VKO-blokkens muskelhund nummer ét – Pia Kjærsgaard – vipper formanende med halen overfor Løkke. Og oppositionens ditto(er) –Thorning og Søvndal – kæmper med en ny vital skattepolitik. Der er lagt op til et yderst brutalt efterår i dansk politik.

 
Sommeren går på hæld, den politiske sæson er atter i gang. Og uanset at Folketinget og resten af Danmark mindes en stor politikers triste bortgang, ligger de politiske realiteter truende forude for såvel regering som opposition. Lad os først se hvad regeringen skal kæmpe med.

Tre udfordringer for Lars og Lene.

Kjærsgaards kritik af statsministeren er sÃ¥ langt blevet overfortolket i medierne. Men den rummer en del sandheder. Kjærsgaard kræver, at statsministeren træder yderligere i karakter i den kommende tid. Der skal sendes politiske udspil pÃ¥ banen og ikke mindst udlændingepolitikken skal tilbage pÃ¥ landkortet. Kjærsgaard er ikke uvidende om, at hendes kritik kan gøre ondt. Men samtidig er der næppe nogen i regeringstoppen, som ikke erindrer hendes rituelle kritik af regeringen pÃ¥ dette tidspunkt af Ã¥ret. Og at DF adskiller sig fra regeringen, skader hverken regeringen eller DF, idet man samler stemmer op ved at fremstÃ¥ forskellige. Derfor er det mere substansen – om regeringen kan og vil levere pÃ¥ Kjærsgaards krav – som er interessant. Løkke vil næppe have problemer med at fremstÃ¥ mere diktatorisk a la Fogh. Men hans interesse heri er ikke stor pÃ¥ denne side af et valg, som han selv skal vinde. Ydmygheden er central for hans popularitet, hvad forløbet siden han tog over sÃ¥ rigeligt har vist. Kjærgaards krav om en ministerrokade, der slagter en – i DF’s øjne – nølende integrationsminister samt to mindre heldige ministre hos yndlingsaversionen ‘de konservative, vil Løkke med fordel kunne gennemføre og dermed sende det ønskede signal om hvem er sherif i byen. Om Løkke, som krævet, skal spille ud med en ny politik, der rammer danskernes problemer, kan der næppe være to meninger om. Men hvor meget og om det skal være i et efterÃ¥r, hvor klimatopmødet vil dominere kan fÃ¥ statsministeren til at nøle. Og nøle farligt længe. Sagen er, at sÃ¥fremt Løkke ikke selv plejer sit image som kompetent og handlingskraftig, vil befolkningen se ham som en svag leder. Og Kjærsgaard har ret i, at sangen om ‘lille Lars fra Græsted’ nok er god, men malket tør. Nye og mere konkrete handlinger er derfor pÃ¥krævet – klimatopmøde eller ej.
DF-lederens krav om at skærpe udlændingepolitikken behøver Løkke ikke tage så alvorligt. Ja, den forheksede sag om irakerne skal jo løses, men kun meget få vælgere tror, at en ny rød regering vil være med mere stram end VKO.
Den økonomiske krise er ved at klinge af. Ikke så vi alle i morgen våbner op til mælk og honning. Lavkonjunkturen vil stå på en tid endnu og den skal administreres politisk. Løkke kan tabe sin position som den mest troværdige her, hvis han ikke agerer. Uddannelsesindsats for ledige, bankpakke tre, det hele må overvejes i et situation, hvor statsunderskuddet stiger.

Klimatopmødet er på papiret en kamp som er svær at tabe. Løkkes rolle, som manden i rampelyset for internationale forhandlinger, kan potentielt gøre for ham hvad det store EU-udvidelsestopmøde gjorde for Fogh. Problemet er bare, at Foghs topmøde endte godt. Det gør Løkkes nødvendigvis ikke. Kommer der en fiasko, bliver Obama væk og er verden fortsat på vej imod sin undergang efter december, vil Løkke ikke få ros.

Tre udfordringer for Helle og Villy

S og SF skal levere et skatteudspil. Hvordan hÃ¥ndterer man skattestoppet? Hvordan fÃ¥r man tilstrækkeligt med penge krævet ind, sÃ¥ man kan skabe nye gode reformer? Skal de rige rammes og tør man tone rent flag, at ogsÃ¥ andre mÃ¥ til lommerne i den gode sags navn? ‘Damned if you do and damned if you don’t', er overskriften pÃ¥ den affære.

Gennemslagsproblemer for S er et problem for hele oppositionen. Senest har socialdemokraternes politiske ordfører – Henrik Sass Larsen – trakteret en måbende offentlighed med sin tristhed over kritikken af hans arbejdsindsats. Bl.a. har Den levende og Information fået skyld for at nedprioritere S. Ud over at det er noget sludder, er det for længst blevet et kanoniseret politisk panik tegn, at give pressen skylden for sin ulykke. Og at kaste sig over et S–koryfæ som Thorkild Simonsen, når denne kritiserer, slipper ingen – heller ikke Sass Larsen – heldigt fra. Status er, at Sass Larsen i stadig fleres øjne ikke leverer varen og at en saglig anerkendelse heraf i S-ledelsen, snarere end spruttende arrighed, er nødvendig for at komme problemet til livs.

Klimatopmødet kan skygge for oppositionens angrebsmuligheder i efteråret. Uanset hvad der trænger sig på indenrigspolitisk, vil opmærksomheden gradvis rettes stadig mere i retning af den store event. Skadevirkningerne af klimatopmødet bør minimeres. Ideelt set indebærer den korte tid frem til valget, at Løkke og hans regering fra nu af bør være permanent i skudlinjen. Klimatopmøde eller ej.

Hedt efterår på borgen

Stemningen på Christiansborg er sur, som en sok i en sommervandrestøvle. Blokpolitikken er – trods det brede forsvarsforlig – intakt. Vi vil se få brede forlig og en tiltagende grov retorik. En ting er sikkert, kedeligt bliver efteråret i dansk politik ikke. Velkommen tilbage.

———————————————–
Til de kloge bloggere her på pladsen. Ovenstående er mit bud på efterårets større skær. De er skrevet vel vidende, at andre ligeså kan nævnes. Hvad er disse?

Og endnu vigtigere, hvad er den sandsynlige effekt af de enkelte forløb på den indbyrdes magt blokkene imellem? Det er hvad jeg tumler med i den daglige tænkning. Alle bud og debat herom modtages med vanlig taknemmelighed.

alt godt

PEM