Thorning-Schmidt har senest skrevet i Politiken, at vi danskere mÃ¥ prioritere. Den røde skole giver et skræmmende konkret bud pÃ¥ en sÃ¥dan prioritering. Det tvinger S-lederen til ogsÃ¥ at være konkret, hvilket netop var formÃ¥let med ’skolen’. Skolen forgÃ¥r, men dens bagmænd bestÃ¥r.

Den røde skole har ringet ud for sidste gang. Men det er ikke ensbetydende med, at den røde skole er forsvundet. Hverken dens indhold eller dens bagmænd forsvinder. Snarere tværtimod, så er der med skolen dannet en politisk fraktion i partiet, der både kan formulere konkret politik – og formulere konkret kritik af den hårdt plagede S–ledelse.

De meget konkrete forslag, skolen fremlægger, vil blive omfavnet af S-leder Thorning-Schmidt, men kun til et vidst punkt. Hun har sit eget politiske udgangspunkt for debatten i form af de to kronikker, som hun skrev her i Politiken. Men det er helt afgørende for S-formanden, at hun ikke fÃ¥r proppet forslag fra Den røde skole ned i halsen pÃ¥ partiets kongres til efterÃ¥ret, som hun offentligt har lagt afstand til. Med godt tyve procent i meningsmÃ¥lingerne, er hun ikke i en situation, hvor et kongresnederlag pÃ¥ væsentlige politikomrÃ¥der vil pynte pÃ¥ hendes chancer for at komme tilbage. Og som altid vil de folk, som stÃ¥r bag et politisk oplæg – denne gang bag Den røde skole – se det som deres baby, og derfor ikke blive synderligt fornøjet, hvis S-formanden blot hælder alle forslag ned af brættet. Thorning-Schmidt har brug for oplægget og bør enten tage de konkrete forslag til sig – da de er udarbejdet i samkvem med S-medlemmerne – eller selv formulere alternative svar, der er lige sÃ¥ konkrete. Tiden hvor politik kunne føres via ‘festtaler’ er nok forbi. Et forhold S-formanden, i lyset af partiets rutsjetur, ikke bør begræde.
Man kan mene, at forslagene fra den Røde skole er – ja, ‘røde’. En ny boligbeskatning er ikke akkurat med til at gøre vælgerne trygge. Og ligesÃ¥ er trængselsafgifter ikke akkurat en leflen for de vælgere, der har bil. Men oplægget er velargumenteret og ser man et øjeblik bort fra tidens præmis for alt politisk tænkning, nemlig at man kun kan vinde magten ved at dele gaver ud og aldrig krumme et (økonomisk) hÃ¥r pÃ¥ nogen, sÃ¥ er stilene fra Den røde skole faktisk konkrete centrumvenstre bud pÃ¥ en stribe af de mest presserende problemer, som det danske samfund lider af i disse Ã¥r.
Øget satsning pÃ¥ det offentlige sundhedsvæsen, samt et klart nej til det private. Fokus pÃ¥ sundhed fra ‘vugge til grav’. Konkret angreb pÃ¥ klimaudfordringen med nye afgifter og fokus pÃ¥ offentlig transport i erkendelse af, at man nu engang ikke kan løse klimaproblemerne samtidig med, at danskerne pumper CO2 ud i eksempelvis de kilometer lange bilkøer, som nationens pendlere sidder i hver morgen og aften. ‘Der er for mange biler i Danmark, og de bruges for ofte’, skriver skolen. StenhÃ¥rdt fokus pÃ¥, at der skal handles konkret, hvis det skal nytte noget. Trængselsafgifter, pÃ¥bud om filtre osv. Med KAB’s hjælp tages der livtag med boligsituationen og den deraf – pÃ¥stÃ¥r skolen – følgende ulighed. Og lejerne kommer i fokus pÃ¥ bekostning af ejerne. Konkret foreslÃ¥s en beskatning af gevinster ved salg af egen bolig, et forslag der hurtigt skal fÃ¥ taget ikke sÃ¥ lidt af huspriserne.

Som det fremgÃ¥r er dette et opbrud med den ‘festtalepolitik’, som er den foretrukne nu om dage. AltsÃ¥, at ingen reformer af samfundet mÃ¥ gøre ondt pÃ¥ nogen. Det er i virkeligheden der, at det gammeldags kommer ind. Thorning-Schmidt mÃ¥ nu forstÃ¥, at alle de medlemmer, der læser oplægget fra Den røde skole, vil kræve af deres leder, at hvis hun ikke vil bekæmpe problemerne pÃ¥ sundhedsomrÃ¥det, miljøomrÃ¥det, uligheden osv., ved hjælp af de konkrete forslag fra skolen, sÃ¥ mÃ¥ hun levere andre forslag af tilsvarende konkret natur. Og det er i virkeligheden det største pres, som skolen lægger pÃ¥ S-ledelsen. At den nu mÃ¥ imødegÃ¥ konkrete forslag med konkrete forslag.

For dem, der erindrer årsagen til oprettelsen af Den røde skole, så hang den netop tæt sammen med ønsket om en ny og mere konkret politik for partiet. Ja, mange af skolens forslag ligger tæt om af Ritt Bjerregaards hjerteblod. Men Thorning-Schmidt kan formentligt fortsat banke sine egne løsninger igennem på kongressen, hvis de er tilsvarende konkrete. Gør hun det, vil hun nok få debat men også sin vilje. Holder hun derimod fast i festtalepolitikken, vil hun nu komme i vanskeligheder. Den røde skole har sat en standard og tvunget formanden ud på gulvet.

Thorning-Schmidt har med sine kronikker senest sat en tyk streg under, at vi danskere ikke kan det hele. At vi mÃ¥ prioritere. Ritt B. og ‘Skolen’ har nu spillet ud med et første bud pÃ¥ en sÃ¥dan konkret prioritering.