Hej Peter

Du har selvfølgelig helt ret i, at regningen vil blive betalt af borgerne.

De snedige af dem har dog heldigvis den mulighed - omend den er ulovlig - at ty til en lignende form for civil ulydighed som bankerne og regeringen på analog vis har udvist; nemlig at arbejde sort og på den måde få de penge igen, som bankerne og regeringen nu forsøger at stjæle fra borgerne.

Det er jo klart, at når en elendig regering til sidst får smadret et samfund så meget, at borgerne ikke kan have tillid til regeringens ageren, deres udsagn, og deres korruptionslignende metoder, hvor de tager for sig af offentlighedens midler, så knækker samfundet og borgernes redning vil - som det er set så ofte før; især i de tidligere østeuropæiske kommunistiske styrer - være at oprette deres eget parallelsamfund, hvor der kører en sort økonomi uden om den offentlige økonomi. Den sorte økonomi vil som regel også være den, der sætter gang i den offentlige økonomi igen, men den sorte økonomi er blot erklæret ulovlig af magthaverne, fordi den først og fremmest går ud over dem, der sidder på regeringsmagten og dem, der sidder på pengemagten.

PEM har da helt ret i at det er vælgerne som kommer til at betale gildet, vælgerne er jo også bankkunder. Men med den form for logik kan man jo sige at det altid er vælgerne som skal betale. Hvis folk er så naive at de tror bankerne bare kan suge prisen op uden at sende noget/hele regningen videre, så skal man da vist til at sy sine penge ind i madrassen.
Nu vil jeg hverken beskrive mig selv som ærkekapitalist eller socialist, men hvis priserne stiger er det da ikke rimeligt at forvente at forhandleren (banken) bare tager differencen op af egen lomme.
Logikken halter i dette indlæg på en normalt rigtig god blog. Stram op PEM!

Til Casper Petersen

I netop den her situation holder dit eksempel bare ikke. Hvis en købmand tjener styrtende med penge, men bruger dem tåbeligt, tager dem alle til dig selv og ikke betaler sine gældsposter, så vil han stå overfor en konkurs. Det er jo kun rimeligt. Han vil jo nok ikke kunne forvente at, få pengene ind igen, blot ved at sætte sine priser op. Så finder kunderne da bare en anden forretning.

Problemet er jo, at regeringen holder hånden over bankerne. De banker, der ikke har styr på pengene, skulle have lov at gå ned. Og indskyderne? - ja de har jo selv valgt, at sætte deres penge i en bank, der ikke har styr på tingene, så det må jo bare betragtes som et tab. Hvorfor skal jeg være med til at betale for andre bankkunders tåbeligheder.

Har vi et frit marked eller har vi ikke. Det er tilsyneladende kun frit, så længe de rige og magthaverne har noget ud af det. Når det går den anden vej, så står de straks og flæber og vil have os andre til at betale deres regninger. Der er mange, der har festet i 7-8 år nu uden at betale en krone. Nu kommer regningen. Så må de da bare betale eller erklære sig konkurs.

Men regeringen hjælper straks til, for det er jo deres stemmer der er i fare, og de ministre, vi har p.t., evner jo ikke noget ud over, at sidde på deres taburetter og tale om, hvor godt det hele går, så det gælder om at sikre taburetterne så lang tid som muligt - også selv om det fører Danmark ud i en større og større krise.

Det er grådighed i sin værste form, som vi ser i øjeblikket.

Capitalism at its best!

Til M Andersen

Jeg er meget enig i at der har været nogle utroligt grådige bankdirektører som ikke har set fremad i tilstrækkelig grad. Jeg mener også at det til en vis grad kan være så meget så det er direkte ulovligt.
Det kan man jo så være sur over, og det tror jeg faktisk de fleste danskere er. Det kan vi helt sikkert være enige om.
Men faktum er at nogle udulige bankdirektørers handlinger i øjeblikket rammer vidt og bredt. Derfor mener jeg at redningsplanen er på sin plads.
Hvad angår bankernes priser mener jeg nu nok vi har haft nogle gode år hvor det har været muligt at presse priserne, ja bankerne har tjent godt, det har resten af dansk erhvervsliv også.
Men tanken om at bankerne bare har kunnet spare op og dermed kunnet "tage slaget" nu er ret langt ude. Vi taler altså ret mange milliarder her.
Men den sag kan ses fra flere vinkler, så jeg kan sagtens se hvad du mener. Vi har i situationen bare ikke rigtig noget valg.
Der skal meget mere styr på finanssektoren, der er nogle ansvarlige som skal en tur for en dommer og så skal vi erkende at vi er meget afhængige af udenlandske konjunkturer.

