Både Naser Khader og Simon Emil Ammitzbøll kæmper for at finde en ny central rolle, men det bliver umuligt.

Den radikale leder Margrethe Vestager havde en underlig dag på arbejde i går. Først fik lækagen om Simon Emil Ammitzbølls nye parti Christiansborg til at gå i selvsving. Dernæst udkom Naser Khader med udmeldelsen af sit eget parti, Liberal alliance. Og selvsvingsskruen fik en tand til. Mærkeligt nok er det intet realpolitisk interessant i nogle af de to herrers politiske aktiviteter. Det er deres rolle som underholdere i et stadig mere bizart show, der tydeligvis fanger iagttageren. Men ikke denne. Det eneste som nærmer sig det teoretisk interessante er hvorvidt Simon Emil Ammitzbøll kan tage flere radikale med over til sit nye parti (hvis det kommer?) fra Vestagers lille gruppe? Og om Khader kan komme ind i folden igen efter eventyret med eget parti.

Har Simon Emil nogle disciple?

Simon Emil havde flere allierede, dengang han i protest mod partiledelsen forlod de radikale. Der er heller ingen tvivl om, at de radikale bakser voldsomt med at få vendt skuden fra den nuværende politiske lavkonjunktur, til at komme tilbage i offensiven. Uden at nå op på konfliktniveauet fra Gazastriben er gruppen delt i spørgsmålet om den skal arbejde med Fogh eller Thorning-Schmidt. Og ingen af parterne er rigtig indstillet på at give sig til det fælles bedste. Det går vel ok i hverdagen, men nye projekter og erobringer kan være svære at får til at lykkes, når man skal skræve over en grundlæggende strategikonflikt. Netop derfor kan Simon Emil Ammitzbølls projekt med et nyt parti blive et mareridt for Vestager, hvis flere fra den radikale gruppe er friske på at prøve lykken i Ammitzbølls båd. Det vil understøtte sidstnævntes oprindelige kritik af Vestager. Så spørgsmålet er om Ammitzbøll har nogle disciple? Det rigtige svar er todelt. 1) at det har han ikke og 2) hvis han har, må de enten have været fraværende fra dansk politik i de sidste to år, på lykkepiller eller det som er værre. Det han i modsætning til Khader har i form af politisk overblik mangler han i karisma. Derfor skal han trække nogle med, som kan tegne partiet. Den eneste radikale som har star quality er optaget af at lede sit eget parti, Det radikale venstre. Ammitzbøll kan stadig nå at annullere det bebudede pressemøde i dag, hvilket nok er det bedste råd, som hans nærmeste kan give ham.
Men ret skal være ret. Hvis det lykkes Ammitzbøll både at starte nyt parti og hive en enkel radikal eller to med, har han svækket Vestager betydeligt. Med den sortie han fik, som mest handlede om et noget uklart defineret had til samme Vestager, kan det at genere hende udmærket være et formål i sig selv. Så finurligt er politik også. De klare politiske motiver var fraværende dengang han gik, som nu.

Khader tilbage til udgangspunktet

Khader sende pæne lyde ud om, at han ikke er liberal. Derfor gik han. Hvordan han med den holdning i sin tid, kunne godkende navnet ‘Liberal alliance’ lader vi stÃ¥ et øjeblik. Khaders parti har været dødt længe. Det har ikke kunne leve med Khader (-s mangler) og det kan ikke leve uden ham. Khader kan mÃ¥ske nok komme tilbage til et parti og finde en kreds der vil opstille ham. Som da Rosenkrantz-Theil for nyligt skiftede fra Enhedslisten til Socialdemokraterne. Partikredse sukker efter kendisser, og det kan Khader levere, om ikke andet. Men nogen varm velkomst fÃ¥r han næppe i det radikale bagland og slet ikke i en gruppe han i den grad svigtede. Men politik handler om mandater hvilket betyder, at Vestager vil byde ham velkommen og bide hovedet af al skam. Som andre partier vil. Men nogen stor fremtid ligger der næppe i kortene for Khader.
Status er, at hvor de radikale tidligere leverede politisk indflydelse på midten i dansk politik, leverer partiet nu politisk vraggods. Vestager kan herfra bare håbe på, at det skyller ind på hendes strand.