Midt i alt ulykken om økonomi og Foghs jobplaner, kommer forslaget om ‘tvangsbørnehaveficering’ som en gave til DF. Mette Frederiksens forslag udfordrer partiet pÃ¥ dets hjemmebane.
DF-leder Pia Kjærsgaard har ikke mistet sin kynisme og taktiske blik for den politiske metier. Som interviewet med DF-lederen i dagens avis fortæller, kaster hun sig frÃ¥dende ind i debatten om en bedre integration. Det sker efter den kendte devise, at hvis Socialdemokraterne mener noget, sÃ¥ skal Dansk Folkeparti mene det samme, plus ti procent. S-socialordfører Mette Frederiksens holdning om at ‘tvangsbørnehaveficere’ dÃ¥rligt integrerede indvandrerbørn kom ikke til at stÃ¥ længe uden selskab. Midt i alt snakken om en skattereform, der slagter løs pÃ¥ rentefradraget samt om statsministerens jobdrømme syd for grænsen, er Frederiksens provokerende standpunkt en kærkommen anledning for Kjærsgaard til at komme tilbage til sin favoritdagsordenen: udlændingesagen.

En kær ven i nøden

Der har i den grad ikke været meget at grine af i meget lang tid for Pia Kjærsgaard. Godt nok er hendes egne meningsmålinger ikke i samme frie fald, som plager flere andre partier. Men VKO-blokken er omringet af ubehagelige sager. Hele efteråret handlede om en politireform, som gik agurk. Om et en Metockdom, som ikke kan annulleres og hvis følgevirkninger de lærte fortsat strides om. Endelig har farcen omkring statsministerens galoperende udlængsel – kulminerende med den seneste lammende proces omkring hans chancer for at blive generalsekretær i Nato – for længst taget toppen af Kjærsgaards begejstring for Foghs lokale engagement. Kjærsgaard er pinlig klar over, at hendes succes i politik alene hviler på det ubrydelige samarbejde mellem VKO. Hun har simpelthen brug for, at Fogh og Espersen har styr på deres ting. At de ikke fumler rundt, som de har gjort i det seneste år. Kjærsgaard kan ikke gøre andet end det hun gør: Sikre at hun spiller sine kort bedst muligt med diverse vink til regering om hvordan den bør agere.
To vink af slagsen har vi senest set dels ved at Kjærsgaard klart har krævet, at nu må Fogh gerne muffe sig afsted til udlandet, for dansk politik har brug for en afklaring. Og dels da Dansk Folkeparti overraskende skød S-planen om flere investeringer ned. Det gjorde man ikke fordi man ikke var fristet til at omfavne S også her, men fordi man satser på at være den, der bærer – og bestemmer – når regeringen kommer med sit udspil til en skattereform, som bl.a. er baseret på ufinansierede skattelettelser. Hensynet til VKO-samarbejdet vejer tungt idet det er Kjærsgaards livline.

Frederiksens stegte due

Men nÃ¥r nøden er størst leder alle efter lidt opmuntring. En flyvende stegt due kom forbi Kjærsgaard i form af Mette Frederiksens kontante forslag om at ‘tvangsbørnehaveficere’ indvandrerbørn. Man skal forstÃ¥, at det reelt er Mette Frederiksen, som med forslaget har bevæget sig ind pÃ¥ Dansk Folkepartis omrÃ¥de. Integration pÃ¥ den hÃ¥rde mÃ¥de er ikke en politisk mærkesag, som Socialdemokraterne fÃ¥r lov til at krabbe sig ind pÃ¥. Og netop forslagets karakter af tvang sender det rigtige signal til vælgerne om, at det kan rummes inden for rammerne af en generel stram udlændingepolitik. Det ved bÃ¥de Frederiksen og Kjærsgaard. Havde forslaget været af mere fodformet karakter, kunne Frederiksen sejle sin egen sø. Derfor skal man ikke undre sig over, at Kjærsgaard pludselig fÃ¥r en passioneret trang til at integrere utilpassede fremmede. Nøgleordet er tvang. Og med strategien, som sÃ¥ længe har tjent VKO sÃ¥ godt, matcher hun oppositionens forslag, og dobler op. Med mere tvang. Tvangsbosættelse af indvandrere i Gentofte, hvilket paradoksalt nok giver mindelser tilbage til dengang socialdemokraten Erling Olsen foreslog opførelsen af flygtningeboliger i Bernstorffsparken, hvad der øjeblikkelig fik Gentoftes konservative borgmester Hans Toft til at fare i flint. En tilsvarende reaktion kan Kjærsgaard ligesÃ¥ imødese. Hans Toft sidder der endnu og har grund til bekymring. SÃ¥fremt DF og S kan enes om et indgreb, bliver det svært i længden for VK-regeringen at holde stand. Ikke mindst sÃ¥fremt Lars Løkke Rasmussen tiltræder som ny statsminister. Løkke vil være umÃ¥delig optaget af at stabilisere flertallet bag en ny regering, hvad der ikke akkurat reducerer Kjærsgaards indflydelse.
Kjærsgaard har taget udfordringen fra Frederiksen op. Nu er det pludselig Socialdemokraterne, som skal beslutte om de vil forhandle integration med Velfærdsministeren på skødet af Dansk Folkeparti. Og hvor mange af Kjærsgaards tanker S i anledningen vil bifalde. Frederiksen skal ikke gøre sig forhåbninger om at kunne overtrumfe Dansk Folkeparti. Og uanset udfaldet af denne menage a trois, vil Kjærsgaard kunne bruge seancen til at dokumentere, at hun skam ikke kun er ude på at holde udlændinge ude af landet. Hun er – for en kort stund – tilbage på sin politiske hjemmebane.