Skatteministerens fremtid står på spil. Alle kan blive enige om at droppe topskatten, på nær Kjærsgaard, som ikke på forhånd vil lægge stemmer til Lene Espersens Nirvana. Skattereformen forhandles i skyggen af den globale økonomiske nedtur, hvilken kan blive Jensens redning.
Skatteminister Kristian Jensen har siden han blev skatteminister den 2. august 2004 siddet stille og spidset blyanter i sit fine ministerkontor. Det enkeltstående succeskriterium for hans virke har været, at intet skulle ske med skattelovgivningen, at skattestoppet skulle forsvares. Den gode nyhed er, at Jensens enestående tålmodighed nu belønnes med hvad der umiddelbart ligner et forår med en vis aktivitet på hans ministerområde - skattereformen. Den dårlige nyhed er, at på trods af de utallige støtteerklæringer til en lettelse af topskatten fra regeringen og helt ud til SF og LO, så bliver den store reform kun til noget, hvis Kjærsgaard ligeså støtter op. Spillet om skattereformen kan let ende som spillet om arbejdsmarkedsreformen, i en fiasko.

Unge Jensens svendeprøve

Det er sÃ¥ let at være enige om at dele julegaver ud til danskerne. Uanset om man er politiker eller fagforeningsboss. En lettelse af topskatten lyder jo godt og alle vil de have en bid af ‘mediekagen’. SÃ¥ langt sÃ¥ godt for unge Jensen, som kan notere bred tilslutning fra de fleste aktører. Der er imidlertid et enkelt ‘men’. Dansk Folkeparti er ikke enige i behovet for denne skattelettelse. Af to grunde. Dels fordi at mange af partiets vælgere har det som medlemmerne af fagforbundet FOA – de betaler ikke topskat. Dels fordi en skattelettelse har tændt et sitrende lys i øjnene pÃ¥ de konservative, som med reformen sanser, at Espersens politiske Nirvana stÃ¥r for døren. Det sidste er det vigtigste. Dansk Folkeparti blev stiftet pÃ¥ de rygende ruiner af det gamle Fremskridtsparti, som ligefrem var drevet af kravet om skattelettelser. Konflikten med de konservative er derfor værre. Den er gammel, den er dyb og den er frisk. Dramaet under finanslovsforhandlingerne, hvor K-leder Lene Espersen drillede DF med at stille de samme krav til sanktionering af den mistænkte tuneser, blev betalt kontant tilbage. Kjærsgaard sagde nej til at løfte justitsminister Brian Mikkelsen af den kødkrog, som han stadig hænger pÃ¥ fra dengang han lovede skattefritagelse af præmiepenge til OL-atleter. ‘Kulturkampen’ mellem de to partier er unge Jensens største blokering mod et forlig til forÃ¥ret.
Kan Jensen ikke bare gå uden om Kjærsgaard og lave et forlig med oppositionen? Nej, det er ikke realistisk, at regeringens parlamentariske grundlag ikke er med i en indenrigspolitisk som en stor skattereform. De partier, som er med i et forlig, skal være sammen om ændringer af dets indhold fremover. At forhandle finanslove med DF hvert år og skattejusteringer med en helt anden forligskreds vil ikke give regeringen nogen let gang på jord. Og ved dagens ende er det ubrydelige VKO-samarbejde nøglen til regeringens årelange stabilitet. Det får unge Jensen næppe lov til at bringe i fare.
Hvad skal skatteministeren gøre ved DF? Han skal erkende, at Kjærsgaard har blikket stift rettet mod de ubehageligheder, som ogsÃ¥ følger med skattereformen. Bundlinjen er, at det er utroligt kompliceret at gennemføre en reform, som er retfærdig set i forhold til de lavtlønnede, in casu DF’s vælgere. Lige nu er denne kendsgerning en detalje, som hverken italesættes af regeringen, S, LO eller SF. Nogle mumler lidt om at hæve beskæftigelsesfradraget tilsvarende, som man sænker topskatten. Men hvad med de grønne afgifter, som statsministeren sidste weekend slog fast skal være en del af pakken? De rammer lavindkomstgrupperne hÃ¥rdest og vender derfor den tunge ende nedad. NÃ¥r forhandlingerne en dag er fremme ved snorene er det derfor ikke topskattelettelsen, som forhandlerne vil koncentrere sig om. Men snarere den forklaring de skal give vælgerne om hvorfor de indgÃ¥r en uretfærdig aftale. PÃ¥ nær altsÃ¥ Kjærsgaard, som allerede nu forsøger at placere sig centralt og kræve en særbetaling for til forÃ¥ret at lægge stemmer til regeringens og især de konservatives drøm. Jensen kan se frem til det sædvanlige mummespil under forhandlingerne mellem S og DF, der gerne vil, hvis begge vil. Og erfaringerne fra forhandlingerne om Kvalitetsreformen og senest arbejdsmarkedsreformen siger, at mere end ét formøde med Kjærsgaard og hendes ordfører, nok vil være en klog disponering af Jensens tid.

Når dansk økonomi ramler

Ud over de taktiske bryderier mellem partierne og problemerne med at skabe en retfærdig reform lurer endnu et komplicerende forhold i kulissen. Dansk økonomi er hastigt pÃ¥ vej ned pÃ¥ linje med andre landes økonomier. Dog fra et lidt gunstigere udgangspunkt. Fortsætter den aktuelle trend vil der være total panik pÃ¥ det tidspunkt, hvor skattereformen skal signeres. Allerede nu bør skatteministeren tage højde for, at reform ikke alene skal skaffe hænder, men mÃ¥ske ogsÃ¥ sætte gang i hjulene her til lands. Behovet for til den tid at ‘lade pengene fosse ude af statskassen’ kan blive Jensens redning, nÃ¥r han skal sikre accept for reformens højere retfærdighed. Hans økonomer ved, at der er intet, som sætter gang i hjulene, som nÃ¥r menigmand gÃ¥r shop-amok.
Trods den aktuelle gode stemning, er skattereformen langt fra i kassen. Jensen forstår, at hans skifte fra at sænke slagskibe med departementschef Peter Loft, til at præge de komplicerede skatteforhandlinger, ikke kun handler om skattereformen, men også om hans egen politiske fremtid.