Kære bloggere.

I fredags udgav jeg en ny bog om dansk politik - Dødvande (uddrag kan læses her ). Bogen har bl.a. følgende pointer:

 Stærk regering, svag oppostion:

1) Dansk politik er stivnet i en cocktail bestående af en stærkt regering og svag eller splittet opposition. Sammen med den stigende accept af en stram udlændingepolitik (et område oppositionen især er splittet på) i vælgerbefolkningen, er der ikke udsigt til en ny regering så langt øjet rækker. Det er uholdbart idet VKO reelt er så stærk en alliance, at alle store beslutninger træffes uden bidrag fra oppositionen. Som samfund er dette ikke ideelt.

Massiv vedvarende blokpolitik skader demokratiet:

2) Idet vi befinder os i en parlamentarisk specialsituation, hvor der intet reelt samarbejde har været over midten i dansk politik siden systemskiftet i 2001, kan meget tale for at overveje en stribe nye regler for demokratiet, som kan løsne op for blokpolitikken. Heri ligger ikke en kritik af blokpolitikken som sådan, men blot en konstatering af dens tilstedeværelse. De fleste politikere vil holde oppositionen uden for, hvis den kan. Men overordnet kan vi i Danmark ikke være tjent med at de største beslutninger for vort samfund tages af en lille flertal hen over hovedet på et stort mindretal i årtier. Det medfører en uheldig fremmedgørelse for samfundsudviklingen og sammenhængskraften i det danske samfund svækkes.

Udlændingepolitikken udnyttes taktisk af VKO:

3) Især udlændingepolitikken er central i disse år. Firkantet kan man sige, at regeringen har vundet de seneste tre valg på dette emne. På den angst, som vedholdende findes i vælgerkorpset for udlændinge. Bogen påstår, at regeringen - uagtet at den ikke italesætter dette - har et veludviklet blik for den uudtømmelige kilde til stemmer, som en stram udlændingepolitik udgør. I et interview med Søren Espersen i Politiken i lørdags blev jeg spurgt om jeg havde overvejet om VKO mon ikke mente det de siger om udlændingepolitikken? Svaret er jo, det gør de netop. Men der udelukker ikke at de ikke også har et godt blik for de taktiske fordele herved. Ikke mindst når oppositionen her er splittet, ja ikke rigtigt til stede. Sammenhængen er, at jo mere VKO pusten til angsten, jo sikrere sidder de på magten.

Jeg giver lidt mere af mine egne holdninger i bogen end jeg normalt gør i avisen. Det kan man gøre i en bog. Men holdningerne er ikke lanceret i en partipolitisk kontekst. Jeg er partiløs. I nogle sager deler jeg synspunkt med regeringen i nogle sager med oppositionen. Bogen handler altsÃ¥ ikke om mine personlige præferencer for den ene regering eller den anden, men snarere om hvad vi kan gøre, for at undgÃ¥ en massiv og truende politisk polarisering i Danmark. Vi har set hvordan holdningen til udlændinge er skredet og skredet eksempelvis siden jeg selv som embedsmand i Statsministeriet var med til at fremlægge den daværende ‘verden strammeste udlændingelovgivning’. NÃ¥r VKO dominerer sÃ¥ kraftigt, vil blokkens politik og normer automistisk dominere. Vi har i vores demokrati brug for alle kræfters bidrag til de gennemførte politiske løsninger. Vi stÃ¥r foran enorme beslutninger om økonomien, klimaet, krigen i Afghanistan og som borger kan man mene, at det vil være at foretrække,  hvis Folketinget igen kan samrbejde om de store beslutninger.

Bogens opbygning.

Bogen består af to dele. En dagborg, som følger de vigtigste politiske begivenheder i året marts 2007 til februar 2008. De centrale begivenheder kommenteres og vurderes. Fokus er på hovedaktørerne og deres ageren i det politiske spil. Idet der er tale om en dagbog følger man ligeså min egen ageren i et mindre omfang, hvilket giver et indtryk af hvordan arbejdet som politisk kommentator kan udføres.

Anden del er en længere analyse af situationen i dansk politik, primært på baggrund af dagbogens optegnelser. Som bl.a. fører til ovennævnte pointer. Vi går tæt på problemerne i oppositionspartierne samt analyserer de reelle muligheder for at bringe dansk politik ud af dets aktuelle dødvande. Altså at regeringen kan gøre som den vil, komme i så dybe kriser som den vil, uden at det har nogen effekt på opbakningen bag den. Hvad ikke mindst gårsdagens Gallup bekræftede til fulde.

Bogens form

Bogen er bevidst søgt skrevet i en let tilgængelig form. Ingen ligninger Dagbogsformen er bl.a. valgt for at give mulighed for at se striben af enkeltbegivenheder i et forløb og derved give læseren en mulighed for at fornemme mekanismerne der driver politik. Det får man ikke af at læse en analyse i en avis. Desuden er dagbogsformen egnet til at beskrive det drama, som politik nu engang er. Beskrive de skæbner og vindere, som gennem et år træder frem. Endelig er det muligt for mig at levere lidt mere om livet som kommentator. Det er vigtigt for jer der følger det jeg laver i Politiken og på TV, at I ved lidt om hvordan jeg arbejder. Det sætter jeg selv pris på at vide om dem hvis arbejde jeg følger.

Selv om det er en debatbog er det vigtigste mÃ¥ske, at I som læsere fÃ¥r et tæt indblik i morderne politik, der mÃ¥ske bidrager til fortstÃ¥elsen videre frem. Det ER en indviklet metier, nogle politikere og journalister bruger Ã¥rtier pÃ¥ ‘borgen’ uden nogen sinde at forstÃ¥ hvad som foregÃ¥r. Jeg har været priviligeret i den forstand, at jeg tidligere har været aktør pÃ¥ den anden side af tæppet, været deltager i de konkrete politiske processer. Jf. min tid som embedsmand i Stats- og Finansministeriet.

Fire konkrete forslag til justeringer af demokratiet.

Bogen kommer med fire konkrete forslag til hvordan vi kan forbedre vores demokratiske spilleregler, der jo ikke er kommet hertil fre himlen, ligesom Dannebrog. Vi kan ændre dem hvis vi vil. Forslagene er følgende:

1) Vi bør indføre større mulighed for offentlige høringer. Initieret af oppositionen. De spørgsmål, som der stilles til ministre i salen har længe været en joke, som ikke skaber den fjerneste opmærksomhed eller presser regeringen. Oppositionen vil her få en tiltrængt profileringsmulighed.

2) Mere end 50% flertal for at sende Danmark i krig. Som ved afgivelsen af suverænitet, kan man forestille sig, at Danmark kun kan gå i krig hvis 3/4 er enige i Folketinget.

3) Kortere valgperioder kan indføres efter de to første valg med den samme regering. Så regeringens mandat afprøves med stadig kortere mellemrum.

4) Alle partier skal have tilført flere midler. Især den til enhver tid siddende opposition vil have glæde heraf. I dag foregår politik i et højt tempo, hvor antallet af embedsmænd, akademiske hjælpere afgør om politikerne er parate til debatten eller ej. Lige nu er misforholdet mellem de ressourcer, som regeringspolitikerne har til rådighed i forhold til oppositionen katastrofalt stort.

Samlet set søges den til enhver tid siddende opposition styrket, så perioder som de seneste syv år kan undgås. Ikke at der heri er taget stilling til om regeringen er rød eller sort. Danmark har brug for ar vende tilbage til koncensuspolitikken.

——————————————————————————————

KONKURRENCE:

Hvis nogen har yderligere forslag til hvordan en mere midtersøgende politik kan sikres vil det være fint om I vil dele dem med os andre på bloggen. Vi sender herfra en bog til de fem bedste forslag.

————————————————————————————

Tak til alle som så langt har fulgt med her på bloggen. Det er imponerende at følge den dag for dag. Denne debat er en ny type og jeg håber at de af jer, som får læst bogen vil dele jeres synspunkter om den her på bloggen.

Opfordring:

I må endelig anmelde bogen her på bloggen når I får den læst.

alt godt

PEM