Pengene fosser ud af statskassen i de politiske bestræbelser pÃ¥ at aflive den sÃ¥kaldte kreditklemme. Men findes den overhovedet – klemmen? Meget tyder pÃ¥, at de seneste fem milliarder i støtte til erhvervslivet snarere sendes af sted af politiske grunde, end grundet beviselige kreditproblemer. Overvej i det mindste denne analyses tre ubehagelige indvendinger imod ‘hetzen mod bankerne’.

Vi er på Færøerne. Årets kanin på Venstres sommertræf er den nye hjælpepakke til erhvervslivet. Fem milliarder i bl.a. risikovillig kapital til virksomhederne, mere eksportstøtte osv. Det var sådan set en god politisk kanin. Kampen mod kreditklemmen i banksektoren er central i kampen mod krisen. Men kaninen fik ikke rigtig lov at flyve, fordi Løkkes manglende ageren i rollen som statsminister atter tog de store overskrifter. Han vil ikke ændre på regeringen eller spille ud med en ny politik. En sag der snart skygger totalt for alt andet han gør. På denne plads ligger vi dog ikke under for hverken skygge og Løkkes modvilje. Derfor, tilbage til kaninen – hjælpepakken. Virker den? Hvilket problem løser den, og hvorfor spiller Løkke ud nu? Det er i grunden ikke så indviklet, følg med her.

Løkkes pakke er et slag i luften

Der er to niveauer i sagen om krisen. Det politiske og det konkrete. Lad os kort sige om det politiske, at krisen er den eneste sag, som kan true regeringens fortsættelse. Kommer ledigheden op på 250.000, begynder krisestemningen for alvor at få fat. Og S-SF bliver et reelt alternativ. Derfor handler det om for Løkke at styre krisen, vise handlekraft og håbe på, at den nuværende positive udvikling holder sig. Det fører os over til de konkrete problemer.
Politikernes krisetrængsler hænger nøje sammen med virksomhedernes (vælgernes) klager over følgende: 1) de kan ikke låne penge og 2) når de låner er det til for høje renter i bankerne. For politikerne ligner dette umiddelbart et straffespark uden målmand, at kaste sig over de grådige banker. Men kun umiddelbart. Ingen tvivl om, at bankerne har deres ansvar for krisen at slæbe rundt på. Men givet at vi er hvor vi er, overvej følgende tre ubehagelige indvendinger:
Første indvending: Hvorfor er det et problem, endsige en overraskelse, at bankerne konsoliderer sig og genopbygger deres kapital? Givet, at de danske banker er i en krisesituation, sammen med resten af verdens banker, har staten sikret bankerne adgang til ny kapital. SÃ¥ de fortsat har troværdighed som udlÃ¥nere af penge, og sÃ¥ de kan stÃ¥ imod de tab, som altid følger af en krise. I USA har man endda bÃ¥de proppet bankerne med penge og afhjulpet dem deres mest hÃ¥bløse lÃ¥n. Det er en nÃ¥lestribet ydmygelse af monumentale dimensioner for finanssektoren nu at være pÃ¥ ’støtten’. Men det er en del bedre for bÃ¥de banker og staten, frem for at leve med konsekvensen af en nedsmeltning af kapitalmarkederne. Pointen er, at bankerne mÃ¥ og skal sikre sig et forbedret kapitalgrundlag. Det gør de bl.a. pÃ¥ tre mÃ¥der. Ved at modtage penge fra staten, ved at hæve rentemarginalen (sætte prisen op pÃ¥ lÃ¥n) og ved at skære de dÃ¥rlige kunder fra eller ned. Uden at dette skal være et forsvar for bankernes helt igennem kiksede kreditvurderingsaktiviteter frem til boblen sprang, bør det nævnes, at det kun er det første – statsstøtten – som er en unormal bankforeteelse i økonomiske krisetider. At bankerne ikke følger de rentesænkninger, som centralbankerne leverer, skyldes naturligvis, at ogsÃ¥ bankerne ved, at de mÃ¥ og skal samle penge sammen. Mange tab pÃ¥ dÃ¥rlige lÃ¥ntagere ligger forude. Er det en kreditklemme? Næ, ikke i forhold til andre tider.
Anden indvending: At bankerne ikke lÃ¥ner sÃ¥ meget ud skyldes ikke nødvendigvis – som politikerne giver udtryk for – at de rÃ¥ber ‘æv bæv’ til staten og næsten bevidst forsøger at afspore bestræbelserne pÃ¥ vende krisen til fremgang. Det skyldes ogsÃ¥, at de fleste lÃ¥neprojekter er blevet en hel del dÃ¥rligere end de var dengang – for fÃ¥ mÃ¥neder siden – hvor der var højkonjunktur og alt kunne sælges i ind- og udland. NÃ¥r virksomhed A i dag møder op i banken, og dens projekt ikke er sÃ¥ økonomisk attraktivt som før, nøgternt betragtet, sÃ¥ skal banken sige nej. Er dette en kreditklemme? Næ, ikke efter normale forhold. Banker skal sige nej, nÃ¥r chancen for at fÃ¥ pengene igen er ringe.
Tredje indvending: Mange virksomheder har som en del af egenkapitalen en blok af såkaldt venturekapital, altså særlig risikovillig egenkapital. Mange venturefonde, hvorfra denne kapital stammer, er stærkt nødlidende i krisen hvorfor den del af egenkapitalen ofte er tilsvarende nødlidende hos virksomhederne. Hvis sidstnævnte prøver at erstatte venturedelen af egenkapitalen med at gå i banken og få lån, er det så en kreditklemme? Nej, det har aldrig været bankernes opgave at hælde egenkapital på nødlidende virksomheder.

Er det politik eller kreditklemme?

Tilbage til kaninen på Færøerne. Den ekstra pakke på fem milliarder syntes – givet ovenstående indvendinger – ikke nødvendigvis lanceret på grund af en kreditklemme. Jo, nogen banker er måske for forsigtige med udlån, men næppe alle. En virksomhed har dog næppe et værdigt projekt, hvis flere banker siger nej. Sandheden er, at ingen aner om vi har en kreditklemme i Danmark. Økonomerne strides og politikere og embedsmænd gætter. Sandheden er imidlertid ligeså, at det politiske behov for at vise handlekraft i krisen er udtalt. Oppositionen rumler, som den skal, med at regeringen gør for lidt. Derfor hiver Løkke sin kanin frem, mens bølgerne pisker mod Thorshavns klipper. Den politiske virkelighed gør, at pengeregnen over banker og virksomheder næppe er forbi.

Og imens fosser pengene ud af statskassen.

 

—————————————————-

Kære bloggere

Tak for uhyre gode indlæg og kvalificeret debat. Denne analyse er lidt provokerende men analysens konklusion, at regeringens udspil ageren lige nu mere handler om politik end konkret viden om krediklemmen, holder. Bankerne er måske skurke, javel, men vi skal diskutere deres rolle og situation sagligt.

Har nogen et synspunkt på hvad der skal gøres herfra? Hvor vi er lige nu i krisen? Hvad oppositionen skal gøre mere?

 

alt godt

PEM