Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

Hornbechs kovending en politisk nødvendighed

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hornbechs kovending i sagen om regler for familiesammenføring var nødvendig for at sikre en ‘frugtbar uklarhed’ om hvad reglerne er. De hidtil krævede to ugers ophold i Malmø blinkede uacceptabelt som en gravsten i neon over regeringens udlændingepolitik.
Fjorten dage, eller ikke fjorten dage? Hvor længe skal man bo og arbejde i eksempelvis Sverige for, per automatik, at få ophold i Danmark? Integrationsministeren har imod sit system besluttet, at man ikke kan fastsætte en indikativ periode på to uger. Det vil afhænge af den enkelte sag. Hornbechs underkendelse af sit eget system i dets fortolkning af EU lovgivningen giver umiddelbart regeringen lidt luft i sagen, idet fristen på to uger var et lidt for klart signal om, at regeringens familiesammenføringspolitik ligger underdrejet. Men Hornbechs embedsmænd må formentlig fortsætte med at administrere efter deres egen fortolkning, hvis de vil undgå en ny Tamilsag, hvorfor praksis er uafhængig af Hornbechs megen snak om uger. Statsministeren har som tak for Hornbechs kovending fredet sin minister. Og Dansk folkeparti mener indtil videre, at hun kan blive.
Den 10. juli skrev Integrationsministeriet pÃ¥ Udlændingeservice’s hjemmeside, at der normalt kræves mindst to ugers beskæftigelse i et andet EU land, før man kan søge om familiesammenføring. I fredags skiftede Birthe Rønn Hornbech holdning til hvordan EU lovgivningen skal fortolkes og i dag er teksten med de to uger fjernet fra hjemmesiden. Hvorfor gennemfører ministeren denne umiddelbare let gennemskuelige kovending, med en forudsigelige massiv kritik til følge? Svaret er enkelt: Det er politisk umuligt for regeringen at opretholde illusionen om en stram familiesammenføringspolitik, sÃ¥ længe enhver vælger kan læse pÃ¥ hjemmesiden, at regeringen finder to ugers ophold i Malmø tilstrækkeligt. Og med den bristede illusion var forholdet til Dansk folkeparti ved at ligne kategori fem orkan.
Med sit krav om fjernelse af de famøse to uger fra hjemmesiden har Hornbech skabt en klassisk politisk ‘frugtbar uklarhed’. Nu kan enhver principielt lægge i sagen hvad man vil. Men kun principielt – ikke reelt. Sandheden er, at Hornbech ikke kan fÃ¥ de samme embedsmænd, som i juli mÃ¥ned lagde hovedet pÃ¥ blokken og sagde ‘to uger’ til at sagsbehandle de samme ansøgninger med krav om bÃ¥de fire, fem eller seks uger. Embedsmændenes hengivenhed for Hornbechs juridiske kompetence rækker næppe til at gennemføre en sagsbehandling, som de er lodret imod. Gør de det, vil vi have en nydelig gentagelse af Tamilsagen, hvor daværende justitsminister Erik Ninn Hansen netop tvang sine embedsmænd til at sagsbehandle ulovligt. Det er kommet frem, at embedsmændene overfor ombudsmanden fastholder, at to uger er nok, om endt de senest har meddelt Gammeltoft-Hansen, at de retter ind efter ministeren og ændrer ordlyden pÃ¥ hjemmesiden. Konflikten mellem Hornbech og hendes sagsbehandlere stiger.
Det interne politiske pres fra Fogh og Kjærsgaard på Hornbech er stort. Dansk Folkeparti kræver bevis for, at udlændingepolitikken ligger fast idet udlændingepolitikken er og bliver chefargumentet for, at vælgerne stemmer på VKO-flertallet. Tanken om en politisk retræte er ubærlig. Sagen må og skal løses, hvorfor Fogh også satte alt sin vægt bag da han mødtes med EU-kommissionens formand, Baroso, i forgårs. Fogh var tavs efter mødet men har givet fået kommissionens velvilje til at kigge på problemet, hvorfor jagten på en mere konkret løsning – end Rønn Hornbechs fortolkningsspin – nu for alvor er gået ind.
Rønn Hornbechs bizarre kovending er ogsÃ¥ et udtryk for, at sagens langdrag ikke er politisk acceptabelt for regeringen og Dansk folkeparti. Der mÃ¥ og skal hostes op med ‘en luns kød til at fodre hundene med’, sÃ¥ enhver – ikke mindst DF – kan se, at regeringen arbejder pÃ¥ sagen. Og annulleringen af det politiske selvmÃ¥l med at skrive to uger pÃ¥ hjemmesiden, var en egnet luns.
Men Foghs og Hornbechs trængsler er langt fra forbi. Pressen vil mildt sagt være modtagelig for alle sager, som lægger mere end to uger til grund for en familiesammenføring. Har ministeren lagt pres på embedsmændene? Og når ministeren ikke selv mener, at hendes jurister kan finde ud af at fortolke lovtekster, hvad skal så få borgerne, pressen eller oppositionen til at gøre det?
Nok betaler Hornbech en høj pris for sin kovending idet hun hermed lægger yderligere alen til sit eskalerende ‘tosseimage’, men hun opnÃ¥r – som en loyal soldat – sin statsministers opbakning. Fogh har nu ageret, hvilket er et argument overfor Kjærsgaard, som er pÃ¥ krigsstien. Og han fÃ¥r mÃ¥ske trukket tiden lidt indtil hans egen – og Baroso’s – mere permanente løsning er hus. En løsning hvis relevans ikke er blevet mindre af Hornbechs seneste manøvre. Ombudsmanden arbejder pÃ¥ sin rapport, godt inspireret af Hornbechs embedsmænd, og hendes kovending er og bliver mere spin end administrative realiteter.

 På trods af regeringens og især statsministerens insisteren på det modsatte tyder alt på, at dens kamp for at redde sin udlændingepolitik først lige er begyndt.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Mogensens analyse

Peter Mogensen kaster lys over dansk og international politik

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

25. aug 2011 kl. 10.59

Farvel til Politiken-uniformen

9. aug 2011 kl. 15.39

Kraka er i luften – nu venter det hårde arbejde

5. jul 2011 kl. 12.38

Hede sommerdrømme

Se alle indlæg

 

Støttekalender 2011: "Familier med kræftramte børn"

Køb kalenderen her og læs mere ved at trykke på billedet.
Her kan du læse mere om "Familier med kræftramte børn": http://www.fmkb.dk/

 
 

Følg Mogensen på Facebook

facebook

 
 

Mogensen på tv

Se Mogensen på Politiken.tv HER


Se den nyeste Mogensen og Kristiansen


Se den nyeste Tirsdagsanalyse

 
 

Interview med Peter Mogensen

Læs her et interview med Peter Mogensen, bragt i Kristeligt Dagblad 24. september 2010.


 
 

Mogensen med guitar

Se Peter Mogensen underholde en fyldt rådhusplads til fordel for Kirkeasyl HER

 
 

Dødvande

Peter Mogensen har ført en politisk dagbog i 2007-2008, hvor landet fik et nyt parti og et valg. Læs hans analyse af hvordan det er kommet dertil, at dansk politik står stille.

Læs mere på nedenstående links.

Uddrag

Debat

Anmeldelser