Fogh får sværere ved at erobre teten fra Thorning, hvis han bryder løftet til boligejerne.

I går begav Fogh sig ud på feltbesøg for på tæt hold at høre om krisens hærgen. Ligeså i går krævede Søvndal i Dagbladet Information en aktivitetspakke koblet sammen med skattereformen. Endelig kunne Jyllandsposten på sin forside fortælle den ældste af alle nyheder, nemlig at det er de ufaglærte, som står først i køen, når der i krisetider skal deles fyresedler ud. Felttrippet til Jylland er ikke sagligt interessant. Det har længe ligget til højrebenet at koble skattereform og offentlige investeringer sammen (selv skrev jeg første gang om dette 1. december 2007).

Eneste usikkerhed handler om, hvem der løber med æren for ideen. Det eneste interessante ved felttrippet til Vestas i Århus er, om det kan fungere som en klassisk afledningsmanøvre fra den svære debat om løftebrud over for boligejerne. Det kan det ikke. Sagen om rentefradraget venter tålmodigt i indbakken, når statsministeren i dag er tilbage i København.

Ingen troværdighed, ingen politik

Troværdighed i politik er noget mærkeligt noget. Se hvordan Obama i disse dage taber troværdighed i forbindelse med sine udnævnelser af kabinetsmedlemmer. At se USA’s nye præsident, og verdens mest lysende hÃ¥b, stÃ¥ pÃ¥ tv og forklare, hvordan han har klumret i det med noget sÃ¥ simpelt som at udvælge regeringsmedlemmer, der ikke har snydt i skat, er en temmelig rystende oplevelse. Læg hertil, at den politiske hverdag har ramt ham i kongressen, hvor USA’s aktivitetspakke diskuteres, og hvor Obama i en hÃ¥rd kritik fra republikanerne bl.a. anklages for at hyppe sit eget partis kartofler. Obamas troværdighed falder fra et hidtil uset højt niveau, men han deler skæbne med Fogh, nÃ¥r det gælder vigtigheden af politisk troværdighed. Tab af troværdighed er lig med tab af magt.

Der er naturligvis ikke i praksis brug for et felttrip af den art, Fogh i gÃ¥r begav sig ud pÃ¥. Hvis en statsminister beder om oplysninger, sÃ¥ fÃ¥r han dem. Hvis statsministeren inviterer folk fra lokale arbejdsmarkedsrÃ¥d til kaffe, siger de næppe nej tak. Men der er ingen tvivl om, at Foghs felttrip vil være en effektiv mÃ¥de at komme ind pÃ¥ banen pÃ¥ omkring behovet for offentlige investeringer pÃ¥ deres egne præmisser. Situationen minder meget om Ã¥ret op til sidste folketingsvalg, hvor S-leder Thorning-Schmidt kørte sin store kampagne omkring velfærd vs. skattelettelser. Dengang fik Thorning-Schmidt ikke lov til at beholde sin velfærdsdagsorden for sig selv. Fogh tog pÃ¥ tilsvarende felttrips under overskriften ‘Kvalitetsreform’. Og han indgik en aftale med fagbevægelsen, der dolkede Socialdemokraternes velfærdsdagsorden i ryggen. Og naturligvis kan Thorning-Schmidt ikke regne med at kunne beholde sit monopol pÃ¥ kravet om at sætte yderligere gang i hjulene. Fogh har nu sat sit tog i gang, i den tro at vælgerne som vanlig lytter til, hvad han med patos har at fortælle om rigets tilstand, herunder behovet for en aktivitetspakke. Og sÃ¥ er vi tilbage ved troværdigheden og rentefradraget i indbakken.

Rentefradraget smitter som lus

Fremlægger Fogh et regeringsforslag til en skattereform, der indeholder en reduktion af rentefradraget, vil hans troværdighed lide et markant knæk. Mindre end 72 timer efter fremlæggelsen af Skattekommissionens forslag står det klart, at regeringen ikke kan argumentere eller fifle sig ud af denne realitet. Selv hvis den - som det senest er foreslået - vil lave en særlig kompensation for dem, som rammes af rentefradraget, vil et løftebrud stå tilbage. Samtidig med at provenuet fra reduktionen af fradraget vil blive mindsket, hvorfor man her har betalt prisen to gange. Hvis Fogh har været stille i bilen hjem fra Jylland, kan det ikke overraske. Statsministerens problem er, at et vist tab af troværdighed i forbindelse med skattereformen ikke kan isoleres til denne.

Taber han troværdighed på skattesagen, vil det smitte som lus i en børnehave til alle andre dele af hans politiske virke. Eksempelvis vil effekten af hans just overståede felttrip til Jylland blive udhulet. Og dermed sættes der spørgsmålstegn ved, om Fogh eller Thorning skal eje dagsordenen omkring behovet for en aktivitetspakke. Det er da ikke sikkert, at han i vanlig kampvognsstil kan tromle hen over Thorning-Schmidt med sin egen proces. Thorning-Schmidt skal bare fortsætte med at agitere for sin udgave af aktivitetspakken og håbe på, at Foghs tillid til egne evner rækker til, at han plumper ned i sin hidtil største troværdighedskrise.

Derfor er status lige nu, at før Fogh får håndteret rentefradragssagen, står al politik reelt stille, og Christiansborg holder vejret: Går han i fælden eller ej? Fogh skal vælge mellem en kraftigt reduceret skattereform uden en forringelse af rentefradraget eller selv risikere at blive reduceret til en statsminister af mere ordinær karakter.

Troværdighed er en mærkelig størrelse i politik.