Thorning og Søvndal har med sit udspil taget teten i dansk politik. Kurven til de radikale skal forhindre, at vælgerne tror at Vestager fÃ¥r indflydelse pÃ¥ S-SF’s politik. Og samtidig vil Thorning gerne have hendes opbakning.

 

Året er 2011. Folketingsvalget er forbi og Danmark har fået en ny statsminister. Hun hedder Helle Thorning-Schmidt. Den nye finansminister hedder Villy Søvndal og sammen er de til det første møde med lederen af regeringens radikale støtteparti – Margrethe Vestager. Vil Margrethe acceptere den skattepolitik, som S-SF lagde frem sidst i august 2009? Dialogen falder således:
HTS: Du mÃ¥ ta’ det som ligger i vores skatteplan, Margrethe. Vi kan ikke flytte os. Vi har lovet vælgerne at det bliver som vi siger. Vi vil ikke begÃ¥ løftebrud. Siger du nej udskriver du automatisk nyvalg.
MV: Skal jeg forstå det derhen, at jeg skal fortælle det radikale bagland, at vi ingen form for indflydelse får på S-SF skatteplanen?
HTS: Ja, det betyder det. Du ved jo godt, at dine vælgere helst vil arbejde med os? Læg hertil, Margrethe, at der er elementer ind i oplægget som du er enig i.
MV: Det kan da godt være at I syntes at I har været generøse overfor os, men gamle gaver som vi ikke var med til at vælge, blandet op med en cocktail, der ikke skaffer flere hænder til arbejdsmarkedet og freder boligejerne som skattebase, det tror jeg bliver svært at sælge til det radikale bagland. Vi vælger et nyvalg - gør I?

Thorning på ret vej

Dialogen ovenfor vender vi tilbage til. Alt er vendt på hovedet i dansk politik. VKO ligger træt hen i intern burkakrig og oppositionen spiller ud med ny højprofileret politik. At lade SF komme med i en regering er efter Søvndals mange politiske kolbøtter ikke nogen overraskelse. Søvndal har vist at han kender prisen for at træde ved siden af. Enhedslisten jubler, de har nu venstrefløjen for sig selv.
For det andet virker strategien med at tegne et klart politisk alternativ til VKO. Skattepolitikken, udlændingepolitikken, krisepolitikken. Læg hertil, at hun nu fuldtonet står ved partnerskabet med SF, og er dermed er klar til at forsvare skræmmekampagnen om det røde kabinet. Netto er S-lederen kommet tættere på magten.

De radikale er med rette sure

Og sÃ¥ tilbage til de radikale. Thorning-Schmidt fÃ¥r hedeture om natten ved tanken om, at vælgerne køber den borgerlige retorik om, at de radikale vil sikre en slækkelse af udlændingepolitikken og en beskatning af boligejerne. Det nye skatteoplæg er ‘old school’ pÃ¥ den mÃ¥de, at det ikke sigter pÃ¥ at tage stemmer fra V og K, men fra DF. Tony Blair-klonen er blevet forvandlet til Røde Vildfred. Derfor en millionærskat. Derfor fradrag, som gavner lavindkomstgrupperne. DF skal levere stemmer til S, hvis regeringsdrømmen skal opfyldes. Derfor er det helt afgørende, at ‘maddingen’ til DF-vælgerne ikke forstyrres af et radikalt parti. Derfor fÃ¥r de radikale dask med spaden. Men vil det gÃ¥ sÃ¥dan?
Tja, er ovenstÃ¥ende dialog helt urealistisk? Døm selv. Thorning-Schmidt vil næppe, nÃ¥r hun først har fÃ¥et nøglerne til Løkkes kontor, udskrive valg dagen efter. Hendes dilemma er, at jo mere hun understreger, at de radikale er skrevet ud af filmen seks Ã¥r frem, jo mindre bliver chancerne for at de kan gennemføre deres politik. SpørgsmÃ¥let er om de radikale ‘gale nok’ til at gÃ¥ deres egne veje og lade en ny regering strande med sin politik? I 90′ernes SR-regeringer viste de talrige eksempler herpÃ¥. De radikale kan kun i et ringe omfang tæskes til truet, hvad mange uforsigtige S-topfolk pt. regner med. Armlægningen ovenfor kan derfor ende med et radikalt fingeraftryk, og dermed et S-SF løftebrud.
Sandheden er, at de to røde ledere tænker kortsigtet. Det gør alle politikere. Først skal Statsministeriet vindes. Og så skal de radikale håndteres. På tegnebrættet politisk logisk, men i praksis uhyre utraditionelt og farligt. De radikale har i sjælden grad fået hug. Lige nu kan de ikke gå andre steder hen. Men mange indrømmelser på andre områder skal på bordet, hvis Thorning-Schmidt skal sikre sig imod, at de radikale bliver borgerlige over de næste seks år. Er S-lederen smart, indgår hun også den deal inden næste valg. Og øger sine chancer yderligere.

——————————————————————————-

Kære bloggere

Det er egentligt ikke så indviklet hvad denne analyse handler om. Har Helle T. gjort det klogt når hun nakker Vestager som hun gør? Er det et stort spring fremad for S-SF når de nu laver skatteoplægget?

Jeg mener jo nej og ja (i lyset af hvor de kom fra), hvad mener I

 

alt godt og tak for engagement

PEM