Regeringen sætter nu punktum for en politichef, som ikke lykkedes med gennemførelsen af en politireform og som ikke havde udsigt til at lykkes med den idet det i sidste ende handler mere om at kommunikere end om at gennemføre reformens enkelte elementer. Dette er klogt, idet regeringen herefter kun kan stå bedre. Men manøvren er ikke uden risici. Næste mand på brættet er justitsminister Brian Mikkelsen, idet en ny mand på posten ikke kan fyres på samme vis. Netop derfor skal Mikkelsen have sin egen mand i ringen, i reformens resterende indkøringsperiode.  

Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg træder tilbage ved årets udgang. Og går tilbage til Justitsministeriet som kommiteret. Beslutningen har givet været truffet for længst, men fornuftigt nok ikke ekspederet før i dag. Hvor der er ro omkring politireformen snarere end orkan, som ellers har præget forløbet.

Regeringen træffer en klog beslutning af flere grunde.

For det første vil Torsten Hesselbjerg aldrig blive manden, som stiller sig op og tager kritikken fra en reform, som langt fra er færdigtudrullet. Igen og igen vil justitsministeren, og dermed regeringen, komme i skudlinjen, når reformen også i de næste år leverer den ene skandaløse forsidehistorie efter den anden. Det er ikke nødvendigvis reformen i sig selv, som er skruet forkert  sammen eller er uklog. Det er imidlertid umuligt at gennemføre ændringer af rutiner i en så stor del af den offentlige sektor, som politiet udgør, uden at der sker fejl i forbindelse med en lang indkøring. Derfor er politichefens vigtigste job i virkeligheden mere af kommunikativ karakter end som manden, der i det daglige overser reformens indkøring. Og netop denne kommunikationsopgave er Hesselbjerg ikke manden, som løfter. I forløbet har Hesselbjerg ikke vist nogen nævneværdig smidighed eller overbevisende forklaringskraft, der kunne skærme politikerne af overfor borgernes frustrationer.

For det andet vil Hesselbjergs afgang købe regeringen mere tid i forhold til at fÃ¥ reformen gennemført. Ingen er i tvivl om, at der kommer mere bøvl, spørgsmÃ¥let er blot hvornÃ¥r. Med en rigspolitichef, som personligt er anskudt bl.a. grundet hÃ¥ndteringen af sin egen forlængede weekend i Rio pÃ¥ statens regning, har det kun været et spørgsmÃ¥l om tid om hvornÃ¥r Brian Mikkelsen atter stod for skud. Nu fÃ¥r justitsministeren den tid, som det tager at køre en ny mand ind pÃ¥ posten samt den tid det tager at ‘tage livet af hans troværdighed’, til at arbejde i fred med reformen. Hvis den nye mand er god, kan den tid blive ganske lang, mÃ¥ske til reformen er fuldt indfaset, hvad Mikkelsen hÃ¥ber pÃ¥.

For det tredje er tidspunktet velvalgt. Lige nu er der en vis ro omkring projektet. En fyring er altid en indrømmelse til kritikere af både reformen og regeringen. Derfor skal man ikke som minister rutte med den slags indrømmelser. Ved at gøre det nu, som en overraskelse, skaber det højest en mistanke om, at Dansk Folkeparti endnu engang elegant har gjort deres indflydelse gældende bag gardinet, snarere end at oppositionen har presset regeringen til at trække blankt på Hesselbjerg. 

Men fyringen rummer store risici for Brian Mikkelsen.

For det første fordi Mikkelsen selv står næst i køen over dem som skal fyres. Politireformen er hans sag nu af to grunde. Dels er det ham, som har stået for det seneste politiforlig, hvor politiet tilføres 700 millioner kroner ekstra, til reformens gennemførelse. Dels er det nu Mikkelsen, som har fyret Hesselbjerg. Det første er det vigtigste. Når det hele atter brager ned om ørene på Mikkelsen, kan han ikke længere bebrejde sin forgænger for en ringe indsats, endsige overbevise nogen i offentligheden herom. Hun er i øvrigt også blevet partileder i mellemtiden og som sådan over alle bjerge. Derfor er det en utrolig farlig opgave, som nu skal gennemføres på Mikkelsens vagt, hvorfor han klogeligt vælger at sætte sin egen rigspolitichef ind. Mikkelsens politiske liv er på spil og Hesselbjerg er ikke den bedste mand til at holde Mikkelsen politisk i live.

 For det andet er Mikkelsen godt klar over, at presset på ham ikke kun vil komme fra offentligheden og Dansk Folkeparti, hvis det hele brager ned om ørerne på ham igen. Det vil også komme fra regeringspartneren Venstre. Der er uhyggelt med stemmer i politireformen, for her handler det om en offentlig ydelse, der bare ikke må svigte - lov og orden, tryghed i gadebilledet, den må og skal fungere. I modsætning til Birthe Rønn Hornbech, som de konservative gerne så forsvinde hen hvor peberet gror, så holder Mikkelsen ikke politisk skansen, når politiet ikke er dér, hvor det skal være. Rønn Hornbech holder - imod sin  vilje - politisk skansen for regeringen. Det er ydre forhold fra bl.a. EU der gør, at regeringens politik bryder sammen. Politireformen er en indre håndteringssag. Det er en kæmpe forskel.

Tilbage står, at Mikkelsen fornuftigt nu bytter ud på den post, som betyder mest i forhold til at lykkes med en reform, som har meget lang vej igen. Og dermed betyder mest for Mikkelsens egen videre karriere.

Og den mand eller kvinde, som får Hesselbjergs job vil være en person, som har Mikkelsens fulde tillid. Mere kan Mikkelsen ikke gøre lige nu - ud over at håbe på, at hans vurdering af den pågældendes kvaliteter holder vand. Ellers er det exit Mikkelsen.