Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

Poulsens exit er inderligt ligegyldigt

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Om Poulsen bliver eller ej er underordnet. Partiet har været færdigt i månedsvist. Hvorfor medieopstandelsen aktuelt ikke handler om realpolitik, men om personskæbner og mangel på andet stof i en sommertid.
Klokken 9.58 i morges tikkede nyhedsbrevet fra Ny Alliance ind i indbakken. ‘Ny Alliance bryder med Jørgen Poulsen’, stod der. Egentlig havde jeg for længst besluttet ikke – i min tid som politisk kommentator her pÃ¥ bladet – at skrive mere om partiet Ny Alliance. Sandheden er, at partiet har været stendødt siden valget i november sidste Ã¥r, og det er fuldstændigt ligegyldigt om Jørgen Poulsen bliver eller gÃ¥r. Derfor handler denne analyse om en ikke-begivenhed i dansk politik, som samtlige medier nu kaster sig over, alene for det personlige dramas skyld.
Jeg læste ikke meddelelsen fra Ny Alliance i sin fulde længde. Det var ikke tiden værd. Jørgen Poulsens afgang har været ventet i umindelige tider i det politiske miljø. Og den seneste tids groteske meldinger om hans uenighed i centrale politiske spørgsmål har yderligere indikeret mandens snarlige afgang.
Det spørgsmål, som man i denne stund må stille sig selv er naturligvis om Poulsens medlemskab af Ny Alliance gør en forskel for partiet eller ej? Svaret er et rungende Nej. Partiet har været en saga blot i dansk politik siden Naser Khader ikke kunne redegøre for Anders Samuelsen skattepolitiske fantasterier under valgkampen. Derfor er det ikke af realpolitiske grunde, at medierne nu snurrer om Poulsens exit. Interessen knytter sig alene til manglen på andet stof her i sommerperioden og så dramaet omkring de personlige skæbner, som er med i denne politiske tragedie.
Naser Khader selv står afpillet tilbage med to medlemmer af folketinget. Ham selv og Anders Samuelsen. Khaders politiske karriere har længe været forbi idet hans politiske troværdighed for længst er gået fløjten.

Vores erindring omkring hans virke knytter sig mest til hans sidestilling af Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup med dansk landbrugs fremmeste eksportsucces – svinet – der som bekendt fandt sted efter at Se og Hør under seneste valgkamp påstod, at Khader betjente sig af sort arbejdskraft. Khader har ikke leveret varen hvad tidligere medlemmer af Ny Alliance tæt på manden bekræfter til fulde.
Medstifter Anders Samuelsen kan ligesom Khader glæde sig over det overophedede arbejdsmarked uden for Christiansborgs mure. Der er brug for alle i denne tid, og selv om den økonomiske overophedning glider over i en egentlig recession for dansk økonomi, så vil de fortsat have gode muligheder for at finde alternativ beskæftigelse om tre år, når næste folketingsvalg står for døren, og Ny Alliance stemmes ud af tinget.
For Jørgen Poulsen er dette næppe kulminationen pÃ¥ den karriere i politik, som han havde drømt om. Den mand, som kom fra en rolle, som Danmarks mest troværdige mand i Røde kors’s chefstol, er nu forkætret og udsat for almindelig spot og spe, ved middagsbordene landet over.

Poulsens sortie dokumenterer hvor svær en metier det politiske håndværk kan være. Ikke mindst når man selv er ny og ens omgivelser er det ditto. Poulsen har kun begået én større fejl i de seneste måneder, nemlig at han ikke selv for længst har taget sit gode tøj og er gået.

Det har længe været en planløs sejlads for partiet, og havde han skiftet parti i tide – som Malou Aamundt klogt gjorde, da hun skiftede til Venstre – kunne han potentielt se frem til at agere i et parti med en organisatorisk infrastruktur og dermed et bedre eftermæle.
Fogh græder tørre tårer over Ny Alliances yderligere fald mod bunden. Han har for længst læst skriften på væggen. Tilsvarende vil man i Dansk Folkeparti ikke feste eller hovere idet man heller ikke her er overrasket over Poulsens exit. Det er længe siden, at Ny Alliance har været en politisk modstander, som er værd at bruge tid på.
Konklusionen på dagens politiske begivenhed er, at der netop ikke er tale om en politisk begivenhed. Ny Alliance er for længst gået i sig selv og kan, sammen med Kristendemokraterne, lukke pænt ned over de næste år.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at selv om Khader og co. ikke vil blive savnet, så vil den politiske platform de skabte stå tilbage som et tab for mange. Det er vel kun medlemmerne af Dansk Folkeparti, som – af gode grunde – ikke deler den opfattelse, at dansk politik har god brug for et parti, som kan mindste den tilsyneladende uopslidelige borgerlige regerings afhængighed af det yderste højre. Pt. bejler ingen andre partier til rollen.
Dette var ordene fra en kommentator, som vil bestræbe sig til det yderste på ikke fremover at plage Politikens læsere med analyser om partiet og tragedien Ny Alliance. Heller ikke hvis Khader og Samuelsen, ved en senere lejlighed, ekskluderer sig selv.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Mogensens analyse

Peter Mogensen kaster lys over dansk og international politik

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

25. aug 2011 kl. 10.59

Farvel til Politiken-uniformen

9. aug 2011 kl. 15.39

Kraka er i luften – nu venter det hårde arbejde

5. jul 2011 kl. 12.38

Hede sommerdrømme

Se alle indlæg

 

Støttekalender 2011: "Familier med kræftramte børn"

Køb kalenderen her og læs mere ved at trykke på billedet.
Her kan du læse mere om "Familier med kræftramte børn": http://www.fmkb.dk/

 
 

Følg Mogensen på Facebook

facebook

 
 

Mogensen på tv

Se Mogensen på Politiken.tv HER


Se den nyeste Mogensen og Kristiansen


Se den nyeste Tirsdagsanalyse

 
 

Interview med Peter Mogensen

Læs her et interview med Peter Mogensen, bragt i Kristeligt Dagblad 24. september 2010.


 
 

Mogensen med guitar

Se Peter Mogensen underholde en fyldt rådhusplads til fordel for Kirkeasyl HER

 
 

Dødvande

Peter Mogensen har ført en politisk dagbog i 2007-2008, hvor landet fik et nyt parti og et valg. Læs hans analyse af hvordan det er kommet dertil, at dansk politik står stille.

Læs mere på nedenstående links.

Uddrag

Debat

Anmeldelser