Folk, der har lånt penge i bankerne, uanset om det er til bolig, aktier eller forbrug, har et medansvar for at have pustet luft i boblen. Det er glimrende, at de også får en del af regningen.

Alt i alt ville det være ikke være nogen ulykke, hvis udlånsrenten ender på et permanent højt niveau. Den egentlige årsag til bobleøkonomien var jo de urealistisk lave renter.

Martin Olsen:
Jeg er enig med dig i de borgere, som bevidst har taget lån til overflødige effekter som ipods, computere, fladskærme, anlægshaver, køkkener o.l. har et medansvar, i og med at de har levet over evne, men uden udlånsvillige banker var den jo aldrig gået. Og igen, skal jeg og andre, som ikke er skyld i det her, betale for bankerne?

Fandme nej, jeg mener bankerne må mærke konsekvensen af en ansvarsløs praksis, og tage de tæsk der nu står i kø, så vi kan få renset ud i de brodne kar. For de frie markedskræfter skal vel ikke kun gælde i gode tider?

Men det jeg ærgrer mig allermest over lige nu, er at vores land ikke har brugt de fede år med højkonjektur til for alvor at forberede os på de magre år som vi nu vil se komme, ikke mindst i forhold til velfærds- og energiområdet. Dét er ekstremt problematisk, og det er ikke kun VKO-regeringens skyld, selvom de bærer en stor del af ansvaret.
Mvh. Jesper

Jeg er enig med Martin Olsen.

Hele problemet er jo netop opstået, fordi det har været alt for let at låne penge, og fordi risiko ikke har været prissat korrekt. Bankerne har f.eks. antaget, at det var stort set risikofrit at låne penge ud til boligejere og har derfor (i konkurrencens og vækstlystens hellige navn) ikke taget sig tilstrækkeligt betalt for den risiko, de faktisk løb. Men som bare ikke var tilstrækkelig tydelig eller nærværende, dengang boligpriserne bare steg og steg og steg.

Vi har simpelthen betalt for lidt for at låne penge de sidste mange år, og derfor er det kun sundt, hvis det - med måde - bliver dyrere at gøre netop dette fremover.

Risikoen er dog, at det hele går i den modsatte grøft, således at alle nu bliver urimeligt risikosky. Men det er jo netop det, som både den amerikanske, den danske og mange andre redningsplaner for banksektoren har til formål at undgå.

Lige nu er der godt nok voldsomt med panik på de finansielle markeder, og f.eks. det danske aktiemarked har med et fald på 10% haft sin værste dag siden 1987. Historien taler dog for, at dette er en i hvert fald foreløbig kulmination på panikken, eller at en sådan i hvert fald er meget nær.

Så om et par måneder, eller måske endda et par uger, vil vi nok kunne se tilbage på disse turbulente dage med en viden om, at hele det finansielle system heller ikke gik under denne gang. Og dem, der ligger inde med kontanter, kan såmænd nok også hente sig en hurtig lille fortjeneste i aktiemarkedet de næste par måneder eller 3.

Men det forhindrer omvendt ikke, at der efter alt at dømme er udsigt til en periode med meget sløj økonomisk vækst i hele Verden i de kommende 1-2 år, indtil alle overdrivelserne fra det boom, Verdenen oplevede fra 2003-2006, er blevet korrigeret igen. Og der kan også sagtens komme nye runder af panik på de finansielle markeder i løbet af 2009, som kan føre til endnu lavere aktiekurser end dem, vi ser lige nu. Fuldstændig som vi f.eks. så det efter IT-boblens brist i år 2000, hvor aktiekurserne faldt kraftigt i BÅDE 2001 og 2002.

Og at boligpriserne vil oplevede yderligere og betydelige fald i både Danmark og mange andre lande, det synes så godt som 100% givet. Der er simpelthen blevet bygget alt for mange boliger i boom-årene 2004-2006, og med højere renter og skrapperede vilkår for at blive kreditgodkendt, så er der kun èn vej, boligpriserne kan gå de næste 1-2 år, og det er yderligere nedad.

Hvilket dog på sigt også er både nødvendigt og gavnligt, idet nuværende og kommende generationer af unge naturligvis også skal kunne komme ind på boligmarkedet uden at betale en urimeligt høj pris. Og det kan de stadig ikke i f.eks. Hovedstadsområdet, trods de prisfald, der allerede er sket.

Vi skal kort og godt vænne os til, at penge ikke er noget, der kommer dumpende ned fra himlen i form af friværdilån, hvis vi blot engang har købt en ejerbolig eller 2. Men at vi faktisk skal arbejde for at tjene de penge, vi gerne vil bruge til forbrug.

Og forudsat, at hele det finansielle system ikke bryder sammen og dermed udløser noget, som ligner en gentagelse af depressionen fra 1930`erne, så er dette så absolut kun en sund proces.

At nogle vælgere så måske vil være skuffede over, at livets hårde realiteter er vendt tilbage, ja det er jo trist for dem, og muligvis et problem for regeringen. Men det måtte jo nødvendigvis ske før eller siden.

Hvis blot de ansvarlige kunne straffes, tror jeg, at folk ville se lettere på at skulle bære tabet.

Der er ingen der har et mere pragmatisk forhold til markedsøkonomien end kapitalister, der er kommet i klemme.
Banksektoren er ingen undtagelse.
Jeg tror at dette citat er fremsat og gengivet
nogenlunde som dengang denne herre fremsatte det første gang, nemlig Adam Smith i 1776.
Jeg tror ikke at AFR i øjeblikket fremturer med at
de økonomiske lærebøger skal skrives om.
Og så burde AFR tage sig sammen og blive statsminister for hele Danmark, og ikke kun for venstres og dansk folkepertis vælgerer.

Her er en typisk banknyhed for forrige år:

"Der er i gennemsnit rullet godt en milliard kroner i kassen hos den danske bank hver eneste måned hele sidste år."
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=3620682

De sidste mange år har bankerne præsteret det ene milliardoverskud efter det andet.

Men nu piver de?

Hvor er pengene blevet af?

På samme måde kan man spørgs sig selv om alle de virksomheder og producenter som forrige måned var "nødt til at sætte prisen op pga de højere oliepriser" har tænkt sig at sætte dem ned igen når prisen på olie nu er faldet til forrige niveau?

@ Zeki Laurent Sadic

Det skal du nok ikke regne med.

Men de uansvarlige bankfolk og spekulanterne burde kunne retsforfølges.

Og bankerne selv betale for at redde sig ud af den krise, de selv har skabt.

Niels B. Larsen
Og bankerne selv betale for at redde sig ud af den krise, de selv har skabt.
De penge der står i banken er mine.
Jeg ejer også deres aktier.
Bankerne er kun et navn.
A.P.Møller ejer vel en stor del af Danske Bank.
Jeg skal ikke bedømme om Danske Bank ikke har haft
rettidig omhu, hvis ikke har A.P.Møller vel et medansvar som aktie ejer.

@ Arne Jensen

Vi er ganske enige.

Jeg så gerne at Mærsk betalte en stor del af gildet.

Han har såmænd snøret den menige dansker for milliarder nok gennem årene.

Zeki Laurent Zadic:

Ja bankerne har haft rekordstor indtjening de seneste år, hvilket bl.a. har afspejlet sig i en kursmæssigt himmelflugt på bankaktier.

Og dermed skal man også tage det med et gran salt, når nogen nu sidder og regner på, hvor meget bankerne skulle sætte udlånsrenten op for fuldt ud at kompensere sig selv for de udgifter, de nu får til redningsplanen.

For konkurrencen i branchen vil efter alt at dømme sikre, at bankerne ikke kommer til at vælte hele denne udgift over på kunderne. En del af udgiften vil falde på bankernes ejere, herunder især de mange, som ejer bankaktier. Og det er da også præcis der, udgiften BØR falde, idet det jo er disse ejere, som har nydt godt af de store overskud, bankerne genererede under boomet.

Den danske stat har så til gengæld påtaget sig at garantere alle tab forbundet med bankkonkurser, som ligger ud over 35 milliarder kroner. Så skatteyderne påtager sig dermed en risiko for at skulle hoste op med endog meget store beløb, men til gengæld er der kun relativt lav sandsynlighed for, at skatteyderne kommer til at betale noget for denne redningspakke i det hele taget.

Og hvad bankkunderne angår, så er det ikke urealistisk, at de var kommet til at betale mere i rente, hvis pakken IKKE var blevet vedtaget. Dette ville nemlig betyde, at danske banker fremover skulle betale langt mere for at låne i udlandet, og kunne i øvrigt meget vel have ført til en hel serie af konkurser. Ikke fordi danske banker led tab på deres lån, men alene fordi de ikke kunne skaffe sig selv den nødvendige finansiering til en rente, som de og deres kunder havde råd til at betale.

Så det er de fæle bankers skyld ... hvad med Nationalbankens rolle, hvad med den almindelige menneskelige grådighed hos den enkelte forbrugsjunkie, der 'want the world and we want it, now!'?

Nationalbanken er jo formelt noget så frigjort og uden for politikernes indflydelse ... bortset fra at de jo altså sidder i den bestyrelse, der bestemmer bankens politik.
Og det bemærkelsesværdige ved hele forløbet siden 2001 er jo, at ingen har sagt et kvæk om, at Nationalbanken har udleveret vognladninger af stort set gratis penge til bankerne i kraft af en alt for lav rente. Om noget er det jo den absurd nemme adgang til at stifte gæld, som har skabt problemet. Så længe der er nye folk i pyramidespillet til at købe det prisinflationsramte aktiv (i dette tilfælde huse, sommerhuse, lejligheder) går det fint, og eftersom husene jo stiger kan man financiere dem med korte kreditter, som nærmest er gratis ... og eftersom de såkaldte 'friværdier' stiger kan man så blæse en gældsboble op ved at belåne denne fiktive værdi og så kaste de penge efter forbrug, som igen får service- og tjensteydelser til at boome ...

Hvis Nationalbanken derfor skulle have ageret i landets bedste interesse, skulle den have tredoblet renten, da Bendt Bendtsen fik de rentefrie lån ind i systemet - en låntype, som svenske banker nu er begyndt at smide i skraldespanden jfr. Børsen i dag.
Men hvad var der så sket med Foghs popularitet, der jo om noget bygger på ikke at foretage sig noget politisk men bare ride med på en stadig mere oppustet gældsboble, der bygger på illusorisk sikkerhed i huse?

Så hvad nu? Børsen på nettet anlægger en tone som et barn, der ikke må få slik i supermarkedet, fordi Nationalbanken ikke har nedsat den rente, som man hævede i går for at beskytte kronen, sammen med de øvrige centralbankers rentenedsættelse ... Bernstein ødelægger festen, han er rigtig dum, er han!

Pointen er jo, at hvis han var rigtig klog skulle han hæve renten til 10%, så vi i en fart kunne få de banker til at vælte, som alligevel skal vælte over de næste 12-18 måneder. Det ville samtidig få renten op på flexlånene, så huspriserne kunne falde i en fart, så vi kan komme i gang med en fornuftig recession. For det næste store problem i recessionen, som vi er på vej ind i, er jo, at i en serviceøkonomi er der ingen, der fremstiller noget - men det eneste, som folk vil købe i en recession, er noget, de har brug for. Her vil illusionen i 'globalisering' vise sig for alvor.

For bag ved det hele ligger jo illusionen om 'serviceøkonomien' og alle de andre eufemismer for at gældsætte sig for at købe varer fra slaveøkonomier i øst, fordi vi selv er for fine og for kloge til at gøre andet end designe tøj og tasker og være 'worth it' og 'unikke'. Bag ved det hele ligger illusionen om 'globalisering' som et ubetinget gode, for Nationalbanken vil jo forsvare sig med, at man ikke kunne hæve renten, når ECB holdt en lav rente - og ECB vil hævde, at man ikke kunne gøre andet, når nu Federal Reserve i USA forærede penge væk til 1% ... vi havde kort sagt ingen frihed til at gøre andet end følge med ind i bobleland. Eller havde vi?

De blå kedeldragter kommer tilbage ... og jo før jo bedre.

Det forlænger pinen, hvis centralbankerne nedsætter renten, men det giver så politikerne lejlighed til at se ud, som de foretager sig noget til fordel for 'befolkningen' ... giver det mening at pumpe mere gæld ind i et system, der har det problem, at det er så oppustet af gæld, at der er knaphed på penge? Eller: kan man redde sig ud af gæld ved at stifte ny gæld?

Venlig hilsen
John Henriksen