Regeringens nye økonomiske redegørelse understreger, at de fede tider er forbi. Bolden er nu givet op til et drama om hvilken politik, der skal redde Danmark - skattelettelser eller offentlige investeringer. Hvem vil være med?

Massearbejdsløshed så langt øjet rækker. 100.000 i 2010? 200.000? Som Lars Løkkes økonomer skriver i deres seneste økonomiske redegørelse, er der usædvanlig stor usikkerhed om udviklingen i de næste to år. Det er måden hvorpå embedsmænd skriver, at de ikke aner deres levende råd. Og det er præcis årsagen til, at der nu er lagt op til en hel ny type konflikt mellem regeringen og oppositionen. Hvis økonomien skal stimuleres yderligere, skal det da være skattelettelser eller offentlige investeringer i velfærd? Skal det ske nu eller senere. Begge parter sidder i den grad i lønkammeret og udtænker de taktiske politiske fordele og ulemper ved at deltage i et samarbejde omkring krisen. Alt peger på, at både regering og Socialdemokraterne har en interesse i at spille bold med hinanden – men ikke for enhver pris. Status er, at Fogh er på vej hen til socialdemokraternes standpunkt om, at der skal gøres mere for at sætte gang i økonomien. Nu taler statsministeren pludselig om muligheden for at vedtage en underfinansieret skattereform.

Thorning presset af bagland

Ser vi bort fra den redningspakke, som aktuelt forhandles for at redde landets fallittruede bankvæsen, er forårets forhandlinger om skattereformen den første dyst mellem parterne, om en redning af dansk økonomi. Lad os først dvæle ved den socialdemokratiske side af ligningen.
For at S-leder Thorning-Schmidt indgår en skatteaftale med VKO taler to ting. For det første, at når det handler om at bekæmpe arbejdsløsheden – S-mærkesag nummer et – forlanger hendes bagland at se de socialdemokratiske mandater i arbejdstøjet. Det er ikke acceptabelt, at VKO skruer en politik sammen, som måske nok virker, men i S-baglandets øjne ikke virker på en retfærdig måde. Hvilket bringer os til punkt to. Når der netop er tale om ændringer af skattesystemet, er det socialdemokratisk hjerteblod, at fordelingsprofilen er rigtig. At man betænker de svagestes situation. Derfor er regeringens ønske om at give skattelettelser ikke på Thorning-Schmidts ønskeliste. Dels får de rige mest glæde af disse lettelser og dels er der risiko for, at lettelserne ender i på fru Jensens bankbog, frem for i øget forbrug. Socialdemokraterne vil investere offentlige midler i velfærd, så de svageste får fornøjelsen og så man er sikker på, at pengene ikke ender i banken, men kommer ud og skaber nye job. Bundlinjen er derfor, at Thorning-Schmidt skal have en pose penge til offentlige investeringer, for at kunne acceptere et skatteforlig.
Ser vi pÃ¥ regeringens side af ligningen taler følgende for at indgÃ¥ en aftale med S. Som arbejdsløsheden lige nu eksploderer er det forbundet med en enorm politisk risiko for VKO, at være alene om at ‘redde Danmark’. Hvis VKO kører alene og vi katastrofalt ender pÃ¥ 200.000 ledige i 2010, vil stadig flere vælgere overveje at prøve en ny regering næste gang, idet det hele næppe kan blive værre. Som det andet ved Fogh om nogen, at hans succes som statsminister hviler pÃ¥, at han netop ikke ensidigt har forgyldt de rigeste ved bl.a. at omforme Danmark til en minimalstat. Hvis Socialdemokraterne stÃ¥r bag den økonomiske politik gennem krisen, vil deres stemmer legitimere, at Foghs politiske profil er socialt i orden.

Hvis krisen ebber ud før tid

Det store ubekendte dyr er naturligvis hvad som sker, hvis krisen ebber ud før vi aner det? Vanen tro har Finansministeriets økonomer optimistisk antaget, at privatforbruget retter sig allerede i 2010. Pudsigt nok det Ã¥r, som skattereformen fÃ¥r effekt. Dette understøtter regeringens pÃ¥stand om, at skattelettelser omsættes til forbrug og derfor skaber job. Men ingen ved pt. en kæft om hvordan det vil gÃ¥. Politikerne er pÃ¥ bar mark, nÃ¥r taktikken lægges. Holder regeringsprognosen om en bedring i 2010 vand, kan katastrofen blive total for Thorning-Schmidt, hvis hun ikke har været en del af forligskredsen bag krisepolitikken. Omvendt kan hun føre valgkampagne pÃ¥ VKO’s inkompetence, hvis krisen eksploderer og VKO har holdt hende uden for døren. Den bliver dog svær at sælge, idet VKO af ovennævnte grunde mÃ¥ se S som en aftalepart.
Så lige nu tegner alt til et bredt økonomisk kriseforlig, hvor VKO får sine skattelettelser og S får lidt offentlige investeringer, at vifte med. Selv DF-leder Pia Kjærsgaard har indset værdien af at være med til redningen, hvorfor hun senest har erklæret sig for tilhænger af skattelettelser.