S-leder Thorning-Schmidt nåede dårlig at få hældt kaffen op i kaffen før dagens forhandling om skattereformen i Finansministeriet var forbi. S-SF kunne ikke acceptere underfinansiering og nok heller ikke skattestoppet. Det vender vi tilbage til.

Løkke har tre grunde til alligevel ikke at tage S-SF med i en aftale.

1. Regeringen gik ‘krystervejen’ omkring rentefradraget og valgte at undersfinansiere i stedet for at skrabe penge ind ved at forringe boligejernes vilkÃ¥r. Økonomisk er der ingen tvivl om, at en omlægning af rentefradraget er fuldt berettiget. Boligejerne har fÃ¥et sÃ¥ mange gevinster gennem de senere Ã¥r, at det bør have konsekvenser. Og en omlægning af skattegrundlaget i retning af sikre objekter, som boligen, er klogt. Man kan ikke tage boliger ud af landet. Men politisk var der løftebrud i luften. Og det afgjorde sagen. Ingen løftebrud her, tænkte Fogh. Det ville være selvmord.

2. Når Løkke kommer til må han forvente et dyk i regeringens popularitet. Han har brug for alt den opdrift han kan få, herunder ro i baglandet i form af et sikkert flertal. Skal hans ballon flyve over næste valgdato, skal hans samarbejde med Kjærsgaard være godt. DF har længe krævet at få reformen uden at gøre S-SF alliancen nogentjeneste og med fraværet af ubehageligheder fra rentefradraget, er dette blevet yderligere attraktivt. Som det var tilfældet da økonomien gik godt, er der tale om at dele gaver ud til vælgerne, og til at hjælpe sig med det behøver Kjærsgaard ingen socialdemokratiske gidsler. For Thorning-Schmidt og Søvndal må det være yderst frustrende, at VKO nu slipper afsted med at dele gaver ud uanset om det går op eller ned. Situationen syntes nærmest forhekset.

3. Endelig har S-SF alliancen klaret sig ganske godt pÃ¥ det seneste. Dens offensive profil i finanskrisen har bidraget positivt til dens omdømme. Og Løkke har kunne se de næste Ã¥r foran sig, med en stadig mere regeringsklar Søvndal i haserne. Hvis SF kom med i forliget ville det være et gigantisk skridt for Søvndal - og dermed ogsÃ¥ for Thorning-Schmidt. Og i næste valgkamp, vil skattefronten med og uden skattestop ikke længere være en fordel for regeringen ved et bredt forlig. Og Løkke har brug for alle de fordele han kan fÃ¥ nÃ¥r hans ballon skal svæve over i næste valgperiode. Derfor er S-SF’s seneste fremgang blevet et problem for dem. Løkke føler sig ikke stærk nok til at lukke dem ind.

 Og sÃ¥ tilbage til S-SF udspillet. Da Fogh i gÃ¥r lancerede reformen var det under overskriften ‘Take it or leave it’. Oppositionen kunne ikke fÃ¥ ret meget. MÃ¥ske var det hele klappet af med DF, som Thorning-Schmidt pÃ¥stÃ¥r. At der var ført mange samtaler mellem DF og og VK-regeringen kan bekræftes. Er DF ikke glade, risikerer Fogh og Løkke et folketingsvalg. Men selv om det pÃ¥ forhÃ¥nd er aftalt, at de røde skal holdes ude, valgte Thorning-Schmidt og Søvndal at hoppe pÃ¥ Foghs limpind. De lod sig provokere. I stedet for at rÃ¥be at det hele var et borgerligt teater, skulle de have anerkendt regeringens udspil og glædet sig til forhandlingerne.

Det kan undre, at S-SF stiller krav til regeringen om at underfinansieringens skal fjernes. Og nok ogsÃ¥ skattestoppet. I politik fungerer verden ikke sÃ¥dan, at en opposition - slet ikke én, hvis stemmer der ikke er brug for - kan ændre grundtegningen i et regeringsudspil. Det kunne Fogh heller ikke dengang han forhandlede finanslove med SR-regeringen i 90erne. Han fik strategiske indrømmelser. Derfor udelukker S-SF sig selv i det sekund de markerer, at de ikke kan leve med underfinansieringen. Alternativt kunne de have stillet andre mindre - men opfyldelige - krav. Og dermed gøre det svært for regeringen at smide dem ud. Ja, de ville mÃ¥ske nok have slugt en del, men dels er der 2½ Ã¥r til næste valg, og dels vil vælgerne kun registrere, at de modtager flere penge. Mange S-fans hÃ¥ber pÃ¥ at en dæmonisering af ‘Rødvinspakken’ vil blive et skud i foden for VKO. Jeg tror at reformen bliver svær at dæmonisere, ikke mindst efter at DF har justeret fordelingsrofilen pÃ¥ plads i den endelige lovgivning. Vi fÃ¥r se.

Var S-SF blevet smidt ud under alle omstændigheder? Givetvis. Men en tilgang, hvor de ikke ligefrem krævede fjernelsen af regeringens hjerteblod, ville måske give dem en bedre platform at stå på end en lidt skinger afsløring af, at kortene var pakket.

Status er, at regeringen ikke kan se en interesse i at lukke, ikke mindst SF, yderligere ind i kampen. Regeringen er for presset med en ny statsminister forude. Og status er, at S-SF måske lod sig smide ud lidt for let.

Thorning-Schmidt kan dog lune sig ved, at hun og Søvndal i dag udgør en større trussel overfor regeringen end tidligere. Derfor kom hun ikke med.