Hvis nogen tror, at dansk politik kun handler om økonomisk krise og at udlændingepolitikken er væk eller blot nedtonet kan de roligt tro om igen. Bendtsens ‘Tyrkiet melding’ sparker en Ã¥ben dør ind og starter reelt den næste valgkamp til Folketinget.
Nogle gange kan selv de mest undertippede fÃ¥ et succesfuldt comeback i politik. Da EU-kandidat Bendt Bendtsen gik i kødet pÃ¥ det ‘tyrkiske problem’ stjal han ikke alene det standpunkt, som Dansk Folkeparti troede, at de skulle lukrere pÃ¥ i tiden frem til Europaparlamentsvalget. Bendtsen sagde ogsÃ¥ sandheden, som i den grad har været ilde hørt – offentligt – i dansk politik. Alt dette er selvfølgelig spændende nok, men det mÃ¥ske mest spændende er erkendelsen af, at skal der høstes stemmer i dansk politik, er det fortsat ‘udlændingekortet’, der rydder bordet. Glem derfor alt om en kommende folketingsvalgkamp alene i økonomiens tegn, nÃ¥r Løkke en gang trykker pÃ¥ knappen.

Bendtsens kolossale comeback

Han var dømt ude og solgt til stanglakrids. Hans politiske fremtid lÃ¥ i ruiner. BT’s chefredaktion har jublet sig gennem den ene historie efter den anden om alt fra billÃ¥n, golfture til mandens bøssehÃ¥ndtering. Intet har været for smÃ¥t. Sagerne i kombination med en meget ringe tradition for at være i stand til selv at sætte en politisk dagsorden, fik de fleste til at tvivle lidt pÃ¥ værdien af Bendt Bendtsen politiske pund kød. SÃ¥ kom det. Tyrkiet kommer ikke med i EU, lød Bendtsens vurdering. Om det var et lucky punch eller kalkuleret taktik er uvist. Og ligegyldigt. Bendtsen bragede igennem lydmuren i en grad sÃ¥ ikke mindst Dansk folkeparti lige siden har mÃ¥tte kæmpe en bizar kamp for at fortælle befolkningen, at Bendtsen har stjÃ¥let deres synspunkt. Det vender vi tilbage til.

Først substansen.  Bendtsens standpunkt er interessant fordi det er sandt. Tyrkiet har aldrig haft en chance for at komme med i en udlændinge- og muslimforskræmt europæisk politisk union. At sige det lige ud har imidlertid været forbundet med dårlig stil, idet Tyrkiet er et kæmpe land og ikke mindst en Nato allieret, som især USA opfatter som Vestens sidste skanse mod det religiøse vanvid, der præger landene østover. Tidligere præsident George Bush har flere gange trådt i det varme europæiske spinatbed, når han har opfordret EU til at lukke Tyrkiet ind i de riges klub – EU. Og EU lederne har slået knuder på sig selv for forklare deres lokale vælgere, at Tyrkiet først kommer med efter uendelige overgangsordninger (politisk slang for aldrig med), og samtidig har de håbet på ikke at fornærme den frie verdens leder i Det hvide hus. Et reelt interessesammenstød har længe været en realitet. Også Tyrkiets ministerpræsident Erdogan vidste, at han næppe havde meget at tabe i forhold til et unionsmedlemskab, da han nedlagde veto imod Foghs jobansøgning til posten som generalsekretær i Nato. Grunden til at Tyrkiet ikke kommer med i EU, og til at Bendtsen har ret, er netop, at der er uendelige politiske point at tabe indenrigspolitisk i de fleste EU lande, hvis man taler alt for pænt om optagelsen af tyrkerne. Med sit standpunkt har Bendtsen taget vinden ud at Dansk folkepartis sejl. Partiets EU kandidat Morten Messerschmidt er i disse dage ude i en mærkværdig kamp for retten til Bendtsens standpunkt, hvilket alt sammen gavner Bendtsen, som nu er tilbage i rollen som politiker og i stand til – med sine Tyrkiet meldingen under armen – at tage stemmer fra netop – Morten Messerschmidt.

Nok er nok

Men politikken overfor tyrkerne er ikke alene interessant for revitaliseringen af Bendtsens politiske karriere. I går havde Politiken en måling, der klart viste, at en stor del af regeringens vælgere ønsker at reducere Dansk folkepartis indflydelse. Der er nu ingen grund til at gøre sig de store forhåbninger herom, dertil fylder Kjærsgaard for meget. Men det er klart at Bendtsens tyrkiske melding for en sjælden gang skyld lægger presset fra de konservative og over på Kjærsgaards sejrsvante tropper. Det kan give de konservative blod på tanden til næste folketingsvalgkamp, og en krig i krigen vil være en realitet.
Endnu vigtigere syntes den overordnede erkendelse af, at hvis nogen tror at udlændingedebatten er ude eller blot lettere nedtonet i dansk politik, så glem det. Det er den ikke. At udlændingekortet spilles aktivt i en lille og forholdsvis usynlig EU valgkamp, lover ikke godt for næste folketingsvalg. Vi kan vente en ekstremt hård udlændingedebat fra ikke bare Kjærsgaards side, men også fra VK-regeringens side, i forsøget på at få Løkke genvalgt, og dermed cementeret som ny regeringsleder. Hvis Thorning-Schmidt tror, at hun kan køre en valgkamp på den økonomiske krise alene, tror hun fejl. Der er stemmer i udlændingespørgsmålet fortsat, hvilket taler for en afklaret politik mellem S-SF-RV.
Bendtsens har smidt fløjelshandskerne og det samme har, som ventet, ikke alene Dansk folkeparti, men også resten af dansk politik. Tyrkiets optagelse i EU er og bliver dansk indenrigspolitik og et klart varsel om, at udlændingepolitikken også vil dominere næste folketingsvalg. Bendsen har skudt valgkampen til næste Folketingsvalg i gang.