Regeringen kom igennem med en reform, der fremstår offensiv for borgerlige vælgere. Marginalskatten og klimaafgifter er centrale elementer og oppositionen får svært ved troværdigt at undsige en sand gavebod. Det lugter fælt af, at VKO kun tænker frem til næste valgdato.
Da Fogh på løftebruddets alter slagtede Carsten Kochs forslag om en reduktion af rentefradraget, reduceres den store skattereform til en normal affære mellem VKO. Men hvordan klarede de enkelte partier opgaven på en skala fra 1-10?

PÃ¥ en skala fra 1-10

Venstre: 6+
Lars Løkke kan notere sig, at han er kommet i kridthuset hos Pia Kjærsgaard og dermed har han cementeret sit flertal bag hans kommende regering. Og han kan notere sig, at han nu har sat regeringen tilbage i offensiven med en reform der sænker marginalskatten, deler penge ud til forbrug under krisen og favoriserer klimaet. Men Løkke kan også notere sig, at han har betalt en dyr pris. Ved at behandle oppositionen arrogant og tvinge en smal løsning igennem, har han lagt grundstenen til en mere kapabel modstander til næste valg. Var det politisk klogt? På den saglige front har han accepteret en skattereform, som økonomer vil mene giver mere formue- end indkomsteffekt. På dansk betyder det, at når regeringen giver skattelettelser i bunden (14 mia.kr.) holder danskerne mere fri. Når den giver lettelser i toppen arbejder de mere. Finansministeren kunne således have taget bedre fat på Danmarks langsigtede udfordringer. Løkke vil sige, at man skal kunne tælle til 90. Men det siger politikere altid, når de ikke evner at komme igennem med det de ønsker. Det smalle forlig giver yderligere krig på kniven mellem VKO og opposition. Valgkampen er i gang og Løkke ligner en blokpolitiker. Krisen indebærer, at der før eller siden skal træffes upopulære beslutninger. Det duer DF ikke til og Løkke har ikke andre steder at gå hen.
De konservative: 4
Igen blev det bekræftet, at i SF’s fravær, er de konservative stadig Kjærsgaards ynglingsboksebold. Espersen skulle lykkes med én ting: sænke topskatten. Det kiksede. Det er derfor ikke lykkedes Espersen at ændre billedet fra hendes forgænger, som lÃ¥ i permanent atomkrig med Dansk Folkeparti. Espersen har ellers gjort sig umage, men har ikke fÃ¥et noget ud af det. Hun vil sælge sænkningen af marginalskatten som en konservativ sejr. Men vil det lykkes?
Dansk Folkeparti: 8
Det hele endte som en VKO-klassiker. Dansk Folkeparti fik skåret pakken til, så den kun indeholder gode ting. Hvorefter partiet holdt alle andre væk for selv – sammen med regeringen – at optræde i rollen som den glade giver. Da først Fogh indså, at en ændring af rentefradraget var lig med løftebrud i Nyrup-klassen, ændrede forløbet karakter. Der var pludselig ikke brug for at tage oppositionen som gidsel og lægge ryg til grimme ting. Fra at være en stor og vigtig strukturel reform for Danmark blev det hele til en banal skattejustering i den retning alle ønskede: lavere marginalskat og flere grønne afgifter. Kjærsgaard kunne kræve sin rolle siden 2001 genetableret. Det kunne være blevet til en topkarakter, hvis DF havde ladet Løkke og Espersen skinne lidt mere i solen. At hele VKO står stærkt er nemlig også i Kjærsgaards interesse, ikke mindst når oppositionen buldrer frem.
Socialdemokraterne: 5+
Karakteren bæres alene af det øgede sammenhold, som S og SF er kommet ud af forløbet med. På minussiden kan S-leder Thorning-Schmidt notere, at hun gik ind i forhandlingerne med et skattestop og ud uden. Et skattestop hun har brugt to år på, at få sit parti til at elske. Det er nu uklart hvad hun vil. Hun og Søvndal stillede uklogt krav om, at samme skattestop og reformens underfinansiering – regeringens hjerteblod – ikke skulle være ultimative krav. Dermed gjorde hun det alt for let for Løkke at smide hende og Søvndal på porten. Slutresultatet er langt fra målet om indflydelse, ingen cigar men med en lidt mere enig opposition end før. Thorning-Schmidt har fået mere at bygge på, og lykkes det inden valget, vil hun trods alt kigge tilbage med glæde på dette forløb.
SF: 5
Søvndal bidrog til at trække Thorning-Schmidt ud af forhandlingerne primært på grund af skattestoppet. Bedst for SF. Gevinsten ved at blive og komme med i en aftale ville imidlertid have været enorm for især SF. DF frygter med rette Søvndal. Og undsagde ham ganske tidligt, hvilket afgjorde sagen.
De radikale: 5
De radikale havde et seriøst udspil med ind i forløbet men blev også hældt ud af vognen. Det var ikke muligt at presse VKO over i en mere klimarigtig retning. Det var for let for Løkke og Kjærsgaard at sige farvel til Vestager. Vestager kan imidlertid bruge regeringens kolde afvaskning til at få sin gruppe til at enes mere med S-SF. Løkke gav af den vej Vestager en hjælpende hånd.
Bundlinjen i dansk politik er lige nu, at VKO’s skattelettelser stÃ¥r overfor S-SF’s offentlige investeringer. Selv danskere har en vis hang til penge og spørger sjældent deres politikere hvor de kommer fra. Til oppositionens fortrydelse er det vist ogsÃ¥ godt det samme, idet den politiske strategi bag reformen virker mere robust end – i fraværet af Kochs rentefradragsreduktion – reformens finansiering pÃ¥ længere sigt.