Transportministeren snubler i ny rapport om, at farten dræber og insisterer på 130 kilometer i timen. Regeringens klimapolitik ude i verden hænger ikke sammen med dens klimapolitik i Danmark, hvor den slisker for vælgerne.

Transportminister Carina Christensen har, som en anden glad høne, længe ligget og ruget på en rapport, der viser, at flere dør i trafikken ved 130 kilometer i timen end 110. Selv om eksperterne – ifølge ministeren – ikke endegyldigt vil konkludere, at det er blevet farligere at køre bil, så skriger mere end de ekstra trafikdræbte på, at regeringen går baglæns på dens ønske om at gøre os danskere til Formel 1 kørere.

Forhøjelsen af fartgrænserne er i stigende grad helt ude af synk med den globale klimadagsorden, som regeringen ligeså vil markere sig på, ikke mindst op til næste års globale klimatopmøde i København. Derfor burde Carina Christensen i stedet bruge rapporten som en god undskyldning til at konkludere, at farten atter bør sættes ned.
De politiske megatrends er ikke med transportminister Carina Christensen. Som blandt andet Storbritanniens tidligere prime minister Tony Blair gjorde opmærksom på i gårsdagens udgave af International Herald Tribune, så skal udledningen af drivhusgasser reduceres med mere end 50 procent i 2050, for at holde den globale opvarmning nede på omkring et par grader. Man skal ikke være nogen stor økonom for at regne ud, at dette er et ekstremt ambitiøst mål, som vil stille enorme krav til alle økonomier kloden over.

Vi kan realistisk set ikke skære i vores udledning, uden at det koster velfærd. Ikke mindst i verdens fattigste lande, hvor økonomisk vækst ikke handler om hvilket liv man lever, men om hvorvidt man er i live i det hele taget. Og selv om stadig flere globale politiske aktører – i mangel pÃ¥ alternativer pt. – ser atomkraft, som den store frelser i klimaspørgsmÃ¥let, sÃ¥ er det umuligt at løse opgaven af denne vej alene. Vi kommer ikke engang tæt pÃ¥ ‘frelsen’ med mindre at vi ligesÃ¥ opfinder ny og genial energiteknologi over de næste Ã¥rtier.

Hvad angår chancen for at sidstnævnte rent faktisk kommer til at ske, så er det bedste der kan ske formentligt, at den høje oliepris fortsat holder sig på et højt niveau uagtet, at dette vil sparke yderligere hårdt til den ganske skrøbelige økonomiske situation, som i stigende grad kendetegner især de vestlige økonomier, herunder Danmarks. Med en permanent høj oliepris, vil den økonomiske gevinst ved at opfinde alternative brændsler stige voldsomt, hvilket automatisk vil få kloge mennesker til at gå i tænkeboks.
Det er tankevækkende at Blair gennem sit ‘Breaking the climate deadlock’ initiativ sætter sig i spidsen for en proces, sÃ¥ miljøtopmødet i København bliver en succes. Det er ligesÃ¥ tankevækkende, at John McCain, den republikanske præsidentkandidat, vil tvinge de amerikanske bilfabrikanter til at udvikle ny teknologi, hvis de ikke selv følger op pÃ¥ ideen. Der er tankevækkende, at selv Kina og Indien sÃ¥ smÃ¥t er ved at fÃ¥ en politisk forstÃ¥else for, at de ligesÃ¥ mÃ¥ bidrage til en balanceret global udledning af drivhusgasser. Det er tankevækkende, at EU netop er kommet overens om at tvinge flyselskaberne til at betale aflad for deres udledning.
Men mest tankevækkende er det dog, at til trods for denne globale klimapolitiske trend frem mod løsningen af den største udfordring, som planeten har stÃ¥et overfor siden dengang USA og Sovjetunionen truede med at springe os alle i luften, sÃ¥ ønsker Danmarks transportminister Carina Christensen fortsat at køre 130 kilometer i timen. Bevæbnet med et pseudoargument om, at det ikke er statistisk signifikant, at der rent faktisk kommer flere døde ved høj fart, vælger hun at dække over sin lidt for sene fremlæggelse af rapporten. Well, det kan man mÃ¥ske forstÃ¥ ud fra en petitpolitisk synsvinkel, men man skal ikke have læst meget statistik pÃ¥ universitetet for at vide, at Christensen formentlig atter fÃ¥r ’svesken pÃ¥ disken’, nÃ¥r der er gÃ¥et yderligere et halvt Ã¥r af mÃ¥leperioden, hvorefter det bliver signifikant, at flere dør ved høj fart. En sammenhæng, som ethvert skolebarn intuitivt forstÃ¥r, nÃ¥r trafikreglerne skal læres.

Regeringen og Carina Christensen vælger – aldeles på tværs af enhver aktuel klimadebat – at buldre videre med høje benzinslugende fartgrænser. Ligeså er man modstander af enhver trængselsafgift, som eller potentielt kan få flere bilister ind i den kollektive transport og endelig er man imod ethvert andet initiativ, som kan få en bilglad vælger i trist humør. Vi ser her en klassiker i politik, hvor lokal petitpolitikken dominerer over det globale behov. Regeringens standardsvar omkring klimaudfordringen er altid, at den globale klimaudfordring må løses internationalt, underforstået, at vi lokalt roligt kan slå skyklapperne til og ræse videre med 130 i timen. Men holder det? Ude i den store verden kører klimatoget stadig hurtigere. Og risikoen for at regeringens brug af dobbelte politiske standarder på henholdsvis lokal og global klimapolitik, bliver gennemskuet, vokser tilsvarende hurtigt. Ikke bare den opposition men også af Danmarks internationale samarbejdspartnere hvad der kan koste os indflydelse på