Regeringen og oppositionen er enige om målet, nemlig at minimere skaderne fra finanskrisen. Men uenige om strategien for at nå dertil. Det er med risiko for massearbejdsløshed, rentestigninger og massiv offentlig gældsætning, at de politiske slag udkæmpes i de næste år.
Når S-leder Helle Thorning-Schmidt og finansminister Lars Løkke Rasmussen på onsdag her på avisen tørner sammen i en afgørende debat om Danmarks vej ud af krisen, vil vi få et indtryk af hvordan dansk politik vil forme sig i de næste afgørende år frem mod valget. For Thorning-Schmidt er det fuldstændigt afgørende at (gen-)vinde vælgernes tillid til, at det er hende og Socialdemokraterne, som er bedst til at sikre beskæftigelsen. Og regeringen ved, at de få procent af vælgerne, der altid afgør, hvem der får nøglerne til statsministeriet, meget vel kan komme i svingninger af krisen. Juryen er stadig ude om, hvorvidt Thorning-Schmidt har den rigtige opskrift, men det ligger fast, at hun har den opskrift, som er lettest at kommunikere til vælgerne. Hvilket bør give hende en stor fordel.

Skabe job nu eller senere

Den største uklarhed i hele krisedebatten knytter sig til, hvornår der skal hældes mere benzin på det store nationale økonomiske bål. Regeringen og flere førende økonomer påstår, at bålet stadig består af meterhøje flammer. Socialdemokraterne hævder, at der nu kun er tale om en glødebunke, som i den grad trænger til friske brændeknuder. Regeringen hævder, at dansk økonomi ikke er i så store problemer, men samtidig hævder den, at vore virksomheders konkurrenceevne overfor deres udenlandske konkurrenter er truet. Lønnen presses op, idet der mangler hænder. Socialdemokraterne anser ikke dette for et større problem, den truende krise taget i betragtning. Læg hertil, at de fleste lande kloden over taler om at gøre netop det, som Socialdemokraterne foreslår: at sætte kunstigt gang i hjulene med offentlig hjælp til virksomheder, banker, boligejere, offentlige investeringer i veje, klimaet osv. Er De forvirret? Hvis ja er De tilgivet.
Hold fast i følgende tre pointer. 1) Danmarks økonomiske udgangspunkt er med 47.000 ledige bedre, end hvis vi havde eksempelvis 200.000 ledige. Dels på grund af den menneskelige tragedie 200.000 ledige repræsenterer. Dels fordi antallet af ledige vil stige, men at antallet i Danmark, med lidt held, kan gå fra lavt til lidt højere frem for fra højt til katastrofe.
2) Om der skal sættes gang i hjulene nu og her, som Thorning-Schmidt mener, afhænger af, hvor hurtigt krisen udvikler sig. Går det stærkt, så ledigheden eksploderer, vil lønstigningerne af denne grund falde. Det betyder, at vi kan sætte gang i hjulene, uden at virksomhedernes konkurrenceevne forringes, idet den aktivitet, som man kunstigt skaber, simpelthen erstatter den aktivitet, som krisen nedbringer. Omvendt hvis arbejdsløsheden ikke eksploderer nu og her, vil det være med risiko for en økonomisk kernenedsmeltning, at sætte kunstigt gang i hjulene herhjemme. For da vil lønstigningerne i virksomhederne eksplodere yderligere, og Danmark vil blive ramt af både en stærkt forværret konkurrenceevne, samt en krise herhjemme, og på alle eksportmarkederne, på samme tid. Muligheden for at liste os igennem med en lettere stigende ledighed (ca. 100.000) er da endegyldigt tabt.
3) Hvis Danmark er i en situation, hvor ledigheden eksploderer op i ansigtet pÃ¥ Thorning-Schmidt og Lars Løkke, skal vi sætte kunstigt gang i økonomien. Men vi skal ikke gøre det alene. Vores timing skal uanset koordineres med andre lande, primært vores hovedmarkeder i EU. I 70′erne og 80′erne satte Tyskland og Frankrig kunstigt gang i hjulene i hver deres forløb. Det eneste de to lande opnÃ¥ede var at skabe beskæftigelse hos hinanden og skabe et gigantisk hul i statsbudgettet. For tro ikke, at det er gratis at sætte kunstigt gang i hjulene. Hvis vi gør det herhjemme, er prisen, at vi atter fÃ¥r minus pÃ¥ statsbudgettet og igen skal lÃ¥ne i udlandet. Underskuddet vil lægge yderligere presset pÃ¥ kronen som vil føre til, at vælgernes lÃ¥nerenter stiger. SÃ¥ det er ikke et gratis standpunkt, som Thorning-Schmidt indtager.

Skattereform og 2015 planen

Kan de to politikere blive enige om at lade skattereformen være instrumentet til at sætte gang i hjulene. Kilder på Christiansborg bekræfter, at dette ikke er en del af det, som den nedsatte skattekommission kommer med. Så Thorning-Schmidt skal tilkæmpe sig en indrømmelse her, hvis skattereformen skal i spil.
Regeringen mÃ¥ se i øjnene, at dens ‘vent og se’ strategi nok er populær hos økonomerne – Vismændene og OECD – men ikke rigtigt kan sælges til vælgerne. Endvidere er regeringen presset af et kommende statsunderskud samt at dens sÃ¥kaldte 2015-plan er klasket sammen som en budding i solen. Med 2015-planen spiser VKO af fremtidige indtægter. Men krisen gør, at det man troede var indtægter, nu er et hul i kassen pÃ¥ et tocifret milliardbeløb.
På onsdag kigger vi ind i fremtiden i dansk politik. Både Thorning-Schmidt og finansministeren ved, at de må og skal ramme rigtigt omkring løsningen af finanskrisen. Antallet af ubekendte indebærer imidlertid et stort element af chancesejlads for dem begge.