Weekendens landsmøde i SF viste, at det går godt for S-SF med at holde en fælles linje på endda vanskelige politikområder. Men dels bringer de konkrete holdninger dem ud på åbent terræn og dels er det fortsat det store spørgsmålstegn om hvad de radikale kan og vil.
På weekendens landsmøde i SF slog partiets rockstjerne Søvndal fast, at SF står fast på en hård retspolitik. Og S-leder Thorning-Schmidt meldte i går ud, at forsvaret må klare sig med de penge de nu engang har. Et krav, som SF har stillet gennem lang tid. De to partier er ved at kante sig politisk ind på hinanden og er begge pinligt opmærksomme på, at der skal gøres maksimalt for ikke at fremstå uenige på de centrale politikområder. Der er ingen tvivl om, at denne proces er nødvendig og haster, men med den større enighed følger også den blottelse, som konkrete politiske standpunkter giver overfor VKO, som efter et år med kaos og uklart lederskab af regeringen tørster efter at få lov til at gå i kødet på oppositionen.

Klare røde standpunkter

SF leder Søvndal er godt klar over, at der er ting som han kan og ikke kan sige, hvis han gerne vil fortsætte med at se regeringsduelig ud. Et forkert ord om lov og orden og partiets tidligere mere humanistiske linje omkring virkningen af straf – eller manglen på samme – kan afspore hele Søvndals regeringsprojekt. I en tid med bandeoptøjer på Nørrebro vil mindre end en klar linje overfor straffen af dem, som dagligt skyder i gaderne kunne bruges til at køre en slapheds-kampagne imod en kommende centrum venstre regering. Ikke alene når det kommer til at skabe ro i gadebilledet men også på udlændingeområdet. Søvndal slog da også med jernnæve hårdt ned på weekendens landsmøde, da nogle få landsmødedeltagere hang lidt rigeligt fast i gamle dage og begyndte at drøfte hvor vidt strengere straffe virker.
Lidt mere uld i mund havde Søvndal da han i lørdags mÃ¥tte forsvare, at hans bagland er negativ overfor den gennemførte skattereform. Hvor de rigeste, efter flere menige SF’eres holdning, fÃ¥r for meget. Søvndal ved udmærket, at en jernnæve mod SF-flokken ikke duer her. En retfærdig skattebyrdefordeling er sÃ¥ entydigt hjerteblod SF, hvilket gør det umuligt at omfavne den gennemførte skattereform, selv om vælgerne mÃ¥tte elske den. Derfor gik han klart ud og holdt fast i SF’s position om at de velstillede skal betale mere, nÃ¥r en S-SF regering kommer til. SF-fomanden ved godt, at dette ikke er et standpunkt uden risici. Dels flugter standpunktet faretruende med SF’s historiske ry, som et parti, der ikke er bange for at bruge skatteskruen. Og dels kan udtalelsen fra nu af bruges af VKO-flertallet til at dæmonisere SF’s deltagelse i en kommende regering og potentielt skræmme de midtervælgere væk, som skal sikre Søvndal nøglerne til hans ministerbil. Men Søvndal mÃ¥ her stÃ¥ fast, hvilket bringer os til deres partnere hos Socialdemokraterne.

‘Pakken’ bliver afgørende

Hos Socialdemokraterne er man klar over, at hvis ikke midtervælgerne føler sig trygge ved den samlede politiske pakke, bliver de hos Lars Løkke. Det kommende skatteudspil skal derfor have en komponent, der rammer de velstillede for at tilfredsstille Søvndals SF. Men hvornår og hvor meget vælgerne skal betale med S-lederen i Statsministeriet er en anden snak. Vel og mærket en snak, som Thorning-Schmidt og Søvndal endnu har til gode. Weekendens landsmøde i SF viste, at både Thorning-Schmidt og Søvndal ser ud til at have en fælles forståelse af vælgernes bekymringer, hvorfor et fælles udspil næppe vil flå middelklassen og nedefter. Pilen peger snarer i retning af en mindre ny formueskat.
Lidt firkantet kan man sige, at S-SF ‘pakken’ lige nu bestÃ¥r af en fast retspolitik, en ny skattereform der rammer de velstillede mere, end den som VKO sætter i gang ved Ã¥rsskiftet. En forsvarspolitik, der er langt mere økonomisk restriktiv end det regeringen lægger op til. Og sÃ¥ langt sÃ¥ godt. Oppositionen mÃ¥ og skal formulere sig for at fremstÃ¥ troværdigt. Men to større udfordringer skal fortsat overvindes. For det første skal S-SF formulere sig pÃ¥ andre omrÃ¥der end de ovennævnte tre for at modgÃ¥ VKO’s kanonaden om potentiel brandbeskatning, slaphed overfor de kriminelle og et svigt af USA og Obama ved et svækket forsvar. Om økonomien er der enighed om krisehÃ¥ndteringen sÃ¥ langt. Men nÃ¥r det kommer til at bruge penge pÃ¥ sociale ydelser i en tid hvor statsunderskuddene vil stÃ¥ i kø, ved ingen endnu hvor især SF ligger. For det andet er der de radikale. Det er ikke mindst nødvendigt at binde dem til S-SF blokken for at sikre manglende flimmer om linjen. Hvad vil Vestager? Som SF mÃ¥ æde retspolitikken og den økonomiske ansvarlighed, mÃ¥ de radikale ligesÃ¥ bindes op, hvis det skal lykkes at vælte VKO. Udlændingepolitikken er den indlysende ømme tÃ¥. Thorning-Schmidt udtalte i weekendens udgave af programmet ‘Mogensen & Kristiansen’, at man arbejdede pÃ¥ sagen. SÃ¥ langt er hun kommet langt længere end op til sidste valg og SF’s landsmøde viste, at planen holder. Men med de klare holdninger følger, at S-SF er kommet inden for VKO’s skudvidde.