SF har næppe et valg, når det kommer til at skifte standpunkt om euroen.

Under en kort mellemlanding på dansk jord har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) pludselig fundet sit gamle blik for det politiske spil frem. Den i tiden ganske tavse SF-formand Villy Søvndal er sat skakmat af et ønske fra statsministeren om, at SF skal tilslutte sig euroen.

I kølvandet pÃ¥ finanskrisen er udlandets vigende tillid til dansk økonomi Ã¥rsag til, at Nationalbanken hæver renten, hvilket nu koster de danske vælgere dyrt. OgsÃ¥ SF’s vælgere.

Foghs pres pÃ¥ SF kan føre til en afstemning om euroen, idet Søvndal har gode politiske grunde til at gøre, hvad han kan for at ændre SF’s position. Søvndal har et problem. PÃ¥ et møde med partierne havde statsministeren Ã¥bnet for en diskussion om, hvorvidt Danmark skal være medlem af euroen. I en klassisk fÃ¥r og bukke-manøvre sad Søvndal og kiggede tomt ned i bordet.

SF’s aktuelle politiske modstand imod euromedlemskabet er blevet et problem for partiet. Ideologi og had til Bruxelles er meget godt, men kolde økonomiske afvaskninger er nu engang noget, vælgerne gÃ¥r mere op i.

På få dage har ethvert barn i kongeriget lært, at det nu koster penge at være imod euroen. Søvndals - og Pia Kjærsgaards (DF) - mareridt indtræffer, når danskerne med stor sandsynlighed er ved at tabe skrækken for at blive fjernstyret fra Bruxelles.

Søvndal er nu ‘gÃ¥et i grupper’ med sit parti. Kan han mase sit parti til at elske euroen og nedlægge den sidste større politiske bastion, der udgør forskellen pÃ¥ SF og Socialdemokraterne? Søvndal vil forsøge.

Der bliver ingen afstemning om euroen uden Søvndals ja. Derfor har Fogh læst realpolitikken korrekt, idet SF sidder med nøglen - og ansvaret. Det ved Fogh, det ved Søvndal. Følges trenden fra Søvndals hidtidige politiske forvandling, vil SF kunne høste yderligere stemmer fra Socialdemokraterne ved at skifte standpunkt. Og se mere spiselig ud i de radikales øjne. Også forhold, der må friste den plagede partileder over evne.

Holder SF fast, vil Fogh give Søvndal skylden for danskernes økonomiske ulykke frem til valget. Skifter Søvndal politik, nærmer Fogh sig sit ultimative mål - et ja til euroen.

Regeringen er aktuelt i defensiven med udlændinge- og retspolitikken. Og kommer næppe i offensiven igen, før Fogh får afklaret sin politiske fremtid.

Sagen om euroen viser imidlertid to ting: hvad der sker, når Fogh er full time i dansk politik, og muligheden for at få en ellers opgivet euroafstemning, måske samtidig med valget til Europaparlamentet i 2009. Har Søvndal reelt et valg?