skismaet mellem velfærd og skattelettelser ikke fløj højt nok i en tid, hvor statsministeren kan fÃ¥ vælgerne til at tro pÃ¥, at vi snildt kan fÃ¥ begge dele. Læg her til at S-lederen siger: ’befolkningen skylder ikke Socialdemokraterne noget. Det er os der skylder dem svar pÃ¥….’. Ikke just en syleskarp iagttagelse, men en utrolig vigtig erkendelse for et parti, der mest af alt har forsøgt at ’vente den ud’ indtil Fogh gÃ¥r af grundet sÃ¥kaldt opslidning i medierne – hvad intet endnu tyder pÃ¥. Thorning-Schmidt har indset, at manden snarere stÃ¥r til at gÃ¥ af pÃ¥ grund af alderdom, hvorfor det nok er en god idé at fremkomme med lidt politiske betragtninger af egen avl. Og det er netop det afgørende: at dette virkeligt er af egen avl. S-lederens største problem hidtil handler om, at ønsket om magten – fair eller unfair – af vælgerne ses som en større drivkraft i sig selv end hvad hun vil bruge magten til. Den oplevede oprigtighed er i sidste ende det som afgør om vælgerne vil gøre hende til statsminister.

Så ’The missing link’ for Thorning-Schmidt er ikke, at hun skal sige noget om politik, men at hun skal sige noget om politik, som hun brænder for helt ind i bunden af sin socialdemokratiske sjæl. Her er de politikområder et bud. Herfra handler det for S-lederen om at overbevise vælgerne om, at det er disse ni temaer, som hun ingen midler vil sky for at levere varen på. Fordi det er nødvendigt. Det vigtige er netop, at hun ser disse ni temaer som så afgørende for hende selv og partiet, at det er fuldkommen underordnet, at Fogh vil overbyde hver og en af dem, når han om lidt tid har viklet sig ud af krigen med sin regeringspartner om OL boykot og omfanget af sin tilstedeværelse i dansk politik. De ni punkter træder alene ud fra andre udspil, hvis hun formår at gøre dem til sine. Finten er jo ikke, at Fogh ikke kan mene det samme. Finten er, at vælgerne skal opleve Thorning-Schmidt som den mest oprigtige.

Er Thorning-Schmidts lange nedadgående spin forbi hvis hun lykkes med at sælge disse ni budskaber til befolkningen? Nej. Uanset hvor klogt det er at stive sig af med disse overvejelser om samfundsudviklingen, så mangler hun fortsat at skabe en platform i oppositionen omkring udlændingepolitikken, som Fogh nu har vundet de tre foregående valg. En øm tå, som ligeså er nedtonet i kronikkens ni forslag. Den sag skal løses mellem S og R bag nedrullede gardiner.

Der hvor Socialdemokraterne og Thorning-Schmidt pt. befinder sig slipper man ikke væk fra over night. Det er S-lederen realist nok til at erkende. Thorning-Schmidt fortæller nu Politikens læsere og vælgerne hvad hun vil prioritere. Om hun får succes hermed eller ej afhænger af mange ting. Men mest af alt af om hun får gjort dem til mere end ’endnu ni fornuftige synspunkter, som de fleste kan være skrive under på’. Hemmeligheden bag de største politikeres succes er, at de kan gøre almene politiske synspunkter til synonymer med sig selv. Opgaven for Thorning-Schmidt er nu at gøre ’manglen på arbejdskraft, klimaudfordringerne og kampen mod den sociale arv’ til nogle af sine vartegn. Det bliver svært men kan hun det, ser verden lysere ud for Socialdemokraterne.