Løkke undlader med sin slappe finanslov at komme en økonomisk nedtur i forkøbet. Den opgave er indtil nu fuldt udliciteret til Jørgen Søndergaard, formand for Arbejdsmarkedskommissionen. Regeringen undlader økonomisk uansvarligt men politisk klogt altsÃ¥ at handle indtil det er bekræftet, at vi er pÃ¥ vej mod ‘The perfect storm’.
Kære Jørgen Søndergaard
Sidste Ã¥r nedsatte regeringen Arbejdsmarkedskommissionen med dig som formand for at fÃ¥ hjælp til anbefalinger, som skal opfylde regeringens langsigtede vision for beskæftigelse og arbejdstid……Faldet i ledigheden har imidlertid været en del kraftigere end hvad regeringen forventede, da vi nedsatte Arbejdsmarkedskommissionen. Og risikoen for lavvækst pÃ¥ grund af arbejdskraftmangel er taget til….Jeg vil i den forbindelse bede Arbejdsmarkedskommissionen udarbejde et oplæg…MÃ¥let er en politisk aftale som led i finanslovsforhandlingerne.
Med venlig hilsen
Anders Fogh Rasmussen
OvenstÃ¥ende brev fra statsministeren fra den 7. august skærer ud i pap, hvorfor regeringen med gÃ¥rsdagens oplæg til finanslovsforslag kaster sig ud i en højest utraditionel og farlig chancesejlads. Især skal man hæfte sig ved formuleringen: Faldet i ledigheden har imidlertid været en del kraftigere end hvad regeringen forventede da vi nedsatte Arbejdsmarkedskommissionen. Sagt pÃ¥ almindelig dansk, sÃ¥ frygter statsministeren en økonomisk nedsmeltning a la den vi oplevede i 80′erne, som førte til massearbejdsløshed m.v. Hvorfor at han hos Jørgen Søndergaard desperat efterlyser forslag til at finde flere hænder til det rødglødende danske arbejdsmarked. Der er tre mÃ¥der at ændre den aktuelle kurs mod en potentiel økonomisk nedsmeltning. Man kan skaffe flere hænder, sÃ¥ lønstigninger og inflationen ikke gÃ¥r gennem taget. Man kan stramme op pÃ¥ de offentlige budgetter – bl.a. finansloven – og sænke behovet for hænder via færre byggerier m.v. i stat og kommuner. Eller man kan gøre begge dele.
Regeringen har valgt løsning et. Gårsdagens finanslovsforslag strammer ikke op men lukker tværtimod flere penge ud og forværrer dermed situationen for dansk økonomi. Eller sagt lige ud, så er regeringen ikke indstillet på selv at tage sin del af slæbet for at sikre økonomien, idet dette vil indebære problemer med at opfylde valgløfter og give befolkningen en fornemmelse af nedtur i det hele taget. Det vender vi tilbage til.
Brevet til Jørgen Søndergaard udgør altsÃ¥ lige nu regeringens eneste redningsflÃ¥de for – som finansministeren kaldte det – at ‘komme i form til fremtiden’. Og stakkels Søndergaard. Opgaven med hurtigt at finde hænder er monumental. Søndergaard har naturligvis erklæret sig rede til at lægge ideer frem for regeringen og arbejdsmarkedets parter i de trepartsforhandlinger, som skydes i gang i morgen, men han arbejder under truslen om at blive kaldt politisk tonedøv. Sagt lige ud, sÃ¥ er det langt fra sandsynligt, at det som Søndergaard tør foreslÃ¥ skaffer nok hænder. Der sidder bare ikke sÃ¥ mange pÃ¥ bænken med de rette kvalifikationer, som nu og her kan kostes ud pÃ¥ arbejdsmarkedet. Med mindre Søndergaard tager mod til sig og stiller forslag, som han næppe vil fÃ¥ ros for. Forslag om forringelse af efterlønnen, en forhøjelse af folkepensionsalderen eller en tilladelse til massiv indvandring af veluddannet arbejdskraft. Selv hvis Søndergaard modigt foreslÃ¥r at ændre efterlønsordningen, sÃ¥ skal der et flertal hertil i Folketinget og det er grumme svært at fÃ¥ øje pÃ¥. Tilsvarende med de to andre forslag. Hvis den gode Søndergaard føler sig som det tilkaldte kavaleri, hvis heste er lagt i politisk benlÃ¥s, er det forstÃ¥eligt.
Tilbage til finansloven. Hvorfor gør Løkke ikke selv hvad situationen kræver? Hvorfor offentliggør han en slap finanslov pÃ¥ trods af, at statsministerens brev af 7. august klart understreger, at regeringen har indset situationens alvor? Svaret er, at Løkke ikke er fagøkonom, men politiker. Løkke ved, at nok er Danmark pÃ¥ vej ind i et økonomisk uvejr. Men han (og Fogh) ved endnu ikke om det bliver en stille kuling eller hvad nogle økonomer har kaldt ‘The perfect storm’. En klog politik er ikke altid det samme som en ansvarlig politik. Her vælger Løkke en klog politik idet han hÃ¥ber pÃ¥ en sejlads i stille kuling. Uagtet den upopulære SP-ordning, er finansloven ikke den sparefinanslov, som ‘The perfect storm’ kalder pÃ¥. Men en gavefinanslov, der opfylder regeringens løfter. Og som sædvanlig har man lagt smÃ¥ forslag ind, der kan gives som indrømmelser til Dansk Folkeparti. Og som sædvanlig har man sat en lille pulje (10 milliarder) af til opfyldelsen af valgløfter.
Igen i Ã¥r bliver der forlig med Dansk Folkeparti, der som vanlig laver meget torden men kun lidt regn. Den økonomiske udvikling er en ny komplicerende ubekendt i de kommende forhandlinger. Begge parter kan dog blive enige om at overlade Søndergaard til sig selv, indtil vi med sikkerhed ved om det ender med en mild kuling eller ‘The perfect storm’. Med Foghs klare brev in mente kan det til den tid være for sent, men sÃ¥dan er politik.
En klog politik er ikke altid det samme som en ansvarlig politik.