Fogh kun en lille del af problemet
Ikke Foghs exit men regeringens mange krisesager tvinger den ind i en ny rolle. Løkkes svendeprøve bliver aktivt at skabe sÃ¥kaldte ‘gode sager’ for at komme igen. Erfaringen fra Nyrups regeringer viser, at dermed stiger risikoen ved at regere eksplosivt.
Hvad indad vindes kan udad komme igen, som et problem. Da Fogh under Muhammedkrisen lagde sig ud med én milliard muslimer var det indenrigspolitiske afkast til at fÃ¥ øje pÃ¥. FÃ¥r og bukke, kaldte han det, i forhold til udlændingepolitikken og cementerede derved sin egen styrke i dansk politik. Men i udlandet var der mindre forstÃ¥else for den fremprovokerede konflikt med verdens muslimer, primært fordi diplomatiske provokationer er ‘bad for business’. Fogh sidder ved telefonen i sit franske sommerhus og venter pÃ¥ ok til NATO posten fra USA, som givet leder efter den indrømmelse, som præsident Obama kan give de muslimske tyrkere, som betaling for at de skal leve med Fogh. I mellemtiden er slaveanalysen blandt politiske iagttagere i Danmark, at statsministerens halve ben i to job skader regeringen. Det er mÃ¥ske rigtigt nok. Men det som primært skader regeringen er en elendig hÃ¥ndtering af en række sager, som bidrager til tab af troværdighed. Foghs exit er kun en lille del af det som skal til, for at VKO fÃ¥r et reelt politisk comeback.

En perlerække af fadæser

Metock-dommen blev ikke – som Fogh og Kjærsgaard lovede – imødegÃ¥et. Det endte i et forkølet forlig mellem VKO med generelle stramning af udlændingepolitikken. Fiaskoen omkring politireformen søgtes løst ved at fyre rigspolitichefen og tilføre 800 millioner kroner. Men der er fortsat problemer. Arbejdsmarkedsreformen under efterÃ¥rets finanslovsforhandlinger faldt til jorden. En sjælden stor katastrofe for en regering og dens statsminister, som lancerede reformen med brask og bram. Nørrebro ligner nu mest en satellit af Gazastriben pÃ¥ Gud ved hvilken uge. Og selv om justitsministeren har hevet kæppen op af lommen ved de fleste vælgere, at de implicerede ‘no future unge’ af anden etnisk herkomst, ikke bliver integreret over en nat. Imens fyringer bølger hen over kongeriget har regeringen meldt ud, at der ikke er brug for en økonomisk aktivitetspakke i Obama–klassen. Et meget svært budskab at sælge til de mÃ¥lløse vælgere, som sÃ¥ smÃ¥t fornemmer nedturen i horisonten. Og endelig har vi Foghs stadig mere pinagtige skuespil omkring NATO posten. Alle mÃ¥linger viser, at vælgerne ikke tror ham over en dørtærskel, i spørgsmÃ¥let om han kandiderer eller ej.

Oppositionens chance

Mareridtet syntes uden ende for regeringen, som lige nu kun har en ny stribe skattelettelser og en lavere marginalskat at smøre vælgerne med. Og en opposition, som leverer en pinlig larmende tavshed, eksempelvis omkring statsministerens private ferie i Frankrig i de seneste dage, hvor krigen på Nørrebro har raset. Den var ikke gået med tidligere statsministre.
Men man skal som oppositionspolitiker være både blind og døv for at overse, at det nok er nu, hvor regeringens bløde underbug ligger blottet, at man skal hugge til. S-leder Thorning-Schmidt uddyber i mandagens avis sin indsats for at sætte skub i økonomien via en massiv indsats på boligområdet. Ikke alene et klogt udspil for at lægge pres på regeringen. Også klogt i forhold til boligdiskussionen i sidste valgkamp. Hun ved, at hun har en klar kant til regeringen i spørgsmålet om at skabe arbejdspladser her og nu. En kant som ikke er blevet mindre efter at finansminister Lars Løkke Rasmussen – fagligt klogt men politisk uklogt – i sidste uge udtalte, at der ikke er brug for en økonomisk hjælpepakke. Til trods for at vi kun nærmer os en ledighed på 2,5 procent – nedefra – sidder Thorning-Schmidt på den politisk mest salgbare melding til vælgerne. Og Løkke kan ikke sælge de seneste skattelettelser, som en konkurrent til S-forslaget, idet disse først træder i kraft i 2010.

En ny Nyrup-regering

Regeringstoppen mÃ¥ nu, i en svedig pause mellem hÃ¥ndteringen af diverse kriser, komme frem til den rædselsvækkende analyse, at den nu – hÃ¥rdt presset – aktivt frem pÃ¥ banen og skabe ‘gode sager’. En ny situation og yderst rædselsvækkende, idet dette præcis var den situation, som diverse Nyrup-regeringer, der oftest var ekstremt presset i mÃ¥lingerne, befandt sig i. Det er i politik uhyre svært at skabe ‘gode sager’ – som rent faktisk gÃ¥r godt. Og risikoen ved at drive en regering stiger eksplosivt hermed. Men skal Løkke – nÃ¥r Fogh er taget af sted – genvinde vælgernes tro pÃ¥ den kendte ‘Fætter Højben-regering’ skal han frem pÃ¥ banen.
Det næste halve år bliver helt afgørende for oppositionens chancer ved næste valg. Får den én gang for alle cementeret indtrykket af en regering med dårlige sager kombineret med egne populære politiske udspil, vil regeringen pludselig være til at tale med, når valgdagen kommer. Omvendt vil Løkke kunne genvinde VKO–magien ved at have en heldig hånd med et par nye gode sager. Det første syntes vanskeligt fordi oppositionen syntes at mangle lidt skarphed. Det sidste syntes ditto vanskeligt bl.a. fordi, at kriserne i dansk økonomi og på Nørrebro syntes uden slutdato. Foghs rolle? Tja, når tyrkerne siger ja, er han en saga blot i dansk politik.