De konservative gør klar til lederskifte. Problemerne med udlændingepolitikken og den lurende økonomiske krise kan forhindre Fogh i at forlade dansk politik inden næste valg.
Tidligere trafikminister Flemming Hansens har skrevet en bog hvori han anbefaler Lene Espersen, som ny konservativ formand efter Bendt Bentsen. Bogen modner sagen om det konservative tronskifte. Hansen er en nær ven af Bendtsen og gÃ¥r sidstnævnte inden for et Ã¥r, vil spørgsmÃ¥let om Lars Løkkes overtagelse af Statsministeriet rejse sig. Statsministerens problem er imidlertid, at han næppe kan stikke af i kølvandet pÃ¥ en presset dansk økonomi og en galopperende udlændingesag. Og dels, at den politiske kapital, som han i denne tid mÃ¥ bruge pÃ¥ at løse problemet med sidstnævnte, skulle have været brugt pÃ¥ at gøre sig lækker overfor kollegerne i EU. Dette, kombineret med, at afviklingen af de danske EU forbehold er udskudt pÃ¥ ubestemt tid, er hans kandidatur til et EU topjob nødlidende i Bruxelles. Presset stiger yderligere af, at Fogh og Bendtsens exit haster, idet efterfølgerne skal have tid til at ’sætte sig i stolen’. Lige nu tyder meget pÃ¥, at Fogh ikke nÃ¥r at stikke af i tide.

EF-domstolen en kæp i hjulet

EF-domstolens nu velkendte indflydelse på den danske udlændingepolitik virker som en kæp i hjulet på regeringen på mere end én måde.
I regeringen og i EU systemet arbejdes der på højtryk med at finde løsninger, så Danmark selv kan bestemme sin udlændingepolitik. Men det er endnu uklart hvornår en løsning er klar. Selv om Dansk Folkeparti truer omkring finansloven, så er det ikke Foghs største problem. Der er nemlig ingen politisk uenighed mellem VKO om hvad udlændingepolitikken skal handle om. Hvorfor skulle Kjærsgaard frivilligt afgive den kæmpe indflydelse og politiske platform, der ligger i at være regeringens centrale finanslovspartner? Og hvorfor skulle hun være interesseret i at lukke oppositionen ind i dansk politik? Et folketingsvalg – fremprovokeret af Kjærsgaard i frustration – er derfor utænkeligt. Det er derfor manglen på løsninger i udlændingesagen, som kan sikre Foghs troværdighed overfor vælgerne, som er statsministerens egentlige problem. Og hidtil har det ekstreme pres på embedsmændene overraskende nok ikke ført til skyggen af kreativitet. Noget tyder på at EU systemet er i gang, men tiden går og sagen skygger for alt andet i dansk politik indtil en løsning er fundet. Herunder Foghs mulighed for at fokusere på egne jobmuligheder.
For det andet er sagen en kæp i hjulet pÃ¥ Foghs planlagte tour de force omkring afskaffelsen af de danske forbehold til EU. Danskernes tillid til EU er ude i et frit fald. ‘Statsministerkortet’ er det særlige kort en statsminister altid kan spille i EU systemet, nÃ¥r det for alvor brænder pÃ¥. Fogh har i samtalen med kommissionsformand Baroso mÃ¥tte bruge sit ‘kort’ pÃ¥ at bede om hjælp til at fremtrylle en løsning af udlændingesagen. Ideelt set skulle Fogh have brugt sin møjsommeligt opbyggede kredit som statsminister, samt fjernelsen af et par af de danske forbehold, til at sælge sig selv som en kommende EU-leder. Nu fremstÃ¥r han mere som en lidt besværlig type, der skaber problemer for EU, frem for at løse dem. Fogh fÃ¥r mÃ¥ske nok hjælp af Baroso til sin løsning, men han bruger af kreditten.

 Og en løsning kan tage tid – selv med EU kommissionens bedste vilje – sÃ¥fremt den kræver en genforhandling mellem landene af EU’s lovgivning. Uanset, at Pia Kjærsgaard mistænker ham for det modsatte, er Fogh tvunget til at prioritere genopretningen af den danske udlændingepolitik over hans egne internationale ambitioner. Selv i politik gælder, at man ved hvad man har, og aldrig hvad man fÃ¥r.

Bendsen går, gør Fogh?

Skal de konservatives leder, Bendt Bendtsen, gå af til næste år, så skal det være uden en borgerkrig i sit kølvand, som det skete da han selv kom til magten. Flemming Hansens melding medvirker til at modne sagen, så valget af Espersen til den tid bliver som at sparke en åben dør ind. Det er ikke sikkert, at Fogh kan følge Bendtsen ud. Dels fordi den økonomiske udvikling herhjemme går den gale vej – og udsigten til at kunne gennemføre de nødvendig reformer på arbejdsmarkedet er minimale – og dels fordi udlændingepolitikken kan blive dyr for Fogh, at få hjælp til at løse. Spørgsmålet er, om man kan se EU, som en ny arbejdsgiver, i kølvandet på den (nødvendige) armvridning, som Fogh pt. gennemfører på Baroso og sine kolleger i EU? Danmarks statsmister har meget kredit i EU. Men har han nok?
De kolde realiteter er, at statsministeren kun kan slippe ud af dansk politik før næste valg, hvis han inden for et år kan få løst de problemer, som han pt. sidder med. Idet Lars Løkke skal have mindst halvandet år til at sætte sig i stolen og opbygge en tillid hos vælgerne.

Med en cocktail bestående af en 1) uklarhed om hvornår en løsning af udlændingepolitikken indfinder sig, 2) en tæring af Foghs personlige kredit i EU og 3) en potentiel økonomisk krise i Danmark forude, kan meget tale for, at hvor John Mccain har fået Sarah Palin så får Fogh til næste valg Lene Espersen.