Finansloven kommer tirsdag. Det galopperende underskud på de offentlige finanser kan skabe store problemer for Danmark. Men regeringen genstifter hellere stor gæld end griber ind inden næste valgdato. Måske går problemet i sig selv igen? Men hvad om det ikke gør?
Hvis vi for en stund ser bort fra, at 30 burkakvinder totalt har overtaget den politiske dagsorden fra de 100.000, som er arbejdsløse, er finansminister Claus Hjort Frederiksens økonomiske udfordringer spændende – og gruopvækkende. Sagen er den, at Danmark atter er ved at blive gældsat i et tempo, som fÃ¥r statsminister Anker Jørgensens situation i 1970′erne til at ligne en tur i Dyrehaven. Eller mÃ¥ske knapt nok, for den gang var det ogsÃ¥ slemt, med udefra kommende oliekriser osv.

Hjort Frederiksen skriver pÃ¥ tirsdag Danmarkshistorie nÃ¥r han fortæller os, at aldrig før er de offentlige finanser blevet svækket sÃ¥ meget, som fra 2008 til i Ã¥r 2009. Vi snakker 82 af ‘de store’, dvs. milliarder kroner. Det værste Danmark hidtil har oplevet er i Ã¥ret 1974-75, hvor der skete en svækkelse pÃ¥ hvad der i dagens klingende mønt svarer til 79 milliarder kroner. Ikke underligt, hvis finansministeren er mere optaget af økonomien end af burkakrigen.

Hjorts politiske dilemma

Såfremt de dårlige tider varer ved, kan Hjorts politiske dilemma beskrives således: Enten risikerer han at gå over i historien som den finansminister, der atter gældsatte Danmark til op over skorstenen, fordi han ville holde den politiske fane højt bl.a. i form af et dyrt skattestop og friske skattelettelser. Eller han kan begynde at samle penge ind til den stadig mere slunkne statskasse, ved at slagte de samme politiske sællerter plus andre velfærdsgoder, med alt hvad deraf følger af vælgermæssigt ubehag.

Lige nu er strategien førstnævnte. Med andre ord satser Hjort på, at hans galopperende gældsætning stopper om kort tid, fordi krisen afblæses og går i sig selv. Og som minimum satser Hjort Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen på at undgå et økonomisk indgreb på denne side af næste valgdato. Finansministerens strategi er politisk set fornuftig. De herrer skal ikke ud nu og sætte den borgerlige regering over styr ved at nedkalde rædsler over danskerne. Så hellere sende Nationalbanken ud og sælge statsobligationer og gældsætte Danmark yderligere.

Hvis opklaringen trækker ud?

Det interessante lige nu er ikke hvad som sker, såfremt det hele flasker sig, og der hurtigt kommer gang i hjulene igen, ledigheden falder og huspriserne atter stiger. I den situation ser VKO blokken ud til at kunne sejle igennem. Men såfremt det trækker ud med en økonomisk opklaring, opstår problemet for finansministeren.

For nok er vi rige i Danmark, sammenlignet med andre lande. Et forhold finansministeren ivrigt skubber foran sig, som argument for at vi bare kan lÃ¥nefinansiere festen, selv i disse hÃ¥rde tider. Men sÃ¥ rige er vi heller ikke. Skal vi Ã¥r efter Ã¥r ud for at lÃ¥nefinansiere et underskud pÃ¥ milliarder af kroner, begynder regningen for alvor at ’snige sig ind i børneværelset’. Og det vil ske, med mindre klarsynet pludselig tager Hjort Frederiksen med storm, og han kræver at der skal være orden i pengesagerne. Hvad kan han gøre? Hvordan kan hans indgreb se ud? Tre bud herpÃ¥.
1) Han kan indeksere skattestoppet. I dag er alle satser på skatter og afgifter faste. Intet følger med den almindelige opdrift i priser, som sker i samfundet. Det koster ca. 20 milliarder årligt, som reelt er skattelettelser. Et tal man kan sætte i relief til de berømte 36 milliarder, som S og SF vil brænde af over to år.

2) Han kan veksle skattelettelser til offentlige investeringer, der alligevel skal gennemføres senere. Han får ifølge sin egen økonomimodel fem gange så stor en effekt heraf.

3) Han kan tage den netop brutalt nedsablede Arbejdsmarkedskommission til nÃ¥de og gennemføre nogle af dens forslag. Dykker man ned i rapporten finder man følgende ideer: en afvikling af efterlønnen. En reduktion af dagpengeperioden. En genansættelse af syge som har fÃ¥et det bedre. En sænkning af den gennemsnitlige studietid, sÃ¥ en universitetsuddannet ikke længere først kommer ud af skolen som 29-Ã¥rig. En øget import af klog arbejdskraft fra udlandet ved at sænke lønkravet i den sÃ¥kaldte ‘Beløbsordning’. Ingen af disse ideer er uden ubehag for politikeren Hjort Frederiksen.

Det hele er jo ren politik

Hvis man tror på det evige liv og deraf følgende usårlighed, giver meget sig selv. Men den luksus har Hjort Frederiksen ikke. Forbliver væksten i Danmark lav, vil underskuddet igen udvikle sig katastrofalt år for år og gælden vokse. Givet denne situation, vil Hjort Frederiksen før eller siden skulle gribe ind, idet ubehaget ved at været gældsat overstiger ubehaget ved at genere vælgerne. Men den dag indtræffer ikke på denne side af næste valg, hvilket er politisk klogt. Om det også er samfundsøkonomisk klogt er en anden ting. På tirsdag fremlægges finansloven for 2010, med et galopperende underskud. Udlandet vil få en stor del af skylden herfor.

Præcis, som det skete i 1970′erne.

————————————————————————————–

Kære bloggere

Tak for jeres ivrige og spændende indlæg her på bloggen. Det er imponerende, med nuancer der kommer frem.

Nu er det finansloven, som det handler om. Aldrig har vi set et større udsving i nedadgående retning fra overskuddet sidste år til i år.

- Er vi ved at komme i en 70′er situation?

- Er generationer ud i fremtiden spændt op til gældsfængsel?

- Er det regeringens skyld? Skulle den have undladt at dele penge ud i form af skattestoppet, som koster milliarder hvert Ã¥r fordi satserne ikke er indekseret? Hjort siger at vi har mange flere penge end de andre lande. Men har vi det? Og skulle vi have lagt mere til side til den ‘rainy day’, som man vil godt kan sige vi har nu.

- Er regeringen så kynisk, at den venter til efter næstevalg med at stoppe det gigantiske hul i statskassen?

Hva syns I derude? Hvad gør vi for atter at få orden i pengesagerne?

alt godt og tak

 

PEM