To ministre kan ikke ligge i atomkrig om regeringens vigtigste politikområde uden at Fogh hører om det. Hvorfor greb han ikke ind?

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech mener – til velfærdsminister Karen Jespersens fortrydelse – at dialog er vejen frem med de ekstreme muslimer. Der er tale om et problem for regeringen af to grunde. For det første er det ikke et attentat på udlændingepolitikken, der har vundet de tre sidste valg for VKO, der er mest brug for lige nu. Regeringen slikker sårene efter et katastrofalt politisk halvår.

For det andet er det lige akkurat lykkedes statsminister Anders Fogh Rasmussen at sætte en ny fremadrettet dagsorden for regeringen med sin grønne vision, som nu flimres til af de to kæmpende kvinder.

Hvis statsministeren havde en dartskive på sit kontor med billeder af de to fremtrædende kvindelige ministre, ville han givet have tilbragt en stor del af mandagen på at kaste til måls efter den. Midt i mandens lancering af sin grønne vision for Danmark, der rydder forsider og kører fint i medierne i dagevis, lancerer Rønn Hornbech sin dynamiske dialogstrategi overfor de ekstreme muslimer.

Mange læsere af denne analyse vil spørge hvorfor i alverden offentligheden skal blandes ind i en intern uenighed mellem de to ministre? Der er kun to muligheder. Enten har Karen Jespersen – som integrationsministeren hævder – kendt til Hornbechs plan via sine embedsmænd og har omhyggeligt valgt tidspunktet nu til at undsige hende, fordi hun tabte slagsmålet om indholdet under rapportens tilblivelse. Eller også er rapportens indhold kommet bag på Jespersen, hvorefter hun offentligt har følt sig kaldet til at undsige Hornbech. Det første er det rigtige.

Jespersens embedsmænd har ligget i krig med deres kolleger i Integrationsministeriet hele vejen. Og det har været op af bakke, hvorfor deres minister nu selv må rykke ud. Værd at erindre er, at Jespersen før hun blev minister, stort levede af at holde foredrag, sammen med sin mand, Jyllandspostens politiske kommentator, Ralf Pittelkow, om alt det skræmmende ved islamismen og de ekstreme muslimer.

Fogh må nu rydde op

Når forsvarsministeren vil forhandle med de ekstreme Talebanere i Afghanistan og PET længe har haft dialog med ekstreme muslimske miljøer, hvorfor har Fogh da et problem med Rønn Hornbechs rapport? Statsministeren står tilbage med en sag, der truer med at overdøve hans egen grønne revolution i medierne. Og, endnu værre, truer sagen med at sløre billedet af en regering, der har en fast og fair udlændingepolitik.

Oven på sommerens Metock-dom fra EF-domstolen, som åbner Danmarks grænser på en måde regeringen ikke har kunne omgøre, og oven på de utallige skudopgør mellem rockere og indvandrerbander på bl.a. Nørrebro i København, som regeringen også har stået magtesløs overfor, må Fogh med rette frygte, at Hornbechs rapport udvander VKO blokkens image hos vælgerne, som garanten for en stram udlændingepolitik og kampen mod terror. Med søvngængeragtig sikkerhed blev Foghs sædvanlige terminator, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, derfor sendt ud for at støtte Jespersens linje. Og Pia Kjærsgaard tog lige så forudsigeligt de mediepoint, som hun skal hente i en sådan sag, da hun øjeblikkeligt undsagde Rønn Hornbech og kaldte hendes bidrag grotesk. Og så er vi fremme ved det næste problem.

Fogh har for under en uge siden krævet orden i geledderne internt i regeringen, men også i forhold til Dansk Folkeparti. Oven på et finanslovsforløb, der efterlod meget at ønske for VK-regeringen, men som dog endte med et genoprettet forhold til Kjærsgaard. Og nu så denne skæve bold fra Rønn Hornbech.

Fogh tvinges nu atter til at overveje integrationsministerens fremtid. Den historisk ringe kørende minister er med sin dybe personlige opposition til regeringens udlændingepolitik konstant til fare for VKO-sammenholdet og endnu værre, i risiko for at udvande VKO-blokkens politiske es gennem syv år: udlændinge politikken. Og de radikales omfavnede af Hornbechs forslag kan dermed få en virkning, der svarer til det kys, som Sovjetunionens generalsekretær Gorbatjov i sin tid plantede på ansigtet af Østtysklands ditto, Eric Honecker.

Ryger Rønn Hornbech? Et kvalificeret bud er nej, med mindre DF har fået nok. Dertil er regeringen ikke presset nok af oppositionen, slet ikke i udlændingespørgsmålet, hvor man er splittet og især Socialdemokraterne aldrig har udviklet en robust politisk platform de kan stå på. Men krigsskadeomkostningerne ved Rønn Hornbech vokser dag for dag og indtrykket af en regering uden ledelse vokser ligeså.
Når to ministre slås hører statsministeren rutinemæssigt om det. Hvorfor har Fogh ikke grebet ind? Sagen bidrager ikke til billedet af en regering under nævneværdig ledelse og svaret kan vel bedst gives ved konstateringen af, at Fogh først vil se bl.a. denne analyse, når han modtager de presseklip, der sendes fra Statsministeriet til det sted han i dag befinder sig i Afrika.