SF’s formand, Villy Søvndal, har med sin trussel om at gÃ¥ imod statsminister Anders Fogh Rasmussens hede drømme om en euroafstemning presset statsministeren til at lukke ham ind i de nedrullede bankpakkeforhandlinger hos økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K).

Søvndals armvridning indebærer imidlertid, at han skal sige ja til bankpakken, og at han har øget forventningerne til at godkende en folkeafstemning om euroforbeholdet.

SF’s nyvundne plads ved forhandlingsbordet i Økonomi- og Erhvervsministeriet er i forhold til bankpakken bÃ¥de en god og en dÃ¥rlig nyhed for regeringen. Den gode nyhed er, at den kommende weekends forlig om bankpakken kan sende et signal om, at en endnu bredere kreds af partier stÃ¥r bag den danske banksektor.

Det er vigtigt, ikke mindst fordi forhandlingerne overraskende er degenereret til en normal langtrukken politisk forhandling på linje med finanslovsforhandlinger og andet rugbrødsarbejde på Christiansborg. Ideelt - og normalt - ville denne type forlig komme som en tyv om natten af hensyn til kapitalmarkederne.

Og så til den dårlige nyhed.

Jo flere partier, som deltager i Lene Espersens forhandlinger, desto flere partier skal hun gøre glade. Ministeren kan ikke holde til at indgÃ¥ et forlig, hvor nogen springer fra. Det vil koste i forhold til de finansielle markeders vurdering af den politiske opbakning, og forligets ‘kursværdi’ vil falde, før indholdet er kendt.

Fra forhandlingslokalet forlyder det, at Lene Espersen ikke er specielt fast i kødet, når det kommer til at fremlægge en bankpakkemodel. Dette overrasker, idet ikke en sjæl i lokalet kan gennemskue de komplekse detaljer i sagen.

Espersen bør lægge en endelig bankpakke frem, bede partierne om bemærkninger og hurtigt lukke seancen. Ministerens noget løse adfærd kan skyldes en smule mangel på overblik i en svær situation - eller at bankerne i sidelokalet gør sig besværlige omkring, hvad de vil leve med af politiske geværgreb. Samlet må konklusionen være, at regeringen ikke har gjort det nemmere for sig selv, end godt er.

Søvndals trussel over for Fogh om euroen betyder, at SF nu er kommet et skridt tættere på at støtte statsministerens euroafstemning.

Kan Søvndals sirligt opbyggede renomme holde til, at han senere siger blankt nej til en afstemning nu, hvor regeringen har leveret ham et varmt sæde hos Espersen? Svaret er nej.

Har Fogh fanget den? Svaret er ja.

Nu mangler blot datoen.