Socialdemokraternes formand får kritik for sit krav om et lønloft til bankdirektører. Men Thorning-Schmidt skal både redde dansk økonomi og sit eget parti. På samme måde skal Dansk Industris leder, Hans Skov Christensen, både redde sine medlemmer og sin bank.

Da Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt krævede et loft over bankdirektørers løn, blev hun kritiseret af regeringen for at bryde musketereden om at forhandle i forhandlingslokalet snarere end i offentligheden. Og flere kaldte hende en populist.

Men Thorning har en dobbelt dagsorden, der handler om, at hun både skal redde nationen og profilere Socialdemokraterne politisk. S-lederen bryder ingen uskrevne regler, tværtimod er hun ved at finde ud af, hvad politik handler om.

Til sammenligning er Dansk Industris administrerende direktør, Hans Skov Christensen, ivrig bannerfører i kritikken af bankernes adfærd over for danske virksomheder, nÃ¥r de sætter kreditklemmen pÃ¥ DI’s medlemsvirksomheder. Men samme Skov Christensen er ogsÃ¥ bestyrelsesformand for Danmarks femte største erhvervsbank - FIH - og bliver den glade modtager af statsstøtten.

Da Helle Thorning-Schmidt udkom med sit brøl om de høje lønninger til bankdirektører, følte alle på Christiansborg, at hun instinktivt havde fat i noget. Ude på gader og stræder er forargelsen - og misundelsen - som altid stor. Politisk har hun derfor sejret med sin markering.

Men hun skal holde øje med følgende to snubletråde. For det første er chancerne for at komme igennem med kravet om en maksimal årsløn på to en halv million til danske bankdirektører begrænset. Får hun ikke indrømmelsen ved forhandlingsbordet, vil hun stå med et tomt slag i luften, hvilket dog kan være markeringen i sig selv værd.

For det andet er der potentielt et rekyl på vej til Socialdemokraternes leder, hvis bankpakken ender med at indeholde krav til direktørlønninger eller lignende, som gør, at de siger tak, men nej tak, til statens penge.

Hendes politiske modstandere vil da kunne give hende en del af skylden for, at virksomhederne rammes hårdere af kreditklemmen, end de ellers ville være blevet - og at S-lederen dermed direkte vil være årsagen til en højere ledighed. Sagen er, at hvis en række banker - på grund af det socialdemokratiske krav - siger nej tak og i stedet slanker deres balancer ekstra aggressivt, betyder det, at de vil stramme mere op på långivningen til virksomheder, end almindelige kreditvurderingsprincipper tilskriver. Det rammer beskæftigelsen.

Lige her og nu kan Thorning-Schmidt dog varme sig i januarkulden ved tanken om, at hun for en gangs skyld er brudt igennem den politiske lydmur. Hvilket var hendes formål. Forhandlinger uden for døren til forhandlingslokalet er en velkendt politisk disciplin.

Regeringen må nu svare på spørgsmålet, om det er rimeligt, at direktøren for Danske Bank skal have sølle to en halv million i årsløn? Peter Straarup er chef for 17.000 medarbejdere i flere lande og har alle chancer for at miste sit job alene på bankens - dårlige - præstationer, hvilket ikke taler for en lav løn, men en høj løn. At Stein Bagger kan få en personlig kassekredit på 50 millioner, er en fejl, men at påstå, at bankfolk generelt er løsagtige i deres långivning, er nok at trække syndebukrollen lidt for langt. Regeringen er presset, idet et sagligt standpunkt i politik ikke automatisk er et populært standpunkt.

Dansk Industris mørkemænd

Danmark er pÃ¥ vej mod 150.000 arbejdsløse i 2010. Prognoser af denne art udføres af mange økonomer, men Dansk Industris seneste af slagsen kan især kaste lys over, hvordan deres medlemsvirksomheder oplever hverdagen med bankerne. 37 procent af DI’s virksomheder har i de sidste mÃ¥neder oplevet dÃ¥rligere finansieringsmuligheder. Med andre ord: der er altsÃ¥ noget om snakken, bankerne er blevet forsigtige. MÃ¥ske endda for forsigtige.

Men er forventningerne til bankpakkens effekt for stor på Christiansborg? Bankpakken vil kunne sikre, at banker ikke lukker. Men den kan ikke sikre, at kreditterne sidder løsere end normalt. Ligegyldigt hvor lidt eller meget Straarup tjener om året.

De almindelige kreditvurderingsprincipper kan ikke afviges, medmindre staten direkte garanterer for lån til kriseramte virksomheder.

Lige nu ser historien om bankpakken ud til at ende som følger: Regeringen får sin pakke igennem med et bredt flertal. Thorning-Schmidt får markeret, at hun er politiker. Straarup redder sin løncheck, men ikke sin popularitet. Og DI-direktør Hans Skov Christensen får både i pose og sæk, idet hans medlemsvirksomheder får mere velkonsoliderede banker at arbejde med - herunder Skov Christensens egen bank.

Forløbet om bankpakken illustrerer, at aktørernes dagsordener er mange, og at politikken ikke stopper ved Christiansborgs tunge porte.