Præsident Obama får vrøvl med sine vælgere, hvis USA kommer til at trække læsset alene, når det gælder finanskrisen og Afghanistan.

Danmark er allerede duks i Afghanistan, men Obamas pres vil blive brugt af VKO-alliancen til at tvinge Helle Thorning-Schmidt til at vælge mellem USA’s præsident - eller SF-leder Søvndal.

Elleve millioner kroner har det kostet at få en forsvarskommission til at komme med et bud på, hvor det danske forsvar skal gå hen i de kommende år. Nu skal der så forhandles et nyt forsvarsforlig.

Det er op til politikerne at træffe de ubehagelige beslutninger, men som altid er der berøringsangst over for større reformer af forsvaret. Og som altid vil forhandlingerne om forsvarsforliget bestå af to komponenter: en om storpolitik og en om krudt og kugler.

Den storpolitiske bundlinje om årets forhandlinger går ud på, at regeringen vil splitte S og SF ved at køre Villy Søvndal ud i mørket.

Den amerikanske præsident Obama er på vej til Europa. Han har to mål. Europa skal på G20-topmødet i London presses til at bruge flere penge i finanskrisens dystre tegn.

Og Europa - primært Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien - skal bære yderligere i Afghanistan. Begge opgaver er udfordringer i sværvægtsklassen.

Obama er tvunget til at sætte gang i hjulene i USA, hvis han vil genvælges om fire år. Ingen beskæftigelse, intet genvalg. På trods af en i forvejen historisk stor statsgæld pumper den amerikanske administration nu flere penge - som den ikke har - ud i nye job.

Indsatsen i Afghanistan er heller ikke gratis for USA, og reelt er eventyret i den afghanske ørken en ubekvem økonomisk og militær klods om benet. Det er ikke akkurat i en tid med en gigantisk finanskrise, at USA’s præsident har brug for at bruge milliarder af dollars pÃ¥ at bekæmpe en flok religiøse galninge, meget langt fra Washington.

Derfor måtte præsidenten trække det ultimative kort, da han i sidste uge fremlagde sin strategi for den videre færd i Afghanistan: Al-Qaeda pønser på et nyt angreb imod USA.

Dermed søger Obama at sikre sig fortsat opbakning blandt sine vælgere til at bruge penge og soldater i krigen. Og han lægger med kortet også et pres på de genstridige europæere, som ikke vil sende flere tropper.

Og pres må der til, idet Obama ikke får ros på hjemmefronten, hvis USA er alene om at hæve overliggeren i Afghanistan.

Danmark er ørkenkrigens duks

Når Danmarks forsvarspolitikere sætter sig til forhandlingsbordet, vil det være til baggrundsmusikken af Obamas pres på Europa. Forsvarsforliget handler primært om, hvordan man sikrer tilstedeværelsen af en relevant styrke i Afghanistan. I lyset af manglen på villige soldater og penge.

Der eksisterer ingen regeringskonstellationer herhjemme, som ikke vil fortsætte den nuværende ‘ full monty’-strategi i Afghanistan.

Derfor står kampen i forsvarsminister Gades kontor ikke om, hvorvidt vi danske skal være duks eller ej - men om hvor meget vi skal være duks.

Ved at skubbe ‘ chefen fra Washington’ foran sig har Dansk Folkeparti allerede proklameret, at forsvarsbudgettet skal hæves fra 20 til 30 milliarder. Proklamationen skyldes ikke, at Pia Kjærsgaard pludselig mener, at Obamas oprÃ¥b om indsatsen i Afghanistan er vigtigere end bedre vilkÃ¥r til de ældre pÃ¥ landets plejehjem.

Kjærsgaard har i stedet lugtet, at hvis hun kan tvinge regeringen til at hæve rammen for det samlede forsvar, kan Danmark fremstå som duksenes duks i Afghanistan, samtidig med - og det er endnu vigtigere - at SF kan blive tvunget til at forlade forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

For SF’s forhandler Holger K. Nielsen har for længst gravet sig ned i den noget mudrede skyttegrav, der handler om, at forsvaret samlet set ikke skal have flere penge.

Med de elendige meningsmålinger, som VKO-flertallet har for tiden, skal man ikke være et politisk geni for at øjne det storpolitiske pres på Søren Gade, når det kommer til at smide SF på porten.

Da undertegnede var ministersekretær i Finansministeriet i midten af 90′ erne, blev der ogsÃ¥ forhandlet et forsvarsforlig. Dengang hed finansministeren Mogens Lykketoft og forsvarsministeren Hans Hækkerup.

Alle forsvarsministre bliver ædt af deres system. I modsætning til den socialdemokratiske skyggeforsvarsminister, John Dyrby, slikker bÃ¥de Søren Gade og forsvarets top sig derfor om munden over DF’s udmelding.

Forsvaret kan, som sundhedsvæsenet, aldrig fÃ¥ penge nok. Normalt er penge vælgermæssigt givet bedst ud pÃ¥ sundhed, men med Obamas friske pres og Danmarks dukserolle er der nu en større politisk platform til at bruge flere penge pÃ¥ forsvaret. I modsætning til i 90′ erne er der enighed mellem regeringstoppen og forsvarsministeren om at bruge flere penge: for at følge Obama, og fordi SF skal ud.

Vil S indgå en musketered med SFsom den, vi så under skatteforhandlingerne, hvor Helle Thorning-Schmidt kom og gik med Villy Søvndal? Ikke som det ligger lige nu. Men det er et problem for den nye højtbesungne S-SF-alliance, hvis den allerede nu bliver brudt. Søvndal vil ligne en gammel folkesocialist, og Thorning-Schmidts skyggekabinet fremstår anskudt.

Men kan S-lederen ikke vride armen om pÃ¥ SF’s hovedbestyrelse, stÃ¥r hun reelt over for at skulle vælge mellem at følge Obama - eller Søvndal.