Villy Søvndal og Margrethe Vestager fik i denne uge en mulighed for at stÃ¥ sammen og gøre fælles front mod regeringen. SF’s formand strakte klogt hÃ¥nden frem - men tog den radikale leder imod den?

Det er ikke altid, dansk storpolitik kører over scenen pÃ¥ et AOF-arrangement pÃ¥ PH-Cafeen pÃ¥ Halmtorvet i København. Imens resten af nationen talte om Lene Espersens overtagelse af ledelsen hos de konservative, var SF’s formand, Villy Søvndal, sat stævne ved samme møde som de radikales Margrethe Vestager.

Formålet med mødet var enkelt: at finde ud af, hvor tæt de to politikere er på at hoppe ned i den samme båd - med henblik på at bekæmpe regeringen i fællesskab ved næste valg. Og dermed få svar på spørgsmålet: Har Danmark lige nu en troværdig opposition i det hele taget? Svaret finder De sidst i denne analyse .

Det var de politiske ‘die hard’s, som trodsede den varme sensommeraften og landsholdets fantastiske kamp mod Portugal og mødte frem onsdag aften til en politisk drøftelse af oppositionens muligheder.

Mødeformen var utraditionel. Først blev SF’s formand underlagt et tredjegradsforhør af aftenens politiske ‘forhørsleder’. Derefter var det den radikale Margrethe Vestagers tur til at indtage forhørsstolen.

Aftenens forhørsleder kredsede om det samme centrale spørgsmÃ¥l, nemlig om ikke man skal slÃ¥ pjalterne sammen i hele oppositionen for at stÃ¥ som et entydigt alternativ til VKO-blokken til næste valg? Ikke mindst af den grund, at VKO nu har vundet tre valg pÃ¥ primært udlændingepolitikken. Og at intet tyder pÃ¥, at VKO’s Ã¥relange sammenhold stÃ¥r for fald. Heller ikke pÃ¥ grund af krisen om EF-domstolens indvirkning pÃ¥ udlændingepolitikken eller Lene Espersens indtog som en ny konservativ leder, der har potentialet til at æde sig grundigt ind pÃ¥ Venstre og skabe uro i regeringen.

Klar i mælet

Søvndal er denne aften klar i mælet. Han deler analysen af, at Ã¥rsagen til VKO’s svimlende succes bunder i fraværet af en alliance i oppositionen, primært omkring udlændingepolitikken.

Netop derfor har SF senest indgået en udlændingepolitisk aftale med Socialdemokraterne, hvori partiet anerkender det manglende flertal for at afskaffe 24-års reglen og tilknytningskravet. Derved accepterer Søvndal, at der ikke pilles ved den del af udlændingelovgivningen under en kommende S-ledet regering.

Straks gik forhørslederen løs på Søvndal med en tese om, at nu vil de borgerlige partier teste Søvndals nye alliance med S ved at bringe det ene mere rabiate strammerforslag på banen efter det andet. Og foreholdt den tanke, at S konsekvent vil sige ja og Søvndal nej til yderligere stramninger, måtte SF-lederen sætte stregen i sandet ved den aktuelle position. Klogt nok, idet man aldrig som politiker skal forholde sig til spekulation.

Med Vestagers entre på podiet - og Søvndals exit - var kimen således lagt til den helt store forbrødring mellem de to partier. Til forhørslederens middelsvære forbløffelse mente Vestager ikke, at aftalen mellem S og SF på nogen måde er aktuel i forhold til de udfordringer, som Danmark står over for lige nu. Grundlæggende advokerede hun for en helt ny aftale om udlændingepolitikken, vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Ikke mindst med udgangspunkt i den aktuelle situation, hvor regeringen bakser med at få EU-lovgivningen til at passe til den danske.

Forhørslederen indså med al tydelighed, at præmissen for diskussionen ikke var den radikale leders kop te. Margrethe Vestager kom ikke på andre tanker, selv om hun blev foreholdt den ringe sandsynlighed, at VKO-blokken nogen sinde vil inkludere Det Radikale Venstre i et bredt udlændingepolitisk forlig. Forhørslederen måtte konkludere, at Vestager i udlændingepolitikken simpelthen ikke aktuelt befinder sig på »samme side i bogen« som Søvndal og Thorning-Schmidt.

Vestager blev da spurgt, om et samarbejde med SF ikke bliver stadig mere nærliggende, i lyset af at Søvndal senest har nærmet sig resten af midten med syvmileskridt.

Satser på samme temaer

SF’s finanslovsudspil satser pÃ¥ de samme temaer som de radikale. Og finansieringen af SF’s forslag kan mÃ¥ske kritiseres, men ikke denne gang dømmes helt ude i hampen. Yderligere har SF’s Holger K. Nielsen i gÃ¥r - altsÃ¥ to dage efter AOF-mødet pÃ¥ PH-Caféen - lanceret hÃ¥bet om, at SF kommer med i det næste forsvarsforlig.

Direkte adspurgt af forhørslederen om, hvad der skal til, for at Søvndal fremstår »lækker« i radikale øjne, svarede Vestager resolut, at selv om hesten ser nok så hurtig ud, skal man jo lige se den løbe, før man køber den.

PH-Caféen dannede denne aften rammen om det, der kunne være endt i et klart alternativ til VKO-blokken. Men selv om Vestager brugte ordet vi et par gange om partierne i oppositionen, kom Søvndal og hun aldrig nærmere et politisk fællesskab.

Realiteten er, at om så Søvndal både bliver derbyvinder og slår banerekorden, er det langtfra sikkert, at han bliver købt af Vestager.

De radikale befinder sig lige nu der, hvor de historisk har befundet sig bedst - hvor andre partier bejler til dem. Men hvorvidt de radikale har forstået den historiske forskel, at det kun er den ene side af tinget, som strækker hånden frem, er efter mødet på PH-Caféen uvist.