Deres skribent har været på fluefisketur efter laks ved Stavanger. Og ikke så lidt af situationen ved en norsk elv kan sammenlignes med dansk politik. Herunder situationen i VKO.

På den årlige laksefisketur med tidligere kolleger til Sele (enhver laksefisker paradis), uden for Stavanger i Norge, kan man overraskende nok lære ikke så lidt om politik.

Første lektion.Når fluerne flyver gennem luften over elven ser det umiddelbart ud som om, at alle mand er eksperter i sporten. Men det er de ikke. Alle kan vi gå ned til elven og kaste fluen, men mønsteret er klart.

‘Mærkeligt’ nok er det de fiskere, som har fisket i meget lang tid, som har fiskeriet som passion og som har udstyret i orden, som fanger de fleste laks. Ã…r efter Ã¥r. De erfarne fanger mest.

Kjærsgaards frustrationer

Pia Kjærsgaard er frustreret. Meget frustreret. Og med rette. Som den erfarne fluefisker står hun og ser på de nye linekastere, Løkke og Espersen.

Løkke og Espersen er nye i deres roller som stats- og vicestatsminister, og det kniber gevaldigt med at fÃ¥ hevet ‘fiskene i land’.

Espersens voldsomme offensiv på integrationsområdet generer i den grad Kjærsgaard. De går ind på hendes område.

Men endnu værre er DF-lederen bekymret for, at en række ‘nok er nok’ vælgere fra Connie Hedegaard delen af det konservative bagland, skal skifte den konservative stemmeseddel ud med en radikal. Espersen har sÃ¥ langt fÃ¥et bundgræs pÃ¥ fluen snarere end bid fra de fisk, der skal give hende fremgang. Og en lige sÃ¥ frustreret statsminister har ikke alverdens held med at fÃ¥ styr pÃ¥ situationen, hvad Kjærsgaard ogsÃ¥ er bekymret for.

Det siger ikke så lidt om dansk politik, at der allerede er snak om hvorvidt DF er på vej over til den røde blok. Det kan afkræftes. Sådan foregår politik ikke, uagtet, at kronprins Thulesen Dahl i en ny bog om ham selv lufter muligheden.

Som støtteparti skifter man ikke samarbejdspartner som man skifter skjorte. Dels tror Kjærsgaard fortsat på Løkkes projekt, hvad hun også i forhold til meningsmålingerne trods alt har grund til. Dels aner hun ikke hvad hun vil få hos Thorning-Schmidt og Søvndal, hvis man førte tankeeksperimentet igennem. Og så meget mere frustreret har hun grund til at være, når hun ser, hvordan regeringen er kommet fra start efter sommeren.

Muskelhunde og burkaer. Og Løkke har halset efter dagsordenen og ikke selv sat sig igennem.

Kjærsgaard er mÃ¥ske selv den mest erfarne ‘fluefisker’ i tinget. Og hun kan se nÃ¥r de andre laver fejl med fiskestangen. Ikke mindst kan hun se, at den skole omkring statsministeren, som taler for at tage det roligt og satse pÃ¥ et comeback efter klimatopmødet engang i 2010, er dominerende.

Det går hende imod, fordi Dansk Folkeparti altid har haft et klart fokus på at levere varen hver eneste dag. I forhold til medierne, i forhold til vælgerne. At stå passivt og se på hvordan det hele sejler, er ikke lige Kjærsgaards stil.

Gode råd i utide

Lektion nummer to fra elven. Ved elven er ikke alle laksefiskerne som nævnt lige gode. Og lovmæssigheden er, at såfremt at du har fanget fire laks, og de andre kun har fanget én, da har du retten til at give dine fiskende venner lidt gode råd med på vejen. Lidt venlig coaching om man vil.

I dansk politik har det været næsten rituelt, at Pia Kjærsgaard har givet statsministeren gode råd med på vejen. Både Fogh og Løkke.

Vi husker, hvordan hun kritiserede forløbet omkring skattereformen i 2007, hvor Fogh og Bendtsen nær havde kuldsejlet regeringen. Vi husker, hvordan hun kritiserede, at Fogh aldrig var hjemme, fordi han skulle lande et job i udlandet. Vi husker hvordan hun efter sommeren i år kritiserede Løkke for ikke at styre bussen. På det seneste har dialogen med Løkke været uden for offentlighedens lys. På telefon.

Sagen er lige nu, at VK-regeringens interne magtkamp har destabiliseret VKO-flertallet så meget, at Kjærsgaard ikke mener, at en offentlig kritik er på sin plads. I sidste ende er VK-regeringen også hendes projekt, og offentlig kritik af projektet er kun i orden når det ikke betyder alverden.

Kjærsgaard sagde dog i fredags, at ‘der herfra ikke vil komme flere problemer’, hvilket Løkke og Espersen kan vælge at tolke som en direkte ordre om at tage sig sammen eller lidt venlig coaching. Kjærsgaard er bekymret.

Hvornår går Kjærsgaard?

Det er useriøst at diskutere om Kjærsgaard er på vej over til S-leder Thorning-Schmidt og Villy Søvndal. Det er hun ikke. Og der er heller ikke grund til at tro, at der er dårligere odds på Løkke som statsminister end på Thorning-Schmidt.

Men når det er sagt, er Kjærsgaard parat til at forlade skuden hvis S-SF kommer til magten. Så kastes fluen atter ud i elven, blot i en lidt anden retning. Alt andet ville også være mærkeligt. Men indtil da satser Kjærsgaard på at få styr på fisketeknikken hos Løkke og Espersen, hvor håbløs den end må fremstå for tiden.

Ps. Hvor mange fisk undertegnede fangede på weekendens fisketur til Stavanger, forbliver en hemmelighed.

—————————————————————————————–

Kære bloggere

Tak for alle seje kommentarer. Nu er vi ved Pia, som er lidt trist over tingenes tilstand. Mest over de konservative. Og berettiget efter min mening. Endnu er de reddet af en opposition, osm åbentbart ikke rigtig får fat i vælgerne. Men hvor længe vil det blive ved?

Hvad syns I, at Pia skal gøre? Hvor slem er situationen i virkeligheden i VKO? Og hvad betyder dette for S-SF samarbejdets muligheder?

alt godt og undskyld mig fiskeindpakningen, men det var en stor weekend i Stavanger…

PEM