Klimatopmødet i december 2009 kan lægge gift ud for Foghs eneste sikre mulighed for at få et internationalt job: nemlig at udnævne sig selv til kommissær i EU-kommissionen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussens muligheder for at slippe af sted til en international toppost kompliceres, som tiden går.

Mulighederne trækkes enten ud i tid, så de nærmer sig næste valgdag i Danmark, eller ramler ind over hinanden. Hvis vi et øjeblik ser bort fra muligheden for, at Fogh bliver ny Nato-chef, er hans eneste sikre mulighed - og ultimative nødplan - at udnævne sig selv til kommissær.

Men klimatopmødet i København kan ødelægge nødplanen. Det vil minimere Danmarks indflydelse, hvis Fogh tjekker ud få måneder før klimatopmøde, efter at han i halvandet år op til mødets start har rejst jordkloden tynd og opbygget kontakter. Hans efterfølger, finansminister Lars Løkke Rasmussen, vil ikke have en chance for at overtage Foghs rolle med kort varsel.

Kan Nato vælge Fogh?

Lad os kort kigge på Nato-posten. Det vil være en flot post for Fogh at indtage, uagtet den oftest besættes af personer med lavere rang end statsminister. Men kan han få jobbet? Det, som taler for den udvikling, er Danmarks mangeårige dukserolle, når det handler om at bidrage til Nato-ledede operationer: fra Bosnien til Afghanistan. Vi leverer tropper og materiel, som er klart konkurrencedygtigt i forhold til Danmarks størrelse. Læg hertil, at Fogh vitterligt har opbygget et unikt og tæt forhold til USA i sine år ved magten. Krigen mod terror er ikke alene afgående præsident Bushs trinbræt ind i historiebøgerne, den er også Foghs.

Det, som taler imod, er Foghs aggressive profil i Muhammedkrisen. Chefen for Nato skal kunne tale med alle, kloden over. Det vil Fogh selv mene, at han kan. Men hvis man erindrer USA’s mildest talt lunkne opbakning til den danske statsminister under krisen, som blev kommunikeret af supermagtens anden viceudenrigsminister, og som kom ganske sent, sÃ¥ fÃ¥r man en fornemmelse af vigtigheden af relationen mellem USA og de muslimske lande. Der var en del pÃ¥ spil dengang, og selv om retorikken lød godt i mange danske vælgeres ører, var der bundet en diplomatisk prislap pÃ¥ andre landes støtte til Fogh.

Hvis Nato-posten, som skal besættes i starten af det nye år, går til anden side, er der en ny post i EU, som skal besættes, hvis altså Irland formår at stemme ja til Lissabontraktaten. Men realistisk set kan besættelsen af disse poster i og omkring EU-kommissionen trække ud, og det begynder atter at lugte fælt af dansk valgkamp, før vi når frem hertil. Kan Fogh forlade dansk politik omkring ét år inden næste valg? Måske, men det vil være en voldsom chancesejlads at køre Lars Løkke Rasmussen ind med så kort varsel.

Foghs nødplan og dilemma

SÃ¥ er vi fremme ved Foghs nødplan: Han kan udnævne sig selv til kommissær omkring juni mÃ¥ned 2009, i den ‘gamle’ kommission. Med tiltrædelse i november. Han vil givet, som velanskrevet statsminister, kunne fÃ¥ en fremtrædende rolle i kommissionen, som ventes ledet af en fortsættende Manuel Barroso. Men sÃ¥ kommer problemet: klimatopmødet i december 2009. Kan Fogh udnævne sig selv til kommissær i juni og fortsætte med at forhandle klimasagen frem til og med topmødet? Svaret er nej. I samme sekund, Fogh sender pressemeddelelsen ud om, at han skal være Danmarks nye kommissær, er han færdig som statsminister.

Al opmærksomhed flyttes over mod den kommende leder, som vi ser det med Barack Obamas de facto-ledelse af USA i disse dage. Hvis Fogh alligevel tager en enkeltbillet til Bruxelles i juni, vil en totalt blank Lars Løkke Rasmussen skulle forhandle klimasagen.

Det kan han næppe. Alle de flyveture, som Fogh finder så velanbragte i disse måneder, handler om at opbygge det nødvendige kontaktnet blandt klimaeksperter, klimapolitikere og endnu vigtigere, de endelige beslutningstagere i kredsen af regeringschefer. Det er helt udelukket, at Løkke kan gøre det samme på få måneder. Klimaminister Connie Hedegaard vil få mere plads, hvis Fogh trasker af før tid, men Danmarks indflydelse på mødet vil være fatalt minimeret. En alt andet end acceptabel sortie for Fogh.

Men kan Fogh så indgå en aftale med Barroso om at holde sit kandidatur hemmeligt til efter klimatopmødet? Nej, Barroso skal ligeså genvælges og kan ikke indgå aftaler i porten, før det er sket. Fogh er derfor fanget i et fælt dilemma, hvis Nato-muligheden glipper. Det er ikke let at være statsminister med udlængsel.