Grunden til, at Løkkes bilagshelvede fortsætter er netop, at det er alt og alle i det politiske miljø, der i en uhellig alliance, ser deres fordel i at skade ham. Fortsætter sagen som hidtil – hvad alene antallet af fjender kan tale for – kan det aflyse hans statsministerdrømme. Vælgerne vil langsomt tjekke ud.

SÃ¥ er den gal igen - med finansministeren. Lars Løkkes tur til Rom med Frederiksborg amts uddannelsesudvalg fylder atter aviserne og de elektroniske medier. Bestyrtet kom kolleger farende ind pÃ¥ mit kontor i gÃ¥r og rÃ¥bte, at ‘nu kan han da ikke blive statsminister’. MÃ¥ske har de ret. MÃ¥ske har de ikke ret. Men én ting er sikkert og det er, at Løkkes bilagstrængsler nu har kørt sÃ¥ længe, at selv hans mest fanatiske tilhængere mÃ¥ sande, at sagen har brændemærket ham i faretruende grad. Hans kritikere vil sige, at sandheden endelig er kommet frem om hans afvigende karakter. Hans tilhængere vil hævde, at det er et bevidst komplot, som er sat i værk for at skade en stor mand og hans karriere. Pressen er med sÃ¥ langt, bortset fra de politiske kommentatorer, der indtil nu har slÃ¥et syv kors for sig nÃ¥r de forsigtigt har rørt ved sagen. For Løkke er ikke alene en politiker i problemer. Han er ogsÃ¥ en politisk fuldblodshest, der trods alt mÃ¥ forventes at præge dansk politik mange Ã¥r fremover. Og enhver i det politiske nærmiljø ved, at i denne sag har finansministeren permanent sin ’sorte bog’ slÃ¥et op, sÃ¥ han kan notere de navne ned, som skal huskes den dag hvor vinden er vendt. Men bundlinjen er den, at sagen for alvor er ved at brændemærke finansministeren det farligste sted af alle - i vælgerbefolkningen.

Problemet for Lars Løkke er ikke, at hans bilagshelvede er kommet frem. Problemet er, at det ikke gÃ¥r væk. De fleste politikere kommer fra tid til anden i problemer. Spørg Ritt Bjerregaard, spørg Svend Auken, spørg Marianne Jelved, spørg Peter Brixtofte og spørg Jeppe Kofod. SÃ¥dan er vilkÃ¥rene i det game. Problemet for Lars Løkke er, at der i bilagssagen ikke synes nogen ende pÃ¥ hvornÃ¥r den forsvinder ud af medierne. Løkke har det afgørende – og unikke – problem, at interessen for at holde liv i sagen er enorm i det politiske miljø. Alle parter har motiv til at gÃ¥ efter ham. Indlysende nok er oppositionen interesseret i at gennemføre et karaktermord pÃ¥ manden. Den bør naturligvis hugge til nÃ¥r chancen byder sig. Og hos regeringspartneren – de konservative – er man ligeledes stærkt optaget af at fÃ¥ Løkke ‘ned i en naturlig størrelse’ inden han overtager statsministerposten fra Fogh. Jo mere anskudt den nye statsminister er, jo flere stemmer tror de konservative, at de kan erobre i den evige rivalisering om stemmerne mellem de to borgerlige partier.

Læg hertil, at en masse konservative har et kæmpe horn i siden på Løkke, idet de mener, at han har behandlet dem skidt i diverse forhandlinger på Christiansborg. At han rimeligt nok har foretrukket at sikre sig Dansk Folkepartis støtte, men at han i processen har taget de konservatives synspunkter alt for let. At Løkke åbenbart har den politiske ulempe, at hans personlighed kan få blodet i kog hos såvel sine egne som sine politiske modstandere, vidner hele sagens bizarre start om. De iagttagere, der kan huske helt tilbage til sagens start, vil erindre, at det var Hørsholms konservative borgmester, der efter i årevis at have gået rundt med indebrændt had til Løkke, pludselig startede en bilagsundersøgelse i Sundhedsministeriet via reglerne om aktindsigt. Et aparte initiativ i sig selv, men det siger unægtelig noget om størrelsen af de emotionelle svingninger, som finansministeren er i stand til at sætte i gang. Og endelig har pressen som altid en kæmpe interesse i at puste til ilden. Nogle medier mere lødigt end andre, heri intet nyt.

Så sandheden er, at alle politiske aktører fra både før og nu har en stærk interesse i at stikke gaflen i finansministeren. Og sandheden er ligeså, at de er ved at lykkes med deres fælles agenda: at plette og svække en politiker, som ellers lå lunt i svinget.
Det er endnu for tidligt at besvare spørgsmÃ¥let om hvor vidt Lars Løkke Rasmussen nogensinde bliver statsminister. Det bliver topfolkene i Venstre, der vil vurdere situationen, nÃ¥r det sidst pÃ¥ Ã¥ret konstateres om Fogh stikker af til udlandet eller ej. Til den tid vil de vurdere om Løkke er sÃ¥ anskudt i vælgernes øje, at det er tid til ‘den svære samtale’. De sandsynlige scenarier er følgende: Gemmer der sig flere rejser pÃ¥ det offentliges regning, uden andet fagligt indhold end fælles hygge i weekenden, sÃ¥ mÃ¥ Løkke hÃ¥be pÃ¥, at Fogh ikke fÃ¥r sit job i udlandet foreløbig. SÃ¥ har han mere brug for tid. Er der ikke mere at komme efter fra nu af, er der en chance for, at pressen og hans fjender kører døde over sommeren, hvorfor det kan være en fordel at skifte ud med Fogh hurtigere.

Men Løkke og Venstre ikke må bilde sig ind, at sagen går død foreløbig. Dertil er for alt mange alt for interesseret i at holde den i live. Får hans modstandere held til at holde sagen i live og måske endda eskalere den, så vil Lars Løkkes statsministerdrømme for alvor kunne trues. For da kan skuden ikke rettes op i vælgerbefolkningen. Alt tyder på, at Løkkes sorte bog vil være overtegnet, før, når eller hvis vinden vender.