Det gigantiske underskud på 86 milliarder gider ingen høre om på denne side af næste valg. Derimod kan regeringens nye optimisme blive afgørende for udfaldet af samme.

Den banale nyhed med årets finanslovsforslag er, at Dansk Folkeparti atter bliver den centrale forligspartner, hvorfor man skal lytte til det, som Thulesen Dahl kræver ind i kølvandet på Hjort Frederiksens fremlæggelse af finanslovsforslaget for 2010.

Den interessante nyhed er at regeringen forventer at krisen er overstået i 2010. Hvorfor? For der er valg i 2011.

Fra krise til lavkonjunktur
Det har ikke været nemt at hive nogle klare meldinger ud af regeringen om hvordan den ser krisens udvikling i Danmark. Og det kan man godt forstå. Hvis finansministeren buser ud med en jubeloptimisme, der viser sig ikke at være hold i, vil det i den grad kunne bruges imod regeringen på valgdagen.

At fremstå forsigtig pessimistisk har hidtil været linjen. Indtil i går.

De mange tegn fra udlandet om, at der nu er positiv vækst i vente, eller at den allerede har indfundet sig, har gjort indtryk på Finansministeriets økonomer. Muligheden for et globalt økonomisk tilbageslag ­- når vækstpakkerne hører op – bliver fortsat luftet af diverse mørkemænd og prognoselykkeriddere, men de bliver stadig færre.Derfor føler man sig på sikker grund til at spå om fremgang.

Der er to helt afgørende pointer at holde fast i her.

For det første er det – ikke mindst i forhold til den undergangsstemning vi alle befandt os i for bare otte måneder siden – et gigantisk skifte, når der skal føres valgkamp i 2011.

Ja, der vil fortsat komme flere ledige, hvad det danske arbejdsmarked objektivt set også havde brug for før krisen satte ind. Regeringen spår 150.000 i 2010.

Ja, vi vil ikke have helt den samme halleluja-optimisme omkring boligpriser, aktiekurser som vi havde før krisen. Der ligger et mere jævnt økonomisk opsving forude, som det kan tage år at få helt på vingerne.

Men når dette er sagt, så er der pokker til forskel på at gå til valg med en økonomi i et frit fald, og at gå til valg med en økonomi i stille bedring.

Derfor er det en strategisk helt afgørende melding fra regeringen, at det nu går fremad. Tilsvarende er det valgkampmæssigt en trist besked til oppositionen – hvis regeringens prognose holder. Det lægger et øget pres på S-SF aksen for at fremelsker politiske platforme – ud over den stigende ledighed – som kan sælges til vælgerne.

Klimatopmødet får bedre vilkår
At den økonomiske udvikling vender er ikke alene en fordel for Danmark. Kloden over er der en stemning af fremgang, i forhold til det katastrofale udgangspunkt.

I forhold til klimatopmødet i november er det good news. At forhandle en kostbar aftale, der skal redde planeten, på plads imens arbejdsløsheden vokser om kap med den sociale uro, er ikke nogen politisk lækkerbisken. Meget trist siges i denne tid om chancerne for at få en aftale i hus i København til december. Men bemærk, tristessen kan være en del af forhandlingsprocessen.

Der er ingen succesgaranti for statsminister Lars Løkke omkring hans optræden på klimatopmødet, men såfremt det går bedre med verdens økonomi, så stiger chancerne for en aftale alt andet lige. Og ser Løkke godt ud i december, vil det gavne Venstre og regeringens chancer.

DF skal nok få lidt penge
Der er ingen tvivl om, at Danmark som nation er blandt dem i verden, der allerede har lukket flest penge ud for at sætte gang i hjulene. Det forhindrer ikke oppositionen i klogelig at kræve endnu mere. At oppositionen har en god sag bekræftes af Dansk Folkepartis nye krav om, at Hjort Frederiksen skal bruge endnu flere penge til at fremrykke investeringer til næste år.

Klassisk – og lidt banalt efterhånden – bruger DF og regeringen finansloven til at tage vinden ud af oppositionens politik. Her bliver det dog svært at tage teten fra S-leder Thorning-Schmidt, som er lykkedes med at være den, der vil mere.

Langt farligere for S-strategien end DF er udsigten til at krisen er væk i 2011, og afløst fremgang. Og underskuddet på 86 milliarder snakker vi med vilje ikke om. Det er spild af tid. Den nye gæld bliver alligevel ikke opfattet som et problem af nogen politikere, på denne side af næste valg.