Det er studiestart for det mindste antal studerende på landets universiteter i mands minde. Regeringen undrer sig over oppositionens tavshed. Har VKO-kampagnen mod smagsdommere og åndseliten haft sin virkning? Har 100 års socialdemokratisk kamp været forgæves?

Det er den 1. september i dag og semesterstart for alle studerende på landets universiteter. Men i år er ikke som andre år. Der mangler studerende som bare pokker på de enkelte universitetsuddannelser. Og efter lidt skriveri på dagen, hvor oplysningen om den lave søgning kom ud, er sagen gået i sin mor igen. Muligvis taler man om det på de berørte institutioner, som vel nu mangler penge fordi taxameteret tæller den gale vej. Men på den landspolitiske dagsorden er sagen en død sild. Oppositionen er tavs, og regeringen har ikke sagen på listen over projekter, som er værd at bruge tid på i den kommende tid. Engang var sangen om Danmarks råstof en af de dominerende i dansk politik. Men det har ændret sig. Har debatten om smagsdommere haft sin virkning sammen med den generelle bølge af anti-elite, som siden 2001 har domineret dansk politik?

I en samtale med en ordfører fra et af regeringspartierne stÃ¥r det klart, at man her var noget forundret over sÃ¥ let, at ‘katastrofen’ med det vigende optag pÃ¥ de videregÃ¥ende uddannelser, var passeret forbi oppositionen. NÃ¥r de studerende i dag sætter deres første tøvende skridt i universiteternes aulaer landet over, er de langt færre end tidligere. Da undertegnede startede pÃ¥ økonomistudiet pÃ¥ Ã…rhus universitet i 80′erne, var vi langt flere end studiet dengang var gearet til. En nu afdød lektor, som var med til introduktionsdagen for os nye studerende, var sÃ¥ ‘elskværdig’ at anmode os om at se godt pÃ¥ vores sidemand i auditoriet, idet vedkommende næppe sad der, nÃ¥r vi nÃ¥ede efterÃ¥rsferien. Til den tid ville han være droppet ud af studiet. I dag kæmper uddannelser langt mere for at fÃ¥ de studerende til at lykkes, om ikke andet for at fÃ¥ økonomien til at balancere. Pengene følger hovederne.

I dansk politik har der historisk været fokus på de videregående uddannelser. Fokus på debatten om hvad, som er Danmarks råstof? Filosofien gennem det sidste århundrede om, at det er via en stadig opkvalificering af arbejdsstyrken, at vi dels kan sikre danske virksomheders evne til at levere produkter øverst i værdikæden frem for nederst, hvor der alene er brug for manuelt arbejde. Og dels kan sikre danske lønmodtagere en høj løn, som afspejler deres høje kvalifikationer. Ikke mindst for arbejderbevægelsen har uddannelse på alle niveauer – også det øverste – stået højt på dagsordenen, idet man har indset, at kun gennem kundskaber er der sikkerhed for beskæftigelse. Siden de første skibsværfter og slagterier for årtier siden måtte bukke under i den udenlandske konkurrence, har det stået pinlig klart for enhver i den arbejdsduelige alder, at udlandet påvirker antallet af job i Danmark. Nu om dage kaldes dette for globalisering.

Det er formentlig svært at fÃ¥ helt styr pÃ¥ alle de konkrete grunde, som gør, at de studerende holder sig væk fra universiteterne. Man kan mene, at de unge nu om dage kun vil være noget kreativt: Studieværter, skuespillere, forfattere og filminstruktører. Man kan mene, at i en langvarig højkonjunktur, med en massiv mangel pÃ¥ hænder og lille jobrisiko, er det sÃ¥ let at fÃ¥ et job, at de unge ikke finder investeringskalkulen for et Ã¥relangt studie attraktiv. Og man kan mene, at de unge ikke er dummere end, at de har forstÃ¥et, at lige præcis deres generation vil der blive massiv brug for, uanset hvad de laver. Der bliver færre unge til at understøtte flere ældre. Endelig kan man mene, at statsministerens kampagne imod smagsdommere og andre ‘kloge Ã…ger’ har haft en ekstrem udtalt effekt pÃ¥ de unge. Og at denne kampagne, sammen med Dansk folkepartis anti-elite politik, har gjort det bÃ¥de bekvemt og trendy for de unge, at vælge de mere krævende uddannelser fra. Hvem husker ikke Pia Kjærsgaards morderiske og effektive kampagne mod partiet Ny Alliance under den seneste valgkamp. I Kjærsgaard bestræbelser pÃ¥ at jorde partiet ud af rollen som kommende støtteparti til en ny VK-regering, mobbede hun konstant Naser Khader med, at hans parti var mere for ‘grosserer end for grønthandlere’.

Uanset, hvad man mener, er det naturligvis et problem for det danske samfund, at antallet af unge, der ønsker en universitetsuddannelse, falder. Volumen betyder noget. Dels for at sikre know how til den rigtige type produktion herhjemme. Sikre læger i landdistrikterne osv. Dels for at udvikle de klogeste i blandt os til akademiske stjerner. Der går måske halvtreds middelgode civilingeniører på én god?
Og uanset hvad man mener synes oppositionens lære fra VKO-succes’en klar: hellere acceptere en konvertering af biokemikere og matematikere til studieværter og filmproducere end risikere at blive udstillet som elitær. Ikke mindst Socialdemokraternes hundrede Ã¥r gamle kamp for udviklingen af Danmarks rÃ¥stof syntes lagt ned af taktiske grunde – én gang for alle. Det er den 1. september, lad semesteret begynde.