Lad det være sagt straks: Dansk Folkeparti kunne ikke drømme om en større gave til deres valgkamp end beslutningen fra EU, der tvinger Danmark til at tage imod asylansøgere. Oppositionen kan som vanlig ikke udnytte situationen grundet intern uenighed. Men i kølvandet på Metock-dommen fra i sommer, udstilles det endnu engang hvor lidt regeringen kan styre selv i spørgsmålet om udlændingepolitikken. Og det kan i sidste ende give S-leder Thorning-Schmidt en fordel til næste valgkamp.

At der kommer en melding fra EU om tvungen kvoteordning af asylansøgere kan i et land med et retsligt forbehold umiddelbart få sveden frem hos flere. Men kun umiddelbart. Sandheden er, at forbeholdet, som er designet til at holde udlændinge væk fra vores lille smørhul er hullet som en schweitzerost. Metock dommen var første grundskud, og nu dette.

De politiske konsekvenser

Lad os starte med konklusionen. Sagen styrker VKO som helhed, men mest Dansk Folkeparti. Af flere grunde. For det første går VKO blokken altid frem, når emnet omkring udlændinge er på dagsordenen. Bekymringsniveauet i vælgerkorpset stiger. Derfor er emnet sjovt nok kommet op i alle de senere valgkampe.

For det andet er det måske nok en kæmpe udfordring for Løkkes regering at få nedkæmpet problemet i ministerrådet, hvor integrationsministeren skal ned og forsvare den danske politik. Men hånden på hjertet, uanset hvor flået regeringen ser ud, så er splittelsen i oppositionen så stor omkring dette emne, at denne vil overskygge regeringens trængsler. Løkke kan græde tørre tårer.

De radikale jubler over den kommende asylændring ud fra deres vanlige sympatiske udlændingepolitik. Men Socialdemokraterne vil gå i flyverskjul og i sidste ende støtte regeringen for ikke at tabe endnu flere stemmer til Kjærsgaard.

Betyder dette, at det er Løkkes drømmeforløb? Nej, det er naturligvis en kraftig streg i regningen, at det igen kommer for en dag, hvilket forkvaklet vildskud det danske forbehold reelt er, i forsøget på at føre en stram udlændingepolitik. Igen kan det nu blive udstillet, hvor magtesløs regeringen står overfor EU maskinen, præcis som Fogh blev pillet ned, da han prøvede at ændre Metock-dommen. Løkke skal her passe på ikke at love for meget men samtidig sikre, at alle ved han vil kæmpe for værdipolitikken. En svær balancegang. Og Løkke er klar over, at dette vil give et bedre valg end ellers til Dansk Folkeparti ved det forestående EU-parlamentsvalg ,men nogen omkalfatring af den danske europapolitik, bliver der ikke tale om. Konstanterne er fortsat et stort flertal for dansk medlemskab - uanset hvor meget det retlige forbehold skydes i sænk.

Den kolde analyse

Den kolde analyse er derfor, at netto netto er alt status quo, bortset fra jublen i Dansk Folkeparti over den nye spændende profileringsmulighed, og den ekstra arbejdsbyrde for Løkke i de næste dage, med at overbevise vælgerne om, at han skam gør hvad man kan for at forhindre en endelig vedtagelse. Men den kolde analyse er ligesÃ¥, at for hver gang EU kommer udefra og dikterer vilkÃ¥rene pÃ¥ udlændingeomrÃ¥det, vil ‘kortet’ blive mindre værd i næste valgkamp. For det bliver stadig sværere at overbevise vælgerne om, at regeringens politik kan lade sig gøre i praksis - hvilket giver plads til andre emner i valgkampen, som mÃ¥ske ligger bedre til den røde blok